Lene Beier har populær vandrerute lige i baghaven. Folks tarvelige vaner har virkelig overrasket hende

Tv-værten Lene Beier har set København udvikle sig »helt vildt hurtigt«, siden hun flyttede hertil som ung. Det betyder meget for hende at være tæt på vandet, og så har hun altid én ting med i sin taske, hvor end hun går hen.

Lene Beier, der her er fotograferet på Sneglen, Kastrup Søbad, er især kendt fra sin rolle som vært på »Landmand søger kærlighed« på TV 2. Hun nyder at bo tæt på vand og elsker at være omringet af natur. Rune Øe

Hvad synes du burde være Københavns vartegn?

»Det skulle helt klart være vandet, synes jeg. Det er så imponerende, at man kan bade i Københavns havn. Jeg kender ikke andre byer, hvor det er tilladt, og vandet er rent nok til, at man kan svømme rundt mellem alle husene og lejlighederne.«