Labyrintisk forførelse

Teater: »Skyggens overraskelser« Tilskueren er selv den vandrende hovedperson i Teatro de los Sentidos' sære og sanselige H.C. Andersen-forestilling »Skyggens overraskelser«. Prøv den, hvis De tør!

Her er en advarsel: Hvis De ikke har lyst til at være aktiv medspiller i et teaterstykke, så lad for Deres egen skyld være med at købe billet til Teatro de los Sentidos' H.C. Andersen-inspirerede »Skyggens overraskelser«. Hvis De derimod er indstillet på at prøve noget helt nyt, så giv endelig dette mærkelige eksperiment en chance. De vil næppe være helt den samme bagefter!

Teaterstykke skrev vi, og det er ikke ganske forkert. Men helt dækkende er ordet nu ikke. »Skyggens overraskelser,« der er skabt af Teatro de los Sentidos' visionære colombianske leder, Enrique Vargas, er ikke noget, der foregår på en scene med en masse mennesker nede i salens mørke. »Skyggens overraskelser« er derimod en vandring, som tilskueren, ene mand eller kvinde, selv foretager - i en svagt oplyst labyrint, skabt af store stykker stof, med indlagte tableauer, der tilsammen danner en kæde af indtryk. Og selv om disse tableauer næppe kan siges at have et klart fortællemæssigt forløb, så udgør de dog tilsammen en slags fortolkning af H.C. Andersens eventyr »Skyggen.« Eller rettere: En fantasi. Enrique Vargas forholder sig nemlig ganske frit til digterens berømte fortælling om den gode og lærde mand, der bliver til sin egen skygges skygge.

Det første »rum«, man kommer ind i, er et værelse fyldt med bøger. Betyder det mon, at man som tilskuer med det samme overtager den lærdes identitet? Og sker der derefter det, at man på sin vej gennem labyrinten gennemgår netop dén forvandling, som Andersen skriver om? Fortolkningen er næppe helt ved siden af, men den er kun et kvalificeret bud. »Skyggens overraskelser« rummer mange løse ender, og det er ganske tilsigtet. Enrique Vargas er kendt som et teatermenneske, der foretrækker spørgsmål frem for svar. Sådan er det også her.

Intellektuelt kan sådan en strategi - indrømmet - virke næsten provokerende. Men gør det noget? Som tilskuer/deltager gælder det om at slå sanseapparatet ud og se, høre, føle og dufte sig frem. Helt uden forbehold. Allerede inden man træder ind i labyrinten, lægger man al sit løsøre fra sig, inklusive tegnebog og mobiltelefon, og snart efter tager man også sine sko og strømper af, så resten af turen kan foregå barfodet. Man lægger sig i en blød seng, og en ung kvinde lægger et tæppe over én og læser - helt tæt på - nogle linjer fra Andersens eventyr, og man føler sig på én gang som et uskyldigt barn og som en voksen med erotiske fornemmelser. Man tager på fisketur ved en bæk, man flyder på en flåde i en kunstig sø, man mader en anden kvinde med suppe, hun selv har tilberedt, og man snuser til blomster og parfumer og lægger sin hånd på en tredje ung kvindes bare maveskind og knuser et æg...

Sanseligt som bare pokker er det, og indimellem lidt skræmmende, for hvad er mon det næste, der sker? Men bare rolig, der er ingen voldsomme oplevelser, alt foregår i næsten tavshed, »skuespillerne« bevæger sig blidt og blødt og hvisker kun, og man hvisker selv tilbage og forsøger at være lige så blid og blød som dem. Man er blevet til den næsten tavse hovedperson i en næsten ordløs forestilling, og man forlader Kanonhallen i en lettere desorienteret og lettere euforisk tilstand - selv om man hverken har drukket eller sniffet eller røget sjov tobak.

Det er faktisk ganske eventyrligt.

Enrique Vargas og Teatro de los Sentidos: »Skyggens overraskelser.« Urpremiere i Kanonhallen i København 4. august. Spilles til og med 28. august i tidsrummet 18.00-21.00 (dog ikke mandage) 1 person lukkes ind hvert 4. minut. Man kan bestille billet til kl. 18.00, 18.30, 19.00, 19.30, 20.00, 20.30 & 21.00.om forestillingen på

www.kanonhallen.net