Langsomhedens mester indbyder til fordybelse

Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan, der i maj vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes for sin over tre timer lange »Vintersøvn«, laver film, som udfordrer tilskueren. Gennem den stilhed, der kan forveksles med kedsomhed, kommer erkendelse af livets og verdens tilstand, mener han.

Nuri Bilge Ceylan er aktuel med filmen »Vintersøvn«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tyrkiske instruktør Nuri Bilge Ceylan begyndte som fotograf, og det fornægter sig ikke i hans film, der især bliver fremhævet for sine forjættende smukke billeder, der vil langt mere end bare være en æstetisk oplevelse. Anatolien, Istanbul, Kappadokien... hvor end han vender sit blik, fortæller omgivelserne historier, der smelter ind i filmenes overordnede fortælling.

Hans seneste film, »Vintersøvn«, der får dansk premiere på torsdag, foregår i et vinterpudret Kappadokien, hvor den tidligere skuespiller Aydin betyrer et hotel sammen med sin unge kone, som han har et stormfuldt forhold til.

I takt med at vinteren falder på, begynder forholdet mellem de tre at slå alvorlige revner i et drama, der er inspireret af Tjekhov, men af begejstrede kritikere også er blevet sammenlignet med eksempelvis Ingmar Bergmans måde at orkestrere relationer på.

»Vintersøvn« var i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes i maj, hvor den vandt hovedprisen, Den Gyldne Palme, som den første tyrkiske film siden »Yol« fra 1982. Det var femte gang Nuri Bilge Ceylan viste en film på festivalen – og femte gang han kunne hjemføre en pris, selvom det var hans første hovedpris.

Nuri Bilge Ceylan er opvokset dels i Istanbul dels i en lille landsby I Anatolien, og hans første film udspringer alle af hans eget liv. Debutfilmen »Small Town« fra 1997 er baseret på hans og hans søsters barndomserindringer og blev optaget I hans egen hjemby.

Den efterfølgende »Majskyer« handler om en mand, der vender tilbage til selvsamme landsby for at optage en film om sin familie.

Og den tredje film, i hvad der er blevet kaldt hans provinstrilogi »Distant«, handler om en filmskaber i Istanbul, der irriteres over sin provinsielle families manerer. Han spiller selv flere af hovedrollerne I filmene, ligesom hans kone, skuespilleren Ebru Ceylan, og øvrig familie og venner fylder rollelisten.

»Jeg er ligelad med, om jeg keder mit publikum«

I de senere film har han imidlertid bredt blikket ud mod verden, og inkluderer elementer fra genrefilm – blandt andet genrefilm. I »Three Monkeys« og »Once Upon a Time in Anatolia« et krimiplot, der ligger som en strøm under skæbneskildringerne, og i »Vintersøvn« et nærstuderet ægteskabsdrama.

Rasmus Brendstrup, programredaktør I Cinemateket, der i oktober havde premiere på Nuri Bilge Ceylans forrige film, »Once Upon a Time in Anatolia«, mener, at det er en usædvanlig, men vellykket, karriereudvikling.

»De fleste filmskabere starter med at blive trænede i genrefilm, men han er gået den anden vej. Han lavede arthouse-film tidligt i sin karriere og har efterhånden givet sine film mere form og narrativ struktur, med et plot der læner sig mere op af noget, vi kunne se fra USA. Det er en interessant bevægelse, og jeg er begejstret for at se, hvordan han har udviklet sig som filmkunstner. Mange mener, at genrelementer gør film mere enkle, men hans film bliver i virkeligheden mere raffinerede af, at der kommer to lag i dem; en søgen efter et svar, og en lige så vigtig sideordnet rejse, som handler om at sanse verden.«

Nuri Bilge CEylan definerer selv sit mål og sin motivation som at »forsøge at forstå den menneskelige sjæl, tale til den sjæl og forsøge at tilføre den følelser.«

Og han er ikke bange for at kede sit publikum undervejs – de skal de være velkomne til at gabe, så længe de forholder sig åbent til oplevelsen. I forbindelse med premieren på »Once Upon a Time in Anatolia« udtalte han til magasinet Time Out, at »de film jeg har kedet mig mest til, er senere blevet mine yndlingsfilm. Derfor er jeg ligeglad med, om jeg keder mit publikum. Nogle gange prøver jeg faktisk at kede dem, for ud af den kedsomhed udspringer måske et mirakel, der giver dem lyst til at se filmen igen.«

Selvom »Vintersøvn«, primært på grund af en spilletid på hele 196 minutter, delte de kritiske vande en smule i Cannes, var filmen fra starten storfavorit til hovedprisen og fik flotte ord med på vejen. Robbie Collin fra The Telegraph mente, at filmen ligefrem skubbede – positivt - til grænserne for ,hvad vi forventer af film, og hvad film forventer af os.

En af de flotteste udtalelser kom fra Way Too Indies, der skrev; »du fortaber dig i bogstaveligste forstand i denne her verden, der synes at eksistere i selve menneskehedens periferi. Men det er kun overfladen. Hvis du stoler på Ceylan og hans hold af fantastiske skuespillere, vil hver eneste handling afsløre en dybere mening, hvert skud indeholder væsentlige detaljer, og du vil forlade biografen med en følelse af, at være blevet næret.«

Eksistentielle dramaer på litterært niveau

Det skudsmål om Nuri Bilge Ceylans filmkunst deler Rasmus Brendstrup.

»Nuri Bilge Ceylan har en eventyrlig sans for detaljerne i både naturen og kulturen. Træer, bakker og huse bliver i hans hænder til noget utroligt sansestimulerende. Der er en besjæling i hans billeder, der veksler mellem at være længselsfremkaldende og en lille smule drømmeagtigt fjerne. Det område han kommer fra i Anatolien er så forblæst og forkomment, at billederne rammer en næsten fysisk; man sidder og skutter sig I de scener, hvor der er koldt, og varmes nærmest indefra når solen skinner. Uden at det på nogen måde bliver demonstrativt. Han er naturlyriker – men jordbunden.«

Nuri Bilge Ceylan har et dedikeret international arthouse-publikum, og også herhjemme går hans film udmærket. Da Cinemateket i oktober satte »Once Upon a Time in Anatolia« op som månedens film, valgte hele 87 at løse billet per forestilling, mod 65 for øvrige film i perioden

Kim Foss, direktør i Camera Film, der har fået »Vintersøvn« til Danmark, er da også overbevist om, at der er et publikum til den slags lange filmoplevelser.

»Nuri Bilge Ceylan fortæller eksistentielle dramaer på et litterært niveau. Når man går ind i hans film, er det som at sætte sig ned og læse en bog; man får lov til at tilbringe tid med karaktererne og lære dem at kende. At mærke at man er til stede, i stedet for at blive kastet fra den ene plotudvikling til den næste. Der er en anden type indlevelse, og der er en bølge lige nu, hvor det, at en film udspilles I tid, ikke er så skræmmende, som det var for bare et par år siden. Folk vil gerne udfordres, og ved at gøre den til vores julefilm, rammer vi et tidspunkt, hvor de har tid, og hvor det er allermest mørkt og trist udenfor, så vi skal nok få tilskuere ind til den,« siger han.

»Vintersøvn« har dansk premiere på torsdag.