Kysten er ikke klar

Danmark bliver snart udstyret med to redskaber til forebyggelse af de forventede vandstandsstigninger i det kommende århundrede: et uhyre præcist, digitalt højdekort over Danmark samt en ny statistik over ekstremt højvande ved danske kyster. Visse tæt bebyggede områder kan være tæt på katastrofer under fremtidens stormfloder.

Det hidtil mest præcise højdekort over den centrale del af hovedstadsområdet. Alle de sorte områder ligger maksimalt 70 cm over havoverfladen, så uden kystsikring er disse arealer i fare for oversvømmelse i forbindelse med den forventede vandstandsstigning på op mod 59 cm frem mod år 2100. Avedøre Holme, Vestamager, Dragørs sydkyst og Amagermotorvejen er blandt de udsatte områder. Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Fold sammen
Læs mere

1. november i fjor opstod en situation i store dele af de indre danske farvande, som nærmest ikke burde kunne ske. En kraftig nordenvind pressede vand ned gennem Den Botniske Bugt mellem Sverige og Finland og videre ud i Østersøen, og samtidig blev store vandmængder skubbet samme vej ned gennem Kattegat. Resultatet var, at vandene mødtes på midten, det vil sige netop i de indre danske farvande, hvor man langs flere kyster oplevede den højeste vandstand i ca. 200 år.

I Nyborg f.eks. målte man på et tidspunkt en højde på 1,75 meter over daglig vande. I Århus målte man 1,72 og i Korsør 1,77 meter. Hvis vandet var gået bare ti centimeter længere op i Nyborg, ville såvel jernbanen som motorvej E20 være blevet oversvømmet med den konsekvens, at en central nerve i Danmarks trafiksystem ville have været sat ud af spillet.

Situationen gentog sig oven i købet 19. januar i år, da sammenpresset vand skabte noget nær rekordhøj vandstand i bl.a. Københavns Havn med det resultat, at øresundsøen Saltholm næsten blev oversvømmet.

De to dramatiske situationer får nu indflydelse på en ny højvandsstatistik, som Kystdirektoratet udgiver senere pååret. Statistikken vil nemlig angive ekstremvandstand, der statistisk set vil forekomme hvert 50. eller 100. år i godt 50 havne landet over, og netop fordi man adskillige steder i indre danske farvande har oplevet rekordhøj vandstand i de senere år, har højdemåleren fået et pænt nøk op ad mange steder.

Ifølge Per Sørensen, kystteknisk chef i Kystdirektoratet, har statistikken især værdi for vurderinger af den såkaldte sokkelkote altså den højde som soklen i byggeri i kystnære områder som minimum bør have for at kunne modstå fremtidige stormfloder og lignende.

Per Sørensen erkender dog, at højdestatistikken ikke er fremtidsrettet og dermed ikke tager hensyn til den havvandsstigning på maksimalt 59 cm i det kommende århundrede, som det internationale klimapanel IPCC forudser i sin seneste rapport.

Men her kommer et andet redskab ind, som Kort- og Matrikelstyrelsen er i færd med at udarbejde på anbefaling af Miljøministeriet, Forsvarsministeriet og Transport- og Energiministeriet. Det er det hidtil mest detaljerede digitale højdekort over hele Danmark, og det bliver skabt på baggrund af nøje overflyvninger af Danmark, hvor højden måles med laser, hvilket giver en præcision i målingerne på plus/minus ti centimeter.

Foreløbig ligger kun en pæn bid af hovedstads- og Ringkøbing-området klar, men når hele danmarkskortet er udarbejdet næste efterår, vil myndigheder kunne gå ind og se den næsten nøjagtige højde over havet for enhver plet i kongeriget. Kort og Matrikelstyrelsen lægger under udarbejdelsen af kortene vægt på IPCCs vurdering af en maksimal havvandstigning på 59 cm frem mod år 2100, så alle pletter i landet, der ligger under 70 cm over havets overflade, er tydeligt markeret med sort, som det fremgår af illustrationen her på siden.

Som man kan se, er de kritiske områder på kortet først og fremmest Vestamager, industriområdet Avedøre Holme, store dele af Saltholm, kystområderne syd for Dragør samt enkelte andre pletter, herunder Amagermotorvejen ud til Øresundsforbindelsen (inkl. shoppingcenteret Fields) og et område nord for Østerport Station, der fortrinsvist er et DSB-ejet sporareal. Man skal dog være opmærksom på, at det lave niveau for disse områder på ingen måde er ensbetydende med, at de også bliver oversvømmet, hvis havniveauet stiger med de nævnte 59 cm i de kommende 93 år. Diger og anden kystsikring yder allerede i dag god beskyttelse mod vandets indtrængen, men i en kombination af både højere vandstand og endnu højere stormfloder i fremtiden, kan situationen flere steder blive kritisk.

I Kystdirektoratet understreger man dog også, at havet ikke bare æder sig ind på de danske kyster, men også udvider dem.

»Hvis sandet løber bort ét sted, så skal det jo aflejre sig et andet sted. Derfor ser vi i dag, at vadehavsøerne konstant bliver større. F.eks. er halvøen Skallingen nord for Esbjerg skabt i løbet af ganske få hundrede år, og vores data viser, at en ny halvø er ved at blive etableret ud for Skallingen, og når den rejser sig af vandet, kan den måske overtage Blåvands Huks nuværende rolle som Danmarks vestligste punkt,« forklarer Per Sørensen.

Kystdirektoratet har i øvrigt modeller, som viser, at om 100 år vil den maksimale kysttilbagetrækning i Danmark være på 14-15 meter, men modellerne tager ikke højde for den forventede vandstandsstigning som følge af global opvarmning. Man må derfor forvente, at uden omfattende kystsikring vil visse kystområder omkring år 2100 ligge væsentligt længere inde i landet, end tilfældet er i dag.