Kvindebedårer og stor dansk popgruppe gæster Smukfest

Britiske Tom Jones og den danske popgruppe Aqua skal optræde på årets Smukfest i Skanderborg.

Foto: Claus Bech. Tom Jones.
Læs mere
Fold sammen

Skanderborg. Smukfest i Skanderborg har onsdag offentliggjort flere end 20 nye navne, der skal optræde på festivalen.

Det nok største af navnene er britiske Tom Jones, der blandt andet står bag 1960'er hits som "It's Not Unusual" og "She's A Lady".

Den danske popgruppe Aqua, som er internationalt kendt for nummeret "Barbie Girl" fra 1997, er også kommet på festivalens musikprogram.

Af øvrige nye navne på programmet er australske Ecca Vandal, Peter Sommer, Bikstok, Turboweekend og Baest.

Det oplyser Smukfest i en pressemeddelelse.

/ritzau/