Langeland de luxe

I tre årtier har Stoense Kirke på det nordlige Langeland dannet rammen om en af landets mest eksklusive festivaler: Sommerkoncerterne med nogle af den klassiske musiks allerstørste navne. Forrige lørdage gjaldt det Hollands unge stjerne Christianne Stotijn.

Christianne Stotijn under et af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardts glasmosaikker i Stoense kirke. Den hollandske sopran optrådte i kirken for første gang <br>forrige weekend og bliver nok inviteret igen. Foto: Søren Skarby Fold sammen
Læs mere

»Der er et yndigt land / Det står med brede bøge / nær salten østerstrand.«

Adam Oehlenschläger skrev ordene til sin nationalsang på Langeland. Og yndigt er der: Blå himmel og gule kornmarker indrammer sydhavsøernes sorte vand.

Men den idylliske ø byder på andet end naturattraktioner. Gennem de sidste tre årtier har Stoense Kirke oppe nordpå dannet ramme om over hundrede sommerkoncerter. I dag er de nogle af landets mest eksklusive arrangementer.

Allerede turen derned er en oplevelse for sig: De fleste tilhørere tager vejen gennem Svendborg, hen over Tåsinge med cirkusprinsessen Elvira Madigans grav og ned langs den flade Siø. Og pludselig kører man så på Langelands smalle hovedfærdselsåre. Landevejen er ferieøens arterie og vene på samme tid den løber fra top til bund og sender snoede kar ud til de endnu mindre flækker ved kysterne.

Men modsat andre landsbysamfund bløder øen ikke af de unges udflytning til byerne nordpå. Vejen op mod Stoense er brolagt med alt fra sommerhuse til kendte kunstneres helårshytter. Gamle dages ludfattige bindingsværk er forvandlet til mondæn millionklasse. Undervejs passerer man også landets tætteste samling stendysser. For ikke at nævne Tranekær med adelsslægten Ahlefeldt-Laurvigs okkerfarvede slot i dramatisk hævning fra resten af landskabet. Her ligner Langeland ét stort frilandsmuseum.

Og endelig får man såøje på kirken. Udefra syner det middelalderlige hus ikke af meget. Det gør det heller ikke indefra. Kun kalkmaleriet af en skægget herre og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardts splinternye glasmosaikker lyser op ellers slog Reformationens nej til fest og farver også igennem på Langeland.

Her holder den eksklusive festival til. Sommerkoncerterne i Stoense Kirke minder hverken om violinvirtuosen Gidon Kremers velbesøgte kammermusikfest i østrigske Lockenhaus eller Benjamin Brittens gamle festival i britiske Aldeburgh for den har ikke plads til nær så mange tilhørere. Den minder heller ikke om Leif Ove Andsnes tætte dage Risør for som regel er der flere uger mellem koncerterne.

Nej: Arrangementerne i Stoense er noget helt for sig selv. Blandingen af en håndfuld verdensnavne på den ene side og den gamle kirke med plads til under 200 mennesker på den anden ... Folk kører hertil fra nær og fjern. Ikke mindst fritænkere fra det fynske er repræsenteret: Det kan være de lokale læger, dyrlæger, tandlæger. Det kan være odenseanske professorer i fysik eller filosofi. Det kan være den gymnasielærer, Berlingske Tidendes udsendte for meget længe siden havde i dansk. Hun hed for resten Annalise og blev konsekvent kaldt Analyse.

I hvert fald er der rift om pladserne. Så man arriverer i god tid. Allerede en time før første tone slås an kl. 15.30 sidder folk langs våbenhusets kvadersten. Pyt med syngende lærker og vajende dannebrogsflag man vil jo gerne have en ordentlig plads. Og når dørene slås op, er de forreste bænke besat på få sekunder. Ingen steder i hele verden kommer man tættere på berømthederne.

Selv om det ikke kun er verdensstjerner, der kommer til Stoense. Vordende verdensstjerner gør også. For eksempel forrige weekends gæst: Christianne Stotijn. Den hollandske mezzosopran er nøjagtig lige så ung som festivalen 30 somre. Og som hun står foran altertavlen med alle sommergæsterne omkring sig, er der noget meget jordisk over hende: Hun læner sig let op ad flyglet, smiler til publikum på alle sider og lader øjnene funkle som små stjerner ... Man fornemmer virkelig forskellen på den borgerlige musikkulturs store koncertsale og så Stoenses lille gudshus.

Forhistorien
Koncerterne er 30 år gamle, ja. Men det hele begyndte fire hundrede år før: Under den festglade kong Frederik II i 1577 fik familien Steensen overdraget en gård på det nordlige Langeland. Gården gik i arv mellem drengene indtil slutningen af 1700-tallet, så var der ikke drenge nok hvorpå de indgiftede fra familien Leth tog over. Og dét var en succes. I dag har ingen dansk herregård været i længere familieeje end Steensgaard. På de herskabelige arealer forefindes også godset Egeløkke. Det var her, den unge Grundtvig kom til som huslærer og forelskede sig i Constance Leth.

