Kvinden, der satte de sexistiske mænd skakmat

Skak er kommet på alles læber som følge af den populære Netflix-serie »The Queen's Gambit«, hvor en ung kvinde besejrer alverdens mænd på sin vej mod toppen. Hovedpersonen har mange ligheder med virkelighedens kvindelige stormester, Judit Polgár. Men den ungarske legende synes, at serien tegner et alt for rosenrødt billede af den til stadighed sexistiske skakverden.

Virkelighedens kvindelige stormester i skak, Judit Polgár, som hun ser ud i dag. Foto: Pr-foto fra Judit Polgárs hjemmeside Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Piger kan ikke spille skak.«

Sådan falder ordene fra pedellen mr. Shaibel, da han nægter den niårige Beth Harmon at spille skak med ham i kælderen under det strikse børnehjem i 1950ernes Amerika, hvor forældreløse piger skal opdrages og gøres klar til at blive adopteret.

Scenen fra kælderen er en af de første i »The Queen's Gambit«, den anmelderroste Netflix-serie om en rødhåret pige, der viser sig at have et skaktalent ud over det sædvanlige. Serien bygger på en roman af samme navn, skrevet i 1983 af amerikaneren Walter Tevis. Men serien om det fiktive skakgeni Beth Harmon er også stærkt inspireret af historien om en kvindelig stormester fra det virkelige liv – den rødhårede Judit Polgár fra Ungarn.

Judit Polgár og Beth Harmon, spillet af Anya Taylor-Joy. PR-foto fraJudit Polgárs hjemmeside og Netflix Fold sammen
Læs mere

Indtil for nylig var der næppe mange uden for skakverdenen, der kunne erindre, hvem hun var, og hvad hun opnåede. Men Netflix-dramaets åbenlyse ligheder med virkelighedens Judit Polgár har pludselig fået hele verdenspressen til at opsøge den nu skakpensionerede ungarer.

Hun har naturligvis set serien, fortæller hun fra hjemmet i Budapest.

»Nogle af scenerne gav mig virkelig et deja-vu,« siger 44-årige Judit Polgár i et interview til det ungarske magasin Forbes.

Den kvindefjendske stormester

Fra midt-80erne og tre årtier frem formåede hun sammen med sine to ældre søskende, Susan og Sofia, at rykke grænserne for, hvad kvinder kunne opnå i den ellers mandsdominerede brætspilssport. Judit blev den mest succesfulde af de tre såkaldte Polgár-søstre. Et familiært, feminint gennembrud – en tidlig, ungarsk pendant til tennissøstrene Serena og Venus Williams.

I dag betragtes Judit Polgár ikke alene som den bedste kvindelige skakspiller i historien – hun er også blandt de allerstørste skakspillere samlet set. Hendes professionelle karriere begyndte allerede, da hun var ni år, og som bare 15-årig blev hun i 1991 verdens yngste stormester. Nogensinde. Dermed fravristede hun rekorden fra den amerikanske legende Bobby Fischer – han var en måned ældre, da han blev stormester tilbage i 1958.

Netop Bobby Fischers historie menes ligeledes at have inspireret skaberne af den rebelske Beth Harmon i »The Queen’s Gambit«. Serien foregår eksempelvis under Den Kolde Krig i 1960erne, hvor Bobby Fischer havde sin storhedstid som oprørsk udfordrer til de overlegne sovjetiske stormestre.

Men den kvindefjendske Fischer ville sandsynligvis ikke have brudt sig om at få skildret sit geni i skikkelse af en kvinde. Dengang han sad på skaktronen, mente han nemlig, at kvinder skulle holde sig væk fra brætspillet.

»Alle kvinder er svage. De er dumme sammenlignet med mænd, og de burde slet ikke spille skak. De er som begyndere, og de taber, hver eneste gang de spiller mod en mand,« udtalte Bobby Fischer i begyndelsen af 1960erne.

»Nogle mænd nægtede at give mig hånden«

Anmelderne har hyldet »The Queen's Gambit« for både at være feministisk og for at lade de mandlige karakterer i serien fremstå som (lige)værdige modstandere. Flere af mændene viser sig endda at være sande gentlemen, som tilsidesætter egne ambitioner for at hjælpe Beth Harmon på hendes rejse mod verdenstoppen.

Men de galante mænd er en alt for rosenrød skildring af virkelighedens skakverden, mener Judit Polgár. Uanset om man spoler tiden tilbage til Bobby Fischer i 60'erne, til hendes egen gennembrud i slut-80erne eller sågar kigger på nutiden, så hænger sexismen som en mørk sky over skakbrættet.

Beth Harmon sidder over for russeren Vasily Borgov i »The Queen's Gambit«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix/PR.

