Lars Norén blev 76 år: Det kunne næsten ikke blive sort nok

Nekrolog: Sveriges store dramatiker skrev sort, sjælegranskende og suverænt. Nu er han død med covid-19.

Den svenske forfatter og dramatiker Lars Norén er død. Han blev 76 år. Norén døde efter at være smittet med coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claudio Bresciani / TT

Han blev syg for ikke så længe siden. Nu er Lars Norén død, 76 år gammel, og med hans bortgang har Sverige ikke bare mistet en af sine største, betydeligste og mest provokerende kunstnere, men også en af de flittigste.

Han skrev i snesevis af teaterstykker og tv- og radiospil foruden den poesi og prosa, det hele begyndte med, og han blev en superstar, da han for henved 40 år siden begyndte at skrive livsgranskende dramaer, der var så tydeligt præget af han egen opvækst med en alkoholiseret far og en kræftsyg mor. Det er alt sammen hårdt at se på og læse og lytte til, men det virker. Det er sjælegranskende og suverænt. Hvad enten man kan lide det eller ej.

»Lars Norén var og blev ikke til fred og fordragelighed, og hans død er næppe nok til at stoppe hans virkning på den verden, han hudflettede.«


Lars Noréns familie takker i en pressemeddelse det sygehuspersonale, der plejede Lars Norén op til hans død med covid-19 – og beder så i øvrigt om at få lov til at være i fred. Ganske modsat manden selv, der aldrig ønskede lige præcis dét. Det var temaer som seksuel perversion, psykiske lidelser, konflikter mellem forældre og deres børn, vold mellem mennesker, der optog ham, og det kunne næsten ikke blive ondt nok, sort nok, ufredeligt nok.

Debuterede som lyriker

I 1962 debuterede han som lyriker og i 1973 som dramatiker med det meget udskældte »Fursteslickaren« på Dramaten i Stockholm. Publikumsgennembruddet som dramatiker fik han en halv snes år senere med stykket »Natten er dagens mor«, der havde premiere på Malmö Stadsteater, og bagefter kom en anden nyklassiker, »Kaos er nabo til Gud«, der skildrer en families sammenbrud. Typiske Lars Norén-karakterer på den tid er en svag, lidt fraværende far, en dominerende mor, et barn, der går i forældrenes spor, og et yngre barn, der ikke vil finde sig i noget, og de anbringes i et rum, som de ikke kan slippe ud af, og det er ikke til at holde ud. Eller næsten ikke.

Hovedværker er de uanset hvad, disse og mange andre af Lars Noréns dramatiske arbejder, men tid til det praktiske teaterarbejde fik han også. Han var i en lang periode instruktør ved den svenske nationalscene, Dramaten, og fra 1999 til 2007 var han kunstnerisk leder af Riksteatern. Senere, fra 2009 til 2012, havde han samme stilling ved Folkteatern i Göteborg, og hele vejen igennem var der så samtidig denne evne til og vilje til igen og igen at provokere og sætte ting på spidsen.

Her er Lars Norén fotograferet på Kronborg, hvor han i 2007 instruerede Shakespears Hamlet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.

I skuespillet »Personkreds 3:1« lod han sin vrede gå ud over både Sveriges største teater- og filminstruktør gennem tiderne, Ingmar Bergman, den store forfatter Kerstin Ekman og sit eget gamle teater Dramaten, der blev kaldt et »kapitalistisk horehus«, og i stykket »7:3« gav han helt bogstaveligt ordet til to nynazistiske fanger, der kvitterede med at stikke af under en turné og dræbe to politifolk under flugten.

Største dramatiker efter Strindberg

Mindre berygtet blev Lars Norén ikke, da han i 2008 udgav »En dramatikers dagbog«, et skrift på over 1.600 sider, der blev efterfulgt af yderligere to bind af samme skuffe. Her blev ingen sparet, hverken han selv eller de mange mennesker, han havde mødt og arbejdet sammen med og haft relationer til i et langt kunstner- og teaterliv.

Sådan var det. Lars Norén var og blev ikke til fred og fordragelighed, og hans død er næppe nok til at stoppe hans virkning på den verden, han hudflettede. Dagens Nyheters kulturredaktør, Björn Wiman, formulerer det således:

»Han var vores største dramatiker efter Strindberg. Mens han var i live, påvirkede han svensk kulturliv – han kommer også til at påvirke det efter sin død.«