Læs Harry Potter på fem kvarter - måske

Ny amerikansk teknologi vil revolutionere den konventionelle måde at læse på og lære dig at læse dobbelt så hurtigt. Helt op til 1.000 ord i minuttet. Men er det nu også muligt, uden at det går ud over forståelsen? Forskere og pædagoger tvivler.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hurtigere, hurtigere, tjep, tjep, tjep. Forestil dig, at du i fremtiden kan læse en bog på 300 sider færdig på samme tid, som det tager at tage toget fra Odense til København. Sådan en teknologi har virksomheden Spritz, Boston i USA, netop præsenteret ved verdens største mobilmesse, Mobile World Congress i Barcelona.

Opfindelsen er det seneste skud på stammen af hurtiglæsnings-værktøjer, og over 1,6 mio. mennesker har ifølge firmaet selv været forbi Spritz’ hjemmeside, spritzinc.com, for at afprøve teknologien.

Indtil videre har verdens største mobilproducent, sydkoreanske Samsung, integreret teknologien i mailsystemet på sit nye flagskib, smartphone Galaxy S5, og ambåndsuret Gear2. Derudover har Spritz ifølge virksomheden selv kontakt med 10.000 softwareudviklere og virksomheder, der vil integrere Spritz i deres egen software.

»Alt er nemlig »spritzbart«, skriver Sandy Choi, presseansvarlig for den ambitiøse virksomhed i en mail til Berlingske.

»Vi går efter at samle en milliard læsere, der kvit og frit skal benytte sig af vores teknologi. Når vores SDK (et sæt udviklingsværktøjer, red.) er færdigt i de kommende uger, ønsker vi, at alle gør deres apps og websider »spritzbare«.

Ét bogstav i hvert ord markeret med rødt

Men er værktøjet nu så godt, som firmaet siger?

Tanken er i hvert fald, at du med såkaldt tekststreaming ikke længere behøver flytte dine øjne fra ord til ord, som du gør, når du læser ordene i en bog eller avisartikel som denne. I stedet er teknikken den, at hurtiglæsnings-værktøjet viser ét ord ad gangen, og at det ord har ét enkelt bogstav fremhævet med rød farve.

Sagen er, forklarer virksomheden på sin hjemmeside, at øjnene automatisk leder efter et fikspunkt i hvert ord, og når øjnene finder det, begynder hjernen at bearbejde ordet.

Spritz viser ordet med det fremhævede bogstav i et lille display, og fordi ordene kommer strømmende et efter et, behøver øjnene ikke længere bevæge sig, og læsehastigheden kan skrues gevaldigt i vejret i forhold til, hvordan de fleste læser med en bog eller avisartikel i skødet.

Værktøjet kan indstilles i forskellige tempi. Programmet kan, når det for alvor går stærkt, sende op til 1.000 ord igennem hjernen i minuttet. Med den hastighed skulle man kunne komme igennem »Harry Potter og De Vises Sten« på blot 77 minutter. Men det er altså uden én eneste pause.

Læseforskere er skeptiske

Men netop pauser gør man ellers klogt i at lægge ind, hvis man bruger det nye værktøj, for man får knap nok tid til at blinke med øjnene, siger en række danske læseforskere, der alle er skeptiske over for, hvor effektfuld værktøjet i virkeligheden er.

»Mange forskellige måder at forevise tekster på har været afprøvet videnskabeligt. Det er sandelig ikke nogen nyhed at prøve at vise ét ord ad gangen i det centrale synsfelt, som firmaet her gør. Det forøger ikke læsehastigheden. For grænserne for læsehastigheden sættes af forståelseshastigheden – og ikke af øjenbevægelser eller visuel opfattelse,« siger professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Læseforskning Carsten Elbro og fortsætter:

»Sandsynligvis nedsætter en sådan tekstfremvisning faktisk læseforståelsen, fordi en god læser konstant justerer sin hastighed, så den tilpasses forståelsen. Det sker på brøkdele af et sekund. Denne justering foregår helt ubevidst og styres af, hvor megen ny information, der er i de enkelte ord for den enkelte læser.«

Carsten Elbro ser ikke en sådan variation af præsentationshastigheden indbygget i Spritz-værktøjet. Det overrasker ham ikke, for det er svært at lave.

»På Københavns Universitet prøvede vi for over 20 år siden at indbygge variabel hastighed i et fremvisningsprogram. Men vi fandt det vanskeligt at tilpasse hastighedsvariationen til den enkelte læser, fordi vi ikke kunne vide, hvad der helt præcist var overraskende eller banalt for den enkelte,« siger professoren.

Et udmærket måleregnskab

Lektor og læseforsker ved Københavns Universitet Holger Juul er enig med sin kollega. Han betragter værktøjet som et udmærket måleredskab, da det kan sige noget om, hvor mange ord man kan kapere i minuttet. Men som et pædagogisk læseredskab vil han ikke anbefale den.

»Spritz er såmænd underholdende nok. Men noget revolutionerende værktøj er det ikke. Jeg ser det som et måleredskab, hvor personer på lige betingelser kan måle, hvor mange ord de kan kapere i minuttet,« siger Holger Juul.

»Læsehastigheden kan jo variere meget hos den enkelte, afhængig af hvad det er for en tekst, han/hun læser. Har teksten for eksempel et højt lix-tal, mange sjældne og lange ord og et tungt layout, kan man have brug for at skrue ned for sin læsehastighed. Og det savner jeg, at værktøjet tager højde for,« siger lektoren.

Carsten Elbro citerer i sin grundbog »Læsning og læseundervisning« fra 2006 en undersøgelse, der viste, at danske 1.g’ere læste let skønlitteratur med 284 ord pr. minut i gennemsnit med 117 og 594 som yderpunkter. I bogen anfører professoren også, at TV-undertekster kører med op til 100 ord i minuttet. Men der skal man også helst have tid til at se på TV-billedet samtidigt.

Minder om slankepiller der lover for meget

Læsehastigheden kommer ifølge forfatter og læsepædagog Lis Pøhler an på menneskets alder, læsevaner, uddannelse – og ikke mindst hvilken type tekst man læser og med hvilket formål. Hun mener derfor, at Spritz-værktøjet mere minder om slankepiller efter ønsketænkningen »spis en pille om dagen, og du taber fem kilo inden for et par uger« end om et redskab, der faktisk optimerer ens evne til at læse hurtigt.

»Det er som at stikke folk blår i øjnene, fordi risikoen er, at en masse håbefulde mennesker kommer til at sidde med en falsk følelse af, at hvis de bare bliver ved med at træne på denne her måde, så ender de med blive verdensmestre til at læse hurtigt,« siger Lis Pøhler og advarer:

»Appen lærer faktisk det forkerte rent pædagogisk, for den tvinger én til at læse hvert enkelt ord i den pågældende tekst, hvilket både er tåbeligt og spild af tid. Hurtiglæsning handler jo ikke om at pløje 1.000 ord igennem i minuttet, hvis ikke også man har blik for konteksten, som ordene kommer i,« siger Lis Pøhler, der »ikke kunne drømme om at anbefale appen til nogen« endsige bruge den i undervisningssammenhæng.

»Når man læser en artikel i en avis, starter man jo heller ikke nødvendigvis fra en ende af. Blikket spejder over avisens sider, hvorefter man gør sig nogle tanker om, hvad man ønsker/ikke ønsker at læse, og hvor man vil starte henne,« tilføjer læsepædagogen, der selv tilbyder læs-hurtigt kurser.

»Kunsten at være en hurtiglæser er jo netop at kunne skrue op og ned for hastigheden af sin læserytme, alt efter hvor mange oplysninger man har brug for at få,« konkluderer hun.

Appen kan bruges til e-mail og andet kort

Læseforsker og folkeskolelærer i over 30 år Kjeld Kjertmann er overvejende enig i den betragtning.

»Hvis man skal sige noget positivt om teknologien, er det, at den kan bruges til at læse e-mails, SMSer og kortere nyheder med. I al anden form for tekstlæsning, som er længere end en update på Twitter – og som er baseret på, at man skal forstå lange tekstenheder – ser jeg nogle kæmpe problemer,« siger Kjeld Kjertmann.

»For det første er præmissen, at vi skal læse et ord ad gangen, helt håbløs. For når vi læser på almindelig vis, kan vores øje opfatte op til 13 tegn ad gangen. Det er det, man kalder at læse i »ordklynger«, og som er så vigtigt for betydningssammenhængen,« siger læseforskeren og kommer med et eksempel.

»Sætningen »hun går igen« kan have to betydninger: Den kan enten betyde, at »hun forlader lokalet«, eller »hun er et spøgelse«. Hvordan kan man så vide, hvad den rigtige betydning er første gang, man læser sætningen? Det kan man, hvis man kender til konteksten – altså hvad der er sket før og efter. Og ud fra den sammenhæng vil det fremgå, at sætningen nok drejede sig om en »død person, der går igen«, siger Kjeld Kjertmann, der heller ikke vil anbefale værktøjet som et pædagogisk redskab.

Mads Thimmer, direktør i Innovation Lab, som følger den teknologiske udvikling, mener ligefrem, at Spritz har valgt at satse på en »blindgyde«.

»For mig at se er læs-hurtigt-værktøjet her overdrevet »tweak«-teknologi (at foretage mindre ændringer for at gøre noget hurtigere eller mere effektivt, red.), der forveksler kvantitet med kvalitet: »Læs så og så mange bøger på så og så mange dage«. Men gode bøger er ikke defineret af de bogstaver, de viser, men af de tankeprocesser, de sætter i gang. Og gode bøger bliver man aldrig færdige med, for de er anledninger og indsigter, ikke enheder,« siger Mads Thimmer, der ikke spår teknologien mange chancer på markedet.

»Det nytter ikke at læse noget i al hast, hvis ikke også man bagefter kan tænke videre over de menneskelige refleksioner, problemstillinger eller smukke passager, som værkerne indbyder til. De ting udebliver, hvis ikke man løfter blikket op fra siden eller skærmen og tænker videre i sine egne tanker.«

Spritz understøtter indtil videre følgende sprog: engelsk, spansk, fransk, tysk, russisk og kinesisk.

Berlingske har forelagt Spritz de danske læseforskeres kritik af teknologien, men firmaet har ikke ønsket at kommentere kritikken.