Lars Vilks om skulpturbrand: »En lidt brutal form for kunstkritik«

I nat brændte en del af træskulpturen Nimis af den svenske muhammedtegner Lars Vilks. Branden bliver nu en del af værket.

Lars Vilks har tidligere boet i sin fiktive fristat Ladonia og vist besøgende rundt, blandt andet for at se den store drivtømmerborg, Nimis. Det kan han ikke længere af sikkerhedshensyn efter terrorangrebet i København i februar 2015 med to uskyldige dødsofre, hvor gerningsmandens første mål var et arrangement med Lars Vilks. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFAN LINDBLOM

»Vold mod et kunstværk gavner kunstværket. Det er en regel, der altid holder stik,« siger den svenske muhammedtegner Lars Vilks om branden, der i nat ødelagde dele af hans store kunstværk Nimis, der er opbygget af drivtømmer på en afsides strand ved Kullen i Skåne.

En femtedel af værket blev brændt af og svensk politi efterforsker sagen som en mordbrand.

»Jeg har jo prøvet det før. Man har flere gange stukket ild i den, og det er også en del af selve værkets udvikling. Man kunne måske kalde det en lidt brutal form for kunstkritik,« siger Lars Vilks til Helsingborgs Dagblad.

Vilkt begyndte at bygge Nimis i 1980 og den blev i 1985 voldsomt skadet af en brand, som raserede to tredjedele af værket. I 90'erne blev hele det store hovedtårn brændt ned. Selvom han også dengang tog brandene med ophøjet ro og integrerede dem i kunstværket, er Vilks siden begyndt at bygge sin store drivtømmer-»borg« på en anden måde. I dag er der flere sektioner i Nimis, som har både gange, tårne og værelser. Og hver sektion er adskilt.

»Det kræver virkelig meget benzin at futte det hele af,« siger Vilks til HD.se.

Lars Vilks er i Danmark mest kendt som den svenske muhammedtegner, siden han i 2007 offentliggjorde en tegning af profeten som en »rondelhund« eller rundkørselshund. Rondelhundene var dengang et udbredt gadekunst-fænomen i Sverige, og Vilks havde inden da bevæget sig genren bl.a. med verdens (dvs. Sveriges) største rondelhund.

Terrorangrebet i København i 2015, som kostede to uskyldige mennesker livet, blev indledt med gerningsmandens skud mod et ytringsfrihedsarrangement med Lars Vilks som gæst. Siden da har Vilks levet under skarp politibeskyttelse og kan ikke længere bo nær Nimis og selv holde øje med sit værk, som han tidligere har gjort.

Han kan heller ikke dag efter branden risikere at besøge Kullaberg, men må sende betroede venner til at bese skaderne.

»Jeg er så tilpas hærdet, at jeg altid er forberedt på det værste. Det ordner sig nok, plejer jeg at sige. Man må anse branden som et kreativt bidrag, og så må man se, hvad man kan få ud af det. Måske kan vi vende det her til noget interessant,« siger Lars Vilks til Sydsvenskan.

For Vilks er reaktionen på kunstværket en integreret del af værket. Han er selvlært kunstner og er egentlig uddannet i kunstvidenskab. Han er i dag professor i kunstteori i Bergen og Stockholm, og er stærk fortaler for den institutionelle kunstopfattelse, hvor det er aktører eller institutioner som museer, gallerier, kunsthistorikere og kunstnerne selv, der bestemmer hvad der er kunst og hvad der ikke er.