Gennem et par hundrede år har arvingerne heddet noget i retning af Vincent Steensen-Leth. Den nuværende er kammerherre og hofjægermester Vincens Chr. Steensen-Leth. Som til daglig tituleres Bo. Hvorfor? Jo hans far var diplomat og tog familien med rundt i verden. Under et ophold i det engelske blev sønnike kaldt »Brother«. Hvilket ved hjemkomsten blev til »Bror«. Hvilket igen blev til Bo ...

Og det var ved slægtens 400- års jubilæum på Steensgaard, at Bo fik ideen til noget musik. Han reserverede den lille kirke syd for godset, samlede penge sammen og inviterede ingen ringere end Peter Pears, verdenskendt tenorsanger og i øvrigt kæreste med førnævnte Benjamin Britten. På det tidspunkt var berømtheden sidst i tresserne. Et par somre senere ville Bo gentage succesen og invitere ham igen. Pears havde nu rundet de 70 år og døde kort efter. Berømthedens koncert i Stoense blev formentlig den sidste i hans liv.

Siden er det gået slag i slag. Bo fik aldrig held med ideen om etablering af en egentlig sommeropera påøen. Men de sidste tre årtier har omkring hundrede af verdens største navne inden for klassisk lagt vejen forbi Stoense: Tag bare sangerinder som Christiane Oelze, Veronique Gens og ikke mindst Angelika Kirchschlager stjernen fra holocaustoperaen »Sophies Choice«.

Bliver den unge hollænder lige så god? Hun synger i hvert fald dejligt. En lille smule ordinært på de høje toner, desto mere personligt på de dybe. Men frem for alt er den tidligere violinist stadig violinist af sind. Når hun løfter sig op på tæerne og henter de høje toner ned fra himmerige, så stryger hun dem faktisk: Hun klemmer stemmelæberne sammen til den helt rigtige tone, sætter luft på og er straks efter i gang med næste tone ...

Imens sidder Julius Drake ved klaveret og prikker toner ud - kræsent, smagfuldt og godt kendt med det hvidkalkede rums akustik. Den britiske pianist har været her mange gange efterhånden. Og det er ham, der har skaffet Christianne til øen.

Hvor kommer pengene fra? Først og fremmest fra fonde. I hvert fald kan familien ikke stille med de store penge selv. Den danske adelsstand lider stadig under følgerne af den franske revolution og de store landboreformer for to hundrede år siden.

»I dag kan en herregård ikke klare sig uden penge udefra,« som den 71-årige godsejer siger. »Jeg har selv haft både landbrug og skovbrug. Men nu forpagter vi det meste ud. Steensgaard er for lille til at drive alene. En mejetærsker koster over tre mio. kr. og den skal have mere end 400 hektar at køre på.«

Og selv om han får afsat alle halvandet hundrede billetter til 250 kr. stykket, kan det langtfra dække kunstnernes honorar. Mange af dem sender gerne regninger på over 100.000 kr. for en aften. Ergo er de tre håndfulde fonde helt nødvendige for festivalens overlevelse.

Men der er også en anden side af historien. Kunstnere i Stoense får ikke nær så meget. De lokkes hertil med Langelands idyl, en dejlig dag på godset og fruens kendte køkkenkundskaber. Fruen er for resten Bodil Steensen-Leth. Hun har forfattet en lang række romaner med især historiske heltinder i hovedrollen senest »At elske« om Tycho Brahes søster, Sophia.

Hvorfor det hele kan lade sig gøre? Grundlæggende fordi Bo opdager talenterne tidligt og straks laver en aftale med dem igen. Rigtig mange kommer første gang som talenter og anden gang som verdensstjerner. Alligevel har alt en ende. Bo og Bodil bor ikke længere i hovedbygningen. I november måned flyttede de gamle over i annekset. »Det er pragtfuldt,« indskyder forfatterfruen. »Nu har vi kun et par hundrede kvadratmeter at holde styr på ...«

Så inden længe tager datteren Charlotte og svigersønnen Thomas over. Men det er stadig Bo, der har arrangeret festivalen næste år.

»Lise de la Salle vil give en ren solokoncert,« fortæller han begejstret. »Og så kommer Angela Hewitt og spiller hele Das Wohltemperierte Klavier. Det bliver fantastisk!«

Stoense får også besøg af strygekvartetter som Chilingirian Kvartetten, Lindsay Kvartetten og Tackacs kvartetten. Flere af dem har været der før. Når den verdensberømte Emerson Kvartet kommer igen, er det tredje gang. Men foreløbig skal den vådeste sæson i mands minde lige overstås ... 28. juli stikker Atrium Kvartetten forbi. Og til fejring af jubilæet den 1. september står ingen ringere end Tokyo Kvartetten på plakaten.

Så behøver man hverken lærkerne eller de brede bøge.