Lave seertal lukker Glamour efter 21 år

Det er slut med den daglige dosis drama fra Ridge, Brooke, Stephanie og resten af ’The Bold and the Beautiful’ på dansk tv.

Det er slut med at se Ridge (Ronn Moss) og Brooke (Katherine Kelly Lang) i sæbeoperaen Glamour på dansk TV. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter 21 år på dansk TV stopper ’Glamour’ med at køre over skærmen. En af verdens længste TV-dramaer bliver taget af programmet, fordi der er for få danske seere.

Det skriver tvtid.dk.

Der er blevet vist mere end 5000 afsnit om intrigerne i det familieejede modefirma ”Forrester Creations” med Stephanie, Eric, Ridge, Brooke, Taylor, Thorne, som gennem tiden har været gift og skilt på kryds og tværs.

Det er kvindekanalen Kanal 4, som har sendt et dagligt afsnit af The Bold and the Beautiful, som serien hedder på engelsk, klokken 8:40 hver morgen. Men nu har SBS TV altså valgt ikke at købe flere sæsoner.

- Vi har sendt Glamour i mere end tyve år, men seertallet på serien er blevet så lavt, er vi desværre har måttet lukke for serien. Vi håber, de trofaste seere af serien kan finde andre gode serier og TV-programmer på vores kanaler, siger informationschef for SBS TV, Jesper Jürgensen.

Det sidste afsnit af Glamour bliver vist nu på mandag, den 7. november, klokken 8:40. Det er samtidig sidste afsnit i seriens sæson nummer 24.


Sådan så Glamour holdet ud i 2011. Foto af Adrian Sanchez-Ginzalez