Let-trafikerede områder er farligst for dyrene

Med en omfattende kortlægning af trafikdrab på dyr har myndighederne fået nyttig viden i kampen for at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. Undersøgelsen udpeger let trafikerede skovstrækninger på Sjælland og dele af Jylland som de farligste for dyrene.

Selv om et stigende antal dyr hvert år mister livet i trafikken, er ingen arter direkte truet af menneskers færden på vejene.

Det fremgår af en omfattende kortlægning af trafikdræbte dyr, som Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet (DMU) har lavet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Undersøgelsen, der er et led i Skov- og Naturstyrelsens aktionsplan for færre påkørte dyr, giver myndighederne et overblik over de farligste vejstrækninger. Den kan derfor blive et nyttigt kort i hænderne på de biologer, forstfolk og trafikplanlæggere, der arbejder på at beskytte dyrene og bilisterne mod sammenstød.

Undersøgelsen udpeger let trafikerede skovstrækninger i Nordjylland, Midt- og Østjylland samt dele af Nord- og Sydsjælland som de farligste for dyrene. Den registrerer 13.307 trafikdrab på større dyr i årene 2003-2006 heraf er næsten 90 procent rådyr. De øvrige trafikdrab er gået ud over dådyr, krondyr, sika, ræve og grævlinge. Til gengæld omfatter kortlægningen ikke mindre dyr som padder, katte, pindsvin, harer og fasaner.

Ifølge undersøgelsen finder påkørslerne som hoveregel sted i områder med mange dyr, men med relativt få biler. Antallet af påkørsler viser sig nemlig at falde, når trafikken stiger til over 10.000 biler dagligt. Det tilskriver forskerne bag undersøgelsen, at dyrene oplever de stærkt trafikerede veje som barrierer, der holder dem på afstand.

Skov- og Naturstyrelsens vicedirektør, Jens Peter Simonsen, er glad for, at rapporten fra DMU når frem til, at trafikken ingen steder udgør en direkte trussel mod den enkelte arts overlevelse. Alligevel mener han, der er gode grunde ud over hensynet til trafiksikkerheden at bringe tallet ned:

»Selv om rapporten heldigvis konkluderer, at der ikke er tale om noget biologisk problem for de større vilde dyr, så er det alene af etiske og dyreværnsmæssige grunde vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at få antallet af kollisioner mellem biler og dyr ned. Med den viden, som den nye kortlægningen giver os, kan vi i Skov- og Naturstyrelsen gå ud og gøre en målrettet indsats for at begrænse antallet af påkørsler ned ved vores egne arealer. Samtidig vil vi stille kortmaterialet til rådighed for kommuner og vejmyndigheder, så de kan bruge det i deres planlægning,« siger Jens Peter Simonsen i en pressemeddelelse.

Seniorforsker Aksel Bo Madsen, DMU, peger på flere metoder i kampen for at nedbringe trafikdrabene på de vilde dyr.

»Det mest effektive er at etablere faunapassager (f.eks. vejunderføringer, red.) og kombinere dem med hegning. På denne måde undgås også en kunstig opdeling af dyrenes levesteder. Men det synes også virksomt at få bilisterne til at sætte hastigheden ned og at skabe bedre oversigtsforhold både for dyr og bilister, så de bliver opmærksomme på hinanden så tidligt som muligt,« siger han.

De mange data om påkørte dyr er indsamlet i samarbejde med 160 schweisshundeførere. Schweisshunde er optrænet til at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt.