Legende drengerøv

Den 39-årige Will Smith har gjort det igen. Han seneste film om manden, der var alene i hele verden, har allerede slået alle rekorder i USA. Vi mødte ham i London for at tale om ensomhed og skuespilkunst

Foto: Anthony Harvey/Scanpix

Han er mager som en væddeløbshund og har det plagede udtryk i ansigtet, der kommer af at have gennemgået en stor tragedie og kommet ud på den anden side. Alene.

Helt mutters alene i en slags Palle alene i verden-film for voksne. En barsk fortælling, der handler om, hvad der skete en dag, da menneskeheden troede, den havde fundet den ultimative kur for kræft, men i stedet slap helvede løs på planeten.

Will Smiths gengivelse af forskeren Robert Neville i filmen »I Am Legend« er en oplevelse, man ikke kommer til at glemme lige med det samme og da skuespilleren møder op på hotellet The Dorchester i London kunne kontrasten til virkelighedens 39-årige übersuperstjerne næsten ikke være skarpere.

»Wouw!« kan man høre i gangen, inden han træder ind i rummet med en energi, der virker næsten uopslidelig. Som den gamle DJ han er, er han parat til at arbejde med rummet af journalister fra første færd.

To gigantiske diamantøreringe glimter om kap i hvert sit øre og overdøves kun at det brede smil, der er Will Smiths varemærke. Selvtilliden står ud fra ham i bølger som en reaktor på højeste blus.

Her er ikke en mand, der er alene i verden. Her er en mand, der er på toppen af den.

Hvad Will Smith end stiller op til, synes priserne at regne ned over ham. Inden for musikken er det Grammyer, Golden Globes er det blevet til for TV-optræden – dertil kommer to Oscar-nomineringer. Alt sammen inden han har rundet 40 år.

Faktisk behøver Will Smith ikke at arbejde en eneste dag mere i sit liv. Men det vil han gerne og ikke nok med det: Hver gang han er med i film, skal den skubbe grænserne endnu mere.

»Jeg er nødt til at udvide mig selv og ekspandere. Ellers tror jeg ganske enkelt ikke på, at nogen vil interessere sig for mit arbejde,« siger han.

At holde galskaben fra døren
Denne gang har han udfordret sig selv med en fåmælt rolle, der i lange perioder ikke har en eneste medspiller at læne sig op ad.

»Jeg forsøgte at finde min vej ind til rollen ved at tale med mennesker der havde siddet i isolationsfængsel. De sagde næsten alle sammen, at den eneste måde man kan overleve på, er ved at lave et skema. Om det så er for, hvornår man skal rense sine negle eller glo op i loftet, er det den eneste måde at holde galskaben fra døren og holde sammen på det hele. Mange af dem sagde også, at de levendegjorde ting. Det tiltalte mig virkelig. Jeg gennemgik rollen ved at føre disse her indre monologer. Så som at glasset spurgte mig, hvad klokken var og at jeg så argumenterede med mig selv om, at jeg ikke ville svare glasset. Fordi det jo kun var et glas,« siger han.

Selve aspektet med ensomheden fandt Will Smith specielt fascinerende.

»Jeg voksede op i en familie med tre brødre og søstre, så jeg havde sjældent et øjeblik alene igennem hele mit liv, så fornemmelsen af at være helt selv var noget jeg gerne ville udforske.«

Det tiltrak ham også, at filmen, der viser et totalt øde New York, blev optaget on location i byen, der aldrig sover.

»Øde gader i en af verdens mest befolkede byer og overgroede landskaber. Det er meget stærke og ikoniske billeder. Jeg har været med til tre premierer på tre kontinenter med denne her film og når folk først ser de optagelser, bliver de dødstille,« siger Will Smith.

For at kunne opnå den effekt, måtte filmholdet arbejde tæt sammen med de lokale myndigheder og optage tidligt om morgenen og på weekender for at få gjort steder og bygninger mennesketomme. Nemt var det ikke altid. Nogle morgener stod der 1.000 vrede New Yorkere, der ville på arbejde og i skole og som var nødt til at vente på at filmoptagelserne var færdige.

»Men når de så, det var mig, råbte de bare: ‘Will, du er nummer ét’,« siger Will Smith.

Filmen har allerede haft premiere i USA og i vaskeægte Will Smith-stil har den slået alle rekorder for en filmpremiere i december. Smith har så rigeligt af den kvalitet, filmselskaberne elsker at kalde »bankable« – det vil sige, at så snart der står Will Smith øverst på plakaten, er det næsten lige så godt som penge i banken.

»Jeg har faktisk været lidt nervøs for åbningen her, fordi jeg jo ligesom ikke kan løbe fra, at det er mig, der bærer filmen alene igennem hele den første time. Så jeg følte virkelig, at jeg ville kunne tage meget personligt, hvis folk ikke kunne lide filmen.«

Gavflab på slap line
Anmeldelserne har været blandede, men publikumssuccesen er tilsyneladende hjemme og det morer Will Smith, fordi han egentlig selv synes, »I Am Legend« er en slags arthouse film.

»Vi tog en film, der i grunden er en lidt smal kunstnerisk film og pakkede den ind i alt det ekstraudstyr og marketing, der følger med en Hollywood-blockbuster,« siger han og blinker uforskammet til en af de mange repræsentanter fra filmselskaber, der følger ham rundt i London.

»Uuups, det skulle jeg måske ikke have sagt,« siger han med et smørret grin.

Det bliver begyndelsen til et festfyrværkeri af Will Smith.

En journalist begynder et spørgsmål med »du slår mig som en mand, der…«

»Slår jeg dig??« råber Will Smith i sand Muhammed Ali-stil.

»Siger du, at jeg skal komme og slå dig?«

Da journalisten omformulerer sig, kommer grinet frem igen og Will Smith er tilbage som sig selv.

Lidt efter slår en mikrofon ud og Will Smith går i rapper-mode.

»Dét der, dét er dårlig hip-hop stil. Ved du ikke, at man altid skal tjekke sin mikrofon først?« råber han muntert.

Der er en historie om Will Smith, der handler om dengang, han arbejdede sammen med Robert Redford. Den legendariske skuespiller og filminstruktør hev ham til side en dag og sagde.

»Når du kommer ind på settet, så kommer du med en masse larm.«

»Den er god nok,« sprutter Will Smith af grin.

For fremtiden skal man ikke regne med at se så meget af komikeren Will Smith, siger han selv. I stedet er han gradvist blevet mere fascineret af drama, blandt andet inspireret af manuskriptforfatter på »I Am Legend«, Akiva Goldsman.

»Vi har talt meget om, at de fleste mennesker er defineret af en eller anden form for traume, de har været udsat for og at det aktivererer store dele af den personlighed de senere udvikler. Den ide er nærmest eksploderet indeni hovedet på mig og det er noget, jeg gerne vil arbejde videre med. Den næste film, jeg kommer ud med, handler om en alkoholisk superhelt.«

Med dét er audiensen hos en legende overstået.

Anmeldes her i avisen den 24. december.