Kan du genkende situationen, hvor du ligger og scroller igennem sociale medier, mens du ser et afsnit af din favoritserie på Netflix?

I så fald er du ikke alene.

DR Medieforskning, der hvert år samler op på det medieår, der er gået, har netop udsendt rapporten »Medieudviklingen 2019«. Den er en gennemgang af danskernes medievaner – og man får hurtigt fornemmelsen af, at danskerne er storforbrugere af medier, hvad enten det er radio, sociale medier, streaming eller TV-serier. Rapporten konkluderer blandt andet, at danskerne bruger syv timer om dagen på medier. Og at noget af medieforbruget foregår samtidig. Man kan altså roligt kalde danskerne for multitaskere.

Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen, medieforskere

»Faktisk er medieforbruget så højt, at det er svært at forestille sig nogen nævneværdig stigning i forbruget, så længe der også skal være tid til at arbejde og sove.«

---

Det er medieforskerne Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen, der er nået frem til dén konklusion.

»Faktisk er medieforbruget så højt, at det er svært at forestille sig nogen nævneværdig stigning i forbruget, så længe der også skal være tid til at arbejde og sove,« skriver forskerne blandt andet i den nye rapport.

Og det er langtfra rapportens eneste konklusion. Her er en gennemgang af nogle af konklusionerne.

Streaming hos de små

Det er ikke på nogen måde utænkeligt, at der lige nu sidder et lille barn med en iPad i hånden og ser videoer på YouTube. Det har medieforskerne taget bestik af, og derfor bringer de også konklusioner om de helt små børns medieforbrug. Det drejer sig om dem under tre år.

Omkring halvdelen af aldersgruppen ser hver uge indhold på YouTube, mens hvert tredje lille barn streamer indhold fra DR. En ny generation af streamere er ved at vokse op.

»De har klare præferencer, når man vel at mærke spørger deres forældre. Overordnet er både piger og drenge under tre år optagede af motorisk leg, dyr, kreativitet og konstruktion. Det ligger fint i forlængelse af, hvad de alleryngste kan lide at se på YouTube, nemlig tegnefilm om Gurli Gris og Peter Pedal, videoer med dyr og dyrelyde samt kreative videoer med farver, former og børn, der maler,« skriver DR Medieforskning.

Vi ser mindre flow-TV

Forskerne bag rapporten skriver selv, at der ikke er nogen »voldsomme forskydninger mellem de forskellige mediekategorier i forhold til 2018«.

Alligevel tegner der sig – endnu engang – et billede af, at flow-TV er på retur. Men faldet i antallet af minutter, vi bruger på flow-TV, er ikke så markant som de foregående år.

I 2019 kiggede vi på flimmerkassen 137 minutter om dagen. Det svarer til, at vi har brugt 3,5 procent mindre tid på TV sidste år sammenlignet med 2018.

Det er særligt den mere modne del af befolkning, der ser flow-TV, men også denne gruppe bruger mere tid på streaming. I aldersgruppen 47 til 75 år er det nu over en fjerdedel, der streamer hver uge. I 2014 var samme tal 15 procent. Ifølge DR Medieforskning er der næsten sket en fordobling i antallet af trofaste streamere i denne aldersgruppe. Det er der ifølge DR Medieforskning flere årsager til:

»Blandt årsagerne er, at flere af de modne danskere, der har arbejdet foran en computer og haft digitalisering tæt inde på livet, nu er rykket op i en anden aldersliga. En anden årsag er det danske samfund, der stiller høje krav til borgernes digitale færdigheder – færdigheder, som de modne danskere herhjemme er dygtige til at adaptere.«

»Børn og børnebørn kan desuden være behjælpelige med at vise, hvordan man nemt streamer »Bonderøven« uden for TV-kanalernes åbningstid.«

Det leder os videre til den næste pointe. Danskerne streamer – som forventet – mere i 2019, end de gjorde i 2018. Lidt over halvdelen af personer over 12 år streamede mindst ugentligt i 2019. I 2018 var det lidt under halvdelen.

Aldersgrupperne 15 til 24 år og 25 til 31 år bruger i gennemsnit 4,6 forskellige streamingtjenester, mens dem over 65 år i gennemsnit bruger 2,2 forskellige tjenester.

TV er stadig den vigtigste kilde til nyheder

Selv om vi ser mindre flow-TV, tegner der sig et billede af, at TV stadig er danskernes foretrukne nyhedskilde. Forskerne bag rapporten har spurgt, hvilken type medie folk har sværest ved at undvære til at få nyheder på. Her svarer lidt over tredjedelen, at det vil være sværest at undvære TV. Dernæst følger nyhedssider og apps med 32 procent, radio med 16 procent​ og sociale medier med syv procent​. På femtepladsen ligger de landsdækkende dagblade med fem procent​.

Det er tydeligt, at det er den ældre del af befolkningen, der har sværest ved at undvære TV-nyhederne. Blandt borgere over 65 år er der 44 procent​, som har sværest ved at undvære nyheder fra TV. Samme tal er 21 procent​ for de 15- til 24-årige.

Før vi runder af, bevæger vi os for en stund ind i den mere kulørte afdeling af rapporten. Forskerne har undersøgt, hvilke programmer der påkalder sig mest opmærksomhed fra henholdsvis mænd og kvinder.

Langt flest kvinder vil se programmerne »Forsidefruer«, »De unge mødre« og »Meghan og Harrys royale baby«. Mænd, derimod, er mest tilbøjelige til at ville se TV3 Max, Discovery og TV fra Folketinget.

Blandt de programmer, der vækker lige megen interesse hos kvinder og mænd, er »Gutterne på kutterne«, »Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde« og »Bedrag 3«.

DR Medieforskning

»2020 bliver sandsynligvis et skelsættende og stormombrust år for danske medier.«

---

Og hvad er der så i vente i 2020?

2019 var et skelsættende år i den danske medieverden.

Radio24syv drejede nøglen om og blev erstattet af Radio4, der nu sender på Radio24syvs gamle FM-bånd. Også radiokanalen P7 Mix er lukket, ligesom vi har sagt farvel til TV-kanalen DRK. I lighed med det foregående år bliver 2020 et interessant medieår, spår forskerne. Et år, hvor vi kan lytte til Loud for første gang, og hvor streamingtjenesten Disney+ efter planen kommer til Danmark.

»I løbet af 2020 vil et nyt medieforlig sandsynligvis se dagens lys, og som konsekvens af konflikten mellem YouSee og Discovery kombineret med spare- og udviklingsplanen hos DR vil mange danskere opleve, at de har færre TV-kanaler at vælge mellem. Mindre volumen på TV-markedet vil få flere til at streame, og værdien af indholdet vil få stadigt større betydning,« lyder det fra DR Medieforskning.

»2020 bliver sandsynligvis et skelsættende og stormombrust år for danske medier. Et potentielt nyt medieforlig kommer til at sætte rammerne, samtidig med at der kommer til at ske store forandringer. Ikke bare på den digitale mediefront, men også i forhold til de traditionelle medier, hvor både radio- og TV-kanaler lukker, samtidig med at nye kanaler og tjenester åbner.«

Du kan se hele rapporten her.