Langsom litteratur

Søren Kassebeer, litteraturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Litteraturen er en langsom kunstart. Det tager lang tid at skrive en roman eller en digtsamling. Med mindre da man er en hurtigskriver, der formår at sprøjte bøger ud, uden at det går ud over kvaliteten (den slags digtere og forfattere er sjældne, men de findes. Som bekendt).

Så jo, litteraturen er en langsom kunstart, sådan helt grundlæggende, så hvis man skal vide, hvad der er helt up front, lige nu, globalt, kunstnerisk set, hvad der er total avantgarde, fremsynet, provokerende fremtidigt, nytænkende, innovativt og trendy, så er det ikke litteraturen, den nyeste, man skal orientere sig i. Så er det noget andet.

Så er det den aktuelle globale billedkunstscene, denne globale landsby med dens globale beboere, hele den der relativt beskedne, men til gengæld totalt trendsættende mængde af kunstnere, kuratorer og kritikere, der overskrider alle grænser geografisk og gerne overskrider alle grænser kunstnerisk, og som mødes her, der og alle vegne, kloden rundt, året rundt. Det er her, det sker, det er her, man ser, hvad der senere sker andre steder, i andre kunstarter.

Herunder i litteraturen.

Ovenstående overvejelser er inspireret af et møde forleden med en fortrinlig yngre danske forfatter, der har et ben på såvel den internationale kunstscene som i litteraturen.

Jeg vil ikke nævne hans navn her, for han skal ikke tages til indtægt for min fortolkning af hans fortolkning af verden, men inspirerende var det at få hans perspektiv på tingene, at se på litteraturen udefra, forsøgsvis, som én kunstart blandt andre. Og altså som en kunstart, der – uden på nogen måde af forklejne den – ikke kan siges at være dén store vejviser, der viser vejen før alle andre gør det.

Ja, litteraturen er langsom, og dens langsomhed ligger til dels og jvf. indledningen til denne klumme i dens tilblivelsestid. Men den ligger også i den tid, det tager at tilegne sig den. Litteraturen varer. Den varer kortere eller længere tid. Men den varer altid. Billedkunstneriske værker, derimod, har jo typisk en ikke fastlagt eller kun begrænset tidslig udstrækning. Oplevelsen af kunstværker af visuel art er dermed også typisk hurtigt overstået.

Hvad disse forskellige forskelle i aktualitet og tidslighed dybest set betyder for vores oplevelse af de respektive kunstarter, kan man sikkert forske længe i og diskutere endnu længere. Uanset hvad: Det er både givende og stimulerende som inkarneret læser at supplere sin læsning af det nyeste med en kigning på det nyeste. På alt det, der er på forkant og har hurtigheden i sig.

Litteraturen? Den kommer (næsten) altid bagefter. Uundværlig og uundgåelig, ofte unik. Men langsommere. Det er langsomt ved at gå op for mig.