Leonora Christina Skov får prestigefyldt pris: »Folk kan pludselig se, at jeg ikke bare er en sur feminist, der skriver lesbisk litteratur«

Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman om en mor, der ikke kunne elske sin egen datter, modtager De Gyldne Laurbær. Den 42-årige forfatter får prisen på sin mors fødselsdag.

»Jeg har skrevet den mest forfærdelige sætning af dem alle: Min mor elskede mig ikke,« sagde Leonora Christina Skov til Berlingske i foråret. Nu har hun modtaget De Gyldne Laurbær for sin selvbiografiske roman »Den der lever stille«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

»'Den, der lever stille' har føltes velsignet fra begyndelsen. Måske af hende (forfatterens mor, red.), måske af omstændighederne, måske af en magisk klokkeblomst, der kastede tryllestøv ud over den - den fornemmelse har jeg ofte haft.«

Sådan skrev Leonora Christina Skov om sin seneste roman på Facebook torsdag formiddag. På den dag, der var hendes afdøde mors fødselsdag. Den mor, hun skriver så hudløst om i »Den, der lever stille«.

Få timer senere fik bogen en slags velsignelse mere. Med mere end 60 procent af stemmerne er den 42-årige forfatter den overbevisende modtager af De Gyldne Laurbær. Den litteraturpris, som de danske boghandlere hvert år har delt ud siden 1949, og som blandt andet er gået til Martin A. Hansen, Karen Blixen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen og i de senere år forfattere som Kim Leine, Ida Jessen og senest Jesper Wung Sung.

Den 42-årige forfatter Leonora Christina Skov er årets modtager af De Gyldne Laurbær, den litteraturpris, som de danske boghandlere hvert år uddeler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Det, der skulle have været et almideligt signeringsarrangement i Arnold Busck-boghandlen på Købmagergade i Københavns indre by torsdag eftermiddag, udviklede sig til en prisfest, da komiteen bag De Gyldne Laurbær sammen med forfatterens forlag og pressen overraskede Leonora Christina Skov med blomster og et gavekort.

De Gyldne Laurbær kan gå til en nulevende dansk forfatter, der har udsendt en skønlitterær bog, som »vil vinde en plads i litteraturen«, som det hedder i motiveringen. Boghandlerne skeler i reglen til det, de har haft gode oplevelser med i deres butikker. Det, der har tegnet bogåret, salgsmæssigt og litterært. Og Leonora Christina Skovs roman har i den grad været et læserhit. Siden den udkom i januar sidste år er den solgt i næsten 100.000 eksemplarer, hvilket gør den til en af 2018s største bestsellere.

»Min mor elskede mig ikke

Tidligere har Leonora Christina Skov skrevet »Hvor intet bryder vinden«, »Førsteelskeren«, »Silhuet af en synder«, »Champagnepigen« og »Rygsvømmeren«. Men med sin nyeste roman har hun i den grad fået et folkeligt gennembrud.

»Den, der lever stille« kredser om et mildest talt anstrengt forhold til moren.

»Jeg har skrevet den mest forfærdelige sætning af dem alle: Min mor elskede mig ikke,« sagde Leonora Christina Skov til Berlingske i foråret.

Det er da også stærke følelser, den selvbiografiske roman sætter ord på: En barndom, hvor moren ofte græd, mens datteren forsøgte at skærme hende. En mor, der formåede at give sin pige konstant dårlig samvittighed, i en grad så datteren helt frem til morens død frygtede, at morens kræftsygdom var hendes skyld.

På papiret er De Gyldne Laurbær en beskeden pris sammenlignet med det væld af priser, der er dukket op de senere år og som ofte er fulgt af hundredtusinder af kroner. Et gavekort på 2500 kr og en buket blomster er, hvad modtagerne af De Gyldne Laurbær får med sig. Men æren er stadig stor. Blandt andet på grund af traditionen.

Og så har prisen altid været et spejl af tiden. Da krimibølgen for alvor rasede, gik den fx til forfattere som Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og Jesper Stein.

De seneste år er det til gengæld de mere nære, personlige fortællinger, der er løbet med prisen: Merete Pryds Helles »Folkets skønhed« forrige år, Jesper Wung Sungs fortælling om sin kinesiske oldefar i »En anden gren« sidste år. Og nu altså Leonora Christina Skovs bog om opvæksten. Ovenikøbet på morens fødselsdag.

»Min mors fødselsdag er blevet en hel del bedre, end den plejer at være. Det plejer at være den svære dag at komme igennem,« siger Leonora Christina Skov og tilføjer.

»Der er noget meget symbolsk og underligt over det, men det er også dejligt. Jeg havde en mor, der virkelig ikke ville kendes, og nu er hun så på sin fødselsdag blevet endnu mere kendt. Det er grotesk, men sådan er det.«

Hvad tror du, hun ville tænke om det?

»I dag tænker jeg, at hun ville være okay med det. Da den udkom, havde jeg alle mulige forbehold, men jeg tror faktisk, hun ville synes, at det var stort. Jeg ved, at min far synes, det er stort, og han er jo også med i bogen.«

Hvad har den her bog betydet i dit forfatterskab?

»ALT. Tidligere havde mine bøger et liv på én til to måneder, hvorefter jeg fik en ny skriveproces, og så kom der en ny bog. Mine bøger solgte ikke noget særligt; jeg fik noget presse, men det var så også det. Men med »Den, der lever stille« har det været noget helt andet. Alle mine bøger er blevet genudgivet, og jeg bliver læst med fornyet interesse. Det virker, som om folk læser mine bøger på en anden måde. Folk kan pludselig se, hvem jeg er. At jeg ikke bare er en sur feminist, hvis bøger nok ikke appellerer til dem. Jeg tror, folk har forestillet sig, at jeg skrev lesbisk litteratur for en eller anden minoritet. Nu siger de allesammen, at de ikke synes, jeg har skrevet en lesbisk bog. At de også synes, at den handler om deres liv. Det er, som om afstanden mellem mig og verden er blevet meget mindre, end den var.«