Liden prut gør ingen kunst

Forfatter Susanne Staun. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

»Jeg er the shit«, proklamerede en nydelig ung mand uden overjeg for nylig. »Jeg har styr på lortet.«

Jaså?

Det var nu ikke Mr. Shit, der ødelagde de helt anderledes hygiejniske planer, jeg ellers havde for denne uges klumme. Det er alt sammen Uwe Max Hansens skyld. Ene mand forårsagede han overløb i kloakken, hvilket indtraf under bilkørsel og indtagelse af Radio 24syvs program Reporterne, som i sidste uge, dog ikke uden ilde skjult fnisen, lancerede kunstneren Uwe Max Hansen, der var eftersøgt af politiet.

Kunstner? tænkte pedanten. Jaså.

Ja, nemlig: Kunstneren Uwe Max var gået under jorden efter en episode på det aalborgensiske kunstmuseum Kunsten, hvor han havde pisset – hans ordvalg – på et spejl med efterfølgende håndgemæng, voldssigtelse og flugt. Hvor er det ene ord, der præcist opsummerer dette? Infantilt? Uvedkommende? Dekadent? Hjælp mig!

Radioværten opsummerer: »Det er jo hans ting. At tisse på ting.«

På dette tidspunkt mærker pedanten en dyb foruroligelse. Hendes pis er ved at komme i kog.

»Spejlet havde han dog selv medbragt – det er vigtigt for ham at sige«, indskyder Vært 2.

»Hvorfor har du pisset på et spejl i Nordjylland?«, vil Vært 2 gerne vide. Kunstneren beretter myten om Narcissus, der blev forelsket i sit eget spejlbillede, som han så i vandoverfladen. »Og så prøver jeg ligesom at lave antitesen til Narcissus, en figur, der kigger på sit eget spejlbillede, men opløser det spejlbillede ved at pisse på et spejl, og så ligger pisset der, og så kan man ikke rigtig se spejlbilledet.«

Pedanten noterer, at vi nu er nået ud over sproget og dybt ind i patologien.

Uwe Max, der stort set aldrig har udrettet andet end at pisse og skide sig vej gennem Danmark, alt sammen happenings, skal ikke lanceres som kunstner. En kunstner skaber. Han eller hun skider ikke – jo, jo, men kun som nødvendige afbrydelser i skabelsen af kunsten. Pis og lort er afsondringer, udsondringer eller udskillelser. Det er ikke værker, ikke kunstværker, nej.

Visse titler er ikke beskyttede. Det er op til os at beskytte de ubeskyttede. Så vil radioværter og andre skikkelser, der i fremtiden formaster sig til at omtale storskideren og storpisseren Uwe Max Hansen, ikke være så venlige at rette tituleringerne? Forslag ud over allerede nævnte: Infantilisten (neologisme), den Tourette-ramte narrehat eller narcissisten Uwe Max Hansen. Om jeg må bede.

Bedre endnu: Lad ham dø i den manglende omtales ulideligt kogende svovlsø. Eller som Uwe selv ville sige: Ignorer nu det røvhul!