Ligesom seriens Beth Harmon nægtede Judit Polgár at deltage i rene kvindeturneringer. Hun ville kun dyste mod de bedste, og det var mændene.

»Folk ville sige: »Wow, hun spiller godt af en pige at være«. Eller sige at jeg vandt på grund af held og tilfældigheder. Nogle mænd nægtede at give mig hånden. Andre slog deres hoved ned i bordet, hvis jeg besejrede dem,« fortæller hun til Forbes.

Mænd og kvinder er forskellige

Selv hendes eget idol, den russiske stormester Garry Kasparov, kunne ikke døje at se en konkurrent af det kvindelige køn stige i graderne. I et interview med Playboy Magazine i 1989 udtalte Kasparov om den 13-årige Judit Polgár:

»Hun har et fantastisk talent, men hun er trods alt en kvinde. I sidste ende vil manglerne ved den kvindelige psyke spille ind. Ingen kvinde kan holde til så langt et spil,« sagde han og fortsatte:

»Skak er en kombination af sport, kunst og videnskab. På alle disse områder ser du mænds overlegenhed. Svaret skal nok findes i generne,« lød det fra Kasparov.

Intervieweren ville vide, om russeren var klar over, at det var et sexistisk synspunkt, og at vestlige kvinder nok ville blive rasende over den slags. Til det svarede russeren:

»Ja, men det bekymrer mig ikke. Jeg er sikker på, at kvinder er bedre end mænd på mange andre områder. Jeg synes, det er forkert at sammenligne os hele tiden: at vi skal være lige i alting. Mænd og kvinder er forskellige,« understregede Kasparov.

Garry Kasparov og Judit Polgár mødes i en skakturnering i 2001. Året efter vandt Polgár over den russiske stormester. Foto: Pr-foto fra Judit Polgárs hjemmeside Fold sammen
Læs mere

Et galt eller genialt familieeksperiment

Hvad hverken Garry Kasparov eller resten af verden vidste på det tidspunkt, var, at Judit Polgár og hendes søstre skilte sig ud på et helt tredje punkt. Polgár-søstrene havde nemlig en opvækst, der var væsentlig anderledes end de fleste pigers og drenges barndom.

Faren László Polgár var en fattig gymnasielærer i 1970ernes Ungarn. I sin fritid bag det kommunistiske jerntæppe læste han bøger om psykologi og filosofi, og han blev besat af tanken om at skabe et geni fra bunden. Han studerede Sokrates, Einstein og Mozarts liv og blev overbevist om, at der ikke var noget, der hed »naturtalent«.

»Et geni bliver ikke født sådan; det bliver trænet og uddannet. Ethvert rask barn, der fødes, er et potentielt geni,« udtalte László Polgár senere.

Familien Polgár i hjemmet i Budapest i slut-80erne. Foto: Pr-foto fra Judit Polgárs hjemmeside Fold sammen
Læs mere

Nærliggende var det at gøre hans tre døtre til forsøgskaniner. De skulle bevise farens radikale teori og sikre familien rigdom, anerkendelse og et trygt liv. Han og konen Klara begyndte derfor at hjemmeundervise deres tre piger – også selvom det førte til trusler om både fængsel og psykiatrisk indlæggelse fra det kommunistiske styre, der betragtede individualisme som en forbandelse.

Som at starte en virksomhed

Da den førstefødte datter, Susan, en dag viste interesse for skak, bestemte faren sig for at lade de 64 sort-hvide felter blive omdrejningspunktet for hans genieksperiment.

Skak var et spil, hvor ens succes kunne måles med det samme. Og samtidig havde skak fået sit internationale gennembrud efter koldkrigsdysten i Reykjavik i 1972, hvor Bobby Fischer havde slået den sovjetiske verdensmester Boris Spassky og dermed brudt Sovjetunionens mangeårige dominans. En sensationel nyhed, der naturligvis inspirerede familien Polgárs excentriske overhoved.

I de følgende år brugte de tre piger otte timer om dagen på at spille skak, kun afbrudt af 20 minutters pause, hvor faderen tillod, at der kunne fortælles vittigheder. Udefra set kunne det godt ligne et diktatorisk regime på linje med det ungarske kommuniststyre, og Lászlo Polgár blev siden døbt dr. Frankenstein i ungarske medier. Men ifølge Judit Polgár – der blev den dygtigste af de tre søstre – gav den hårde indsats dem en følelse af både glæde og fællesskab.

»Det var, som om vi var en opstartsvirksomhed. Alle var passionerede og vidste, at vi skulle investere dage og nætter for at få projektet til at lykkes,« forklarer Judit Polgár om sin barndom i interviewet til Forbes.

