Laura Ringo var bange. Selv om drengene gik i fjerde klasse, var de fysisk på størrelse med hende. Hun måtte bruge alle sine kræfter, når hun forsøgte at holde de to drenge adskilt fra hinanden. Den ene dreng tog kvælertag på den anden, der var ildrød i hovedet. Laura Ringo stillede sig mellem dem som et skjold. Forsøgte ikke at blive mast af drengenes kropsvægt og at holde knytnæverne på afstand.
Da Laura Ringo startede som lærervikar i en børnehaveklasse på Amager, mødte hun ind til en virkelighed, hvor blå mærker og skældsord fra børnene var hverdag.
Del: