Det danske magasin Euroman har længe haft et fast format ved navn »En kvinde vi ka' li'«, hvor magasinet interviewer – ofte letpåklædte – kvinder. Dette er fortid. »Lad os bare blive enige om, at tiden er løbet fra, at kvinders eneste rolle i magasinet kun er det i det format,« lyder det fra chefredaktøren.
Det er ganske enkelt på tide.
Sådan lyder det fra Euromans chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, som har besluttet, at det faste format »En kvinde vi ka' li'« nu bliver skrottet.
Formatet har i en lang årrække fokuseret på kvinder, som redaktionen bag magasinet vil hylde, men det har ikke nødvendigvis handlet om kvindernes arbejde. Snarere om deres udseende.
»Jeg er af den holdning, at kvinder naturligvis har lige så meget at bidrage med i Euroman, som mænd har. Der er ingen tvivl om, at Euroman stadig er et magasin til mænd, men op imod 30 procent af vores læsere er kvinder. Jeg tror på, at vi mænd kan lære ligeså meget af kvinder, som vi kan lære af mænd, og derfor er det helt naturligt, at vi fremhæver kvinder for det, de kan og har at byde på – og ikke bare fordi de ser godt ud,« siger chefredaktøren.
Eller som Kristoffer Dahy Ernst skrev på Twitter tirsdag:
»Lad os bare blive enige om, at tiden er løbet fra, at kvinders eneste rolle i magasinet kun er det i det format.«
Kristoffer Dahy Ernst oplyser, at Euroman i stigende grad vil bringe interview med kvinder, som deler ud af deres faglighed.
»De skal ikke bare udtale sig om dating, og om hvordan man scorer dem. Og hvor der bliver taget billeder af dem, hvor de skal være en fryd for øjet,« fortæller Kristoffer Dahy Ernst.
Er det et bedaget format?
»Formatet fungerer sikkert fint på præmisser, der er på andre medier. Euroman skal være et magasin for den moderne mand med alt, hvad det indebærer, og så er det et bedaget format. Vi ser kvinder som værende lige med mænd,« siger han.
Allerede i magasinet, der udkommer torsdag, vil der være flere kvinder i Euroman, end der normalt er. Man kan læse et interview med Mette Søberg, der er R&D-chef på Michelin-restauranten Noma. Man kan møde en arkitektduo, der består af kvinderne Rose Hermansen og Caroline Sillesen, ligesom magasinet har talt med den danske kunstner Lulu Kaalund.
»Der er allerede sneget en lille håndfuld kvinder ind, kan man sige,« lyder det fra Kristoffer Dahy Ernst.
Er de seneste måneders #metoo-diskussioner en del af overvejelserne?
»Jeg havde gjort det uanset hvad, men det er klart, at »timingen er helt rigtig«. Eller vi er måske endda på bagkant i forhold til den udvikling, der har fundet sted. Det er bestemt på tide at få det gjort, og jeg er udmærket bevidst om, at det taler ind i en agenda, der ligger mange på sinde. Folk støtter virkelig op om det.«
