Kvindehad på Facebook falder i juridisk gråzone

Indlæg, der forherliger vold mod kvinder, kan formentlig ikke føre til straf ved en dansk domstol, vurderer advokat med speciale i medieret. Men sociale medier er ikke ansvarsfri, siger professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En række stærkt kvindehadske indlæg på Facebook er formentlig ikke en overtrædelse af dansk lovgivning, selv om flere af dem retfærdiggør og forherliger vold mod kvinder og børn.

Det siger advokat Ole Liedke, partner i advokatfirmaet Ibfelt-Siebert, der har speciale i medie- og presseret.

Berlingske har beskrevet, hvordan brugergenereret indhold på Facebook indeholder stærkt kvindefjendske budskaber. Der er ikke blot tale om spontane, uigennemtænkte skriftlige kommentarer, men om gennemarbejdede indlæg med tekst, foto og tegninger.

Et indlæg viser f.eks. billedet af en forslået kvinde med bøjet hoved bag en knyttet mandlig højre næve og teksten: »Women deserve equal rights – and lefts.« Under forstået: Kvinder fortjener tæsk med både højre og venstre knytnæve. Et andet budskab fundet på Facebook lyder: »Raping babies because you’re fucking fearless« – »Voldtag babyer fordi du er fandens frygtløs.«

Ole Liedke vil ikke kommentere de konkrete eksempler, men siger generelt om kvindefjendske ytringer:

»Straffelovens paragraf 266b har en bestemmelse om diskrimination, forhånelse og trusler på grund af bl.a. etnisk oprindelse, tro og seksuel observans, men der står ikke noget om diskrimination på grund af køn og nedværdigelse af kvinder. Man kan heller ikke bruge lov om forskels- og ligebehandling i denne sammenhæng.«

Han tror heller ikke, at afsenderne kan blive dømt for trusler om eller tilskyndelse til vold, fordi budskaberne er rettet generelt mod kvinder og ikke mod konkrete grupper eller navngivne personer.

»I Storbritannien har man haft heftige diskussioner om lovgivning mod såkaldt hate speech – hadefulde ytringer mod grupper eller personer, men herhjemme har man ikke lavet en generel bestemmelse på dette område,« siger Ole Liedke.

Han vurderer, at en politianmeldelse af disse ytringer næppe vil kunne føre til domfældelse ved en dansk domstol, medmindre man f.eks. vil bruge en sjældent anvendt bestemmelse i straffelovens paragraf 266a om den, der offentligt fremsætter udtalelser med det formål at fremkalde voldshandlinger. Det er dog en sjælden anvendt bestemmelse.

»Det her er ubehageligt at se på, men det vil være svært at komme efter det juridisk med det snit, man har lagt i lovgivningen,« siger Ole Liedke.

Hvem bestemmer?

I det omfang de kvindefjendske ytringer ville kunne være strafbare, vil både afsenderen og i nogle tilfælde virksomheden Facebook kunne gøres ansvarlige, mener Søren Sandfeld Jakobsen, juraprofessor på Aalborg Universitet. Han vil ikke udtale sig om de konkrete udtalelser, som blev beskrevet i Berlingske i går, men siger generelt om den slags ytringer:

»Strafbare handlinger, f.eks. trusler, æreskrænkelser, opfordring til vold eller voldtægt, er selvfølgelig også strafbare, når handlingen udspiller sig på internettet, f.eks. på Facebook eller andre sociale medier. Det er den, der fremsætter udtalelsen, der er strafbar efter straffeloven. Selve det sociale medie, her Facebook, kan desuden få et medvirkensansvar efter straffeloven, hvis de bliver gjort opmærksom på udtalelsen og på trods heraf undlader at fjerne det ulovlige indhold.«

Virksomheden Facebook, som på nettet i flere tilfælde kategoriserer de omtalte ytringer som »humor«, har ikke svaret på Berlingskes henvendelse om at få en kommentar.

Diskussionen om ytringer på sociale medier åbner for en principiel diskussion af hvem og hvad, der skal bestemme, hvor grænserne for ytringsfriheden går. Både når det gælder den nationale lovgivning og private udbyderes ret til at redigere i ytringer på nettet. Facebook lukkede f.eks. politikeren Pia Kjærsgaards konto sidste år, efter at hun havde kaldt statsministeren »dum« og »naiv«, men den blev åbnet 24 timer senere, og Facebook indrømmede at have begået en fejl.