Læst og påskrevet

Den bestialske vold forekommer hyppigere og hyppigere. Man kan ikke frikende den moderne medieteknologi for et medansvar.

Der blev i denne uge trukket en grænse af nogle ranke mennesker på Hellebækskolen i Helsingør kommune. Nogle af skolens elever havde misbrugt internettet til at bagtale deres lærere på det groveste. Det blev der skredet hårdt ind imod, og det var en glædelig begivenhed. Derimod var en vis forældrereaktion umoden og trist. Den sag vender jeg tilbage til. Først til forfatteren Anders Bodelsen, der for nylig i et lille causeri skrev, at man med internetadgangen har fået en kloak lige ind i stuen, og den siver og siver, næsten uden at man er herre over det. Det er glimrende udtrykt. En kloak, det er ordet. På den anden side står, at nettet og e-mailen er utrolig værdifulde hjælpemidler for dem, der har brug for det i deres professionelle virksomhed.

Efter mediernes net-fokusering at dømme skulle man tro, at alle borgere i dette land er professionelle netbrugere, forskere, forfattere, universitetsstuderende, journalister osv., der har brug for at være konstant ajour med den globale nyhedsstrøm eller har behov for at studere udenrigspolitiske dokumenter og direkte adgang til kongresbiblioteket i Washington. Sådan er det ikke. Det er vel højst 10-20 procent af dem med netadgang, som bruger det på en kvalificeret måde, de fleste bruger det som underholdning, og så er der altså desværre en hel del mennesker, der bidrager til at gøre nettet til en kloak.

Pædofili-aktiviteten er et kendt eksempel. Udhængningen af andre mennesker som i tilfældet fra Hellebækskolen er et andet. Alle menneskets værste egenskaber viser sig på nettet. Det intellektuelle niveau på blogs og debatfora er heller ikke imponerende. Hvad skal vi bruge uargumenterede meningstilkendegivelser underskrevet med et anonymt fornavn til? Den tendens er en demokratisk fallit.

NETTET HAR DEN EGENSKAB, at det fjerner hæmningerne hos en del mennesker. Der knytter sig noget intimt til nettet, noget, der kalder på betroelser og overskridelse af naturlige grænser. Nettet har en tendens til at eliminere det, som gør det muligt for menneskene at leve i samfund, opretholde en civilisation: de naturlige hæmninger, respekten for hinandens grænser, indlevelsesevnen, realitetsfornemmelsen. Der er i det hele taget en farlig sideeffekt ved de medier, der blev udviklet efter Anden Verdenskrig, og som i løbet af den sidste halve snes år har fået en dominerende plads i vores dagligdag: TV i dets normnedbrydende, billedmæssigt og tematisk skruppelløse varianter, de menneskelivsforagtende computerspil, nettet, mobiltelefonen.

Vi kan konstatere, at den bestialske vold forekommer hyppigere og hyppigere. Hovedansvarlige for den er østeuropæiske bander, der ikke regner menneskeliv for noget, og bander af 2. generations indvandrere, men også almindelige unge danskere melder sig blandt udyrene – som for nylig i Ålborg, hvor en 48-årig mand blev tævet ihjel og filmet med en mobiltelefon. Der er flere årsager til denne uhyggelige udvikling, men jeg tror ikke, man kan frikende den moderne medieteknologi for et medansvar. Hos mindre befæstede sjæle skaber disse medier et realitetstab, en svigtende virkelighedsfornemmelse. Derfra og så til at hoppe på et medmenneskes hoved eller fotografere dets dødskamp med sin mobiltelefon er der måske ikke så langt.

DET ER EN MEGET VIGTIG OPGAVE for alle ordentlige borgere at dæmme op for den udvikling. Derfor var den resoluthed, som skoleinspektøren på Hellebæk skole i Nordsjælland, Anders Kopping, demonstrerede i denne uge, da han bortviste 13 elever, som på forskellig modbydelig måde havde hængt deres lærere ud på en hjemmeside, meget glædelig, og ikke mindre glædeligt var det, at han blev bakket fuldstændig op af direktøren fra Helsingør Kommune, Bjarne Pedersen, uanset at skoleinspektøren ikke har juraen med sig i sagen. Det er juraen, der er ude af balance i den sammenhæng.

Og det er de forældre også, der nu optræder som krænkede på deres børns vegne. Deres talsmand i medierne bruger alle tidens modeord: dialog, etik osv. Det er imidlertid karakteristisk, at han ingen krav stiller til sig selv, men kun til skolen. Vi har her et eksempel på en vis moderne, veluddannet forældretype, der forstår at pukke på egne rettigheder, men ikke at tage ansvaret for egne børn på sig. I forhold til, hvad jeg har nævnt ovenfor, er sagen lille, men den kan have store konsekvenser for den enkelte, og det er, mens sagerne er små, vi har mulighed for at øve indflydelse på udviklingen. Det står i vores magt at trække grænser, og vi har pligt til at gøre det. Glædelig jul.