Revanchen mod Kasparov

Op gennem 1990erne led Judit Polgár flere bitre nederlag til overmanden Garry Kasparov, som kaldte hende »cirkusdukke« og fastholdt, at kvindelige skakspillere skulle holde sig til at føde børn.

Men i 2002 kom den ultimative revanche for Judit Polgár. Med blot 42 træk besejrede hun den russiske stormester på hans egen hjemmebane i Moskva – en scene, der også imiteres i »The Queen's Gambit«.

Efterfølgende måtte Kasparov sluge alle sine sexistiske kommentarer. Officielt kom undskyldningen for hans fornærmende machoudtalelser dog først i december 2017, få uger efter at #metoo-bølgen var skyllet ind over de vestlige samfund.

Efter eget udsagn arbejder Kasparov nu på at bekæmpe sexisme i skak. Han var sågar tilknyttet som konsulent på Netflix-historien om Beth Harmon, hvis tydelige mission er at få flere unge piger – og drenge – til at interessere sig for det over tusind år gamle brætspil. En mission, der umiddelbart er lykkedes til fulde.

Skakgeniet Beth Harmon spilles i Netflix-serien »The Queen's Gambit« af Anya Taylor-Joy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix/PR.

Ifølge Netflix er »The Queen's Gambit« blevet streamet 62 millioner gange siden premieren den 23. oktober – tilfældigvis samme dato som Ungarns nationaldag. Det er ny seerrekord for Netflix, der også oplyser, at serien har ligget nummer ét i hele 63 lande.

Serien skulle endvidere være årsag til, at antallet af Google-søgninger på »skak« blev fordoblet i løbet af efteråret, og at søgninger på »sådan spiller man skak« nåede det højeste niveau i et årti. På handelsplatformen eBay er efterspørgslen efter skakbrætter næsten tredoblet.

Da Nigel Short kom til kort

Judit Polgárs mange sejre i 1990erne og i årene efter årtusindeskiftet var med til at mindske kønsforskellen i skak, hvor flere kvinder blev professionelle. Men interessen dalede igen, og da Judit Polgár stoppede sin karriere i 2014, var hun kun én ud af to kvinder i verdens top-100.

Året efter blev den britiske stormester, Nigel Short, spurgt til manglen på kvindelige skakspillere i et interview i The Guardian. Han begrundede det med, at mænd og kvinders hjerner fungerer forskelligt.

»Jeg har ikke det mindste problem med at indrømme, at min kone besidder en større følelsesmæssig intelligens, end jeg gør,« sagde Nigel Short og uddybede:

»På den anden side er hun ikke flov over at spørge mig om at manøvrere bilen ud af en smal indkørsel. Det ene er ikke bedre end det andet, vi har bare forskellige færdigheder. Det ville være vidunderligt at se flere piger spille skak, også på et højere niveau. Men i stedet for at bekymre os over ulighed skulle vi måske bare acceptere det som et faktum.«

Nigel Short blev efterfølgende kritiseret stærkt for sine udtalelser. Flere af kritikerne fremhævede, at Judit Polgár i sin karriere havde besejret ham otte gange og kun tabt tre gange. Fem partier mellem de to var endt uafgjort.

Skak kan hjælpe børn i hverdagen

I dag bebrejder Judit Polgár ikke sexismen, men de strukturelle barrierer for kønsforskellen i moderne skak. Det er socioøkonomiske faktorer såsom manglen på rollemodeller og træningsfaciliteter, der betyder mest, siger hun. Gennem sin fond arbejder Judit Polgár nu på at fremme skak i uddannelsessystemet og i turneringer for børn, hvor piger og drenge aldrig er adskilt.

»Skak kan give børn mange forskellige egenskaber, som de kan bruge i hverdagen. For bare at nævne et par stykker handler det eksempelvis om logisk tænkning, at træffe beslutninger, at tage ansvar, at være ukuelig, at stå ved konsekvenserne af sine valg. Skak kan være med til at højne børns intelligens og give dem et bedre liv, uanset hvilket køn de har,« siger hun ifølge Forbes.

Faren Lászlo sammen med de tre Polgár-søstre, Judit (tv.), Susan (i midten) og Sofia (th.). Foto: Judit Polgárs hjemmeside Fold sammen
Læs mere

Hendes far, László, endte med at skrive flere bøger om skak, én af dem med titlen »Bring Up Genius«. På et tidspunkt udtalte han sågar, at han havde overvejet at adoptere et sort barn fra et udviklingsland for at bevise, at i skak så betyder hudfarve lige så lidt som køn eller gener.

Klara, hans kone, talte ham dog væk fra idéen. For det omstridte eksperiment med at gøre Polgár-søstrene til succesfulde skakgenier havde allerede vist sig at være en vaskeægte … genistreg.