Lasse Marker: »Det bedste, der kan ske for dansk kulturliv, er, hvis staten begynder at bedrive kulturpolitik på samme måde som kommunerne«

Mens det er blevet almindeligt i landets kommuner at tænke kultur ind i andre politikområder, så har tankesættet ikke vundet samme indpas på Christiansborg, skriver Berlingskes klummeskribent Lasse Marker.

Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste måned blev et nyt projekt, »Aspiranterne«, lanceret i Helsingør Kommune, hvor man for første gang i Danmark bruger kultur som en del af beskæftigelsesindsatsen målrettet mod sårbare unge. Det er blot det seneste eksempel på, hvordan kultur kan bruges til at løfte andre sociale og økonomiske opgaver.

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne i stigende grad brugt kultur som en del af deres bosætningspolitik, erhvervsudvikling og turismestrategi, og i KLs rapport »Virker det?« (2017) svarer hele ni ud af ti kommuner, at de bruger kultur som løftestang til at løse andre velfærdsopgaver som uddannelse, sundhed og integration.

Mens det er blevet almindeligt i landets kommuner at tænke kultur ind i andre politikområder, så har tankesættet ikke vundet samme indpas på Christiansborg. I 2016 blev der dog afsat knap otte mio. kr. på finansloven til »Kultur på recept«, og en ny evalueringsrapport konkluderer, at kultur faktisk kan hjælpe borgere med let til moderat depression, stress og angst. Der er derfor al mulig grund til, at Slotsholmen bør adoptere kommunernes kulturpolitik.

Dele af kulturlivet hilser initiativerne velkommen, mens andre dele af kulturlivet frygter, at kulturen reduceres til et instrument, der ikke får lov at spille sin egen melodi, men blot bliver et middel til at opnå andre mål.

Væk med regneark

Men kulturlivet bør omfavne den nye rolle. For mens staten har skåret i kulturbudgetterne siden finanskrisen i 2008, har kommunerne i samme periode øget bevillinger til kulturområdet. Det viser, at når kulturen tænkes ind i andre politikområder, så bliver den også vigtigere. Det bedste, der kan ske for dansk kulturliv, er derfor, hvis staten begynder at bedrive kulturpolitik på samme måde som kommunerne. Det vil nemlig formentlig betyde en opprioritering af kulturen både i folketingssalen og på statens finanser.

Man bør ikke desto mindre passe på med at gøre kulturens afledte effekter til et hovedargument for at støtte kultur. Problemet er nemlig, at man let kan forestille sig andre investeringer, der giver større sociale og økonomiske afkast.

I Hjørring kommune skal alle børn fra 0.-5. klasse for eksempel lære at spille et instrument. Det er fint, at musikundervisning samtidig forbedrer elevernes indlæring, men det må ikke være et hovedargument for mere musik i skolen, da der kan være er andre og mere effektive måder at forbedre elevernes indlæring.

På samme måde er det fint, når Museum Sydøstdanmark for eksempel dokumenterer, at vandreruten Camønoen giver en millionomsætning til det lokale erhvervsliv. Men igen må det ikke blive et hovedargument for at støtte museet, da der kan være andre offentlige investeringer, der giver endnu større økonomiske ringvirkninger.

Hovedargumentet for at støtte kultur bør således fortsat være, at man ønsker et rigt kulturliv.

Lasse Marker er rådgiver og iværksætter