Kvalt i litteratur

Efter fem års hårdt arbejde debuterer Mikkel Birkegaard om to uger med romanen »Libri di Luca«. Krimien blander hverdagens København med et overnaturligt univers, hvor bøger og oplæsning kan slå ihjel. Nordisk Film har allerede købt filmrettighederne, og et internationalt agentur skal sælge bogen i udlandet.

Det har taget Mikkel Birkegaard fem år og mange omskrivninger at få udgivet »Libri di Luca«. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Nogle forfatter-aspiranter har så små skrivemuskler, at de hurtigt må give op.

Sådan er det ikke med Mikkel Birkegaard. Det er kun ti år siden, at den 38-årige IT-mand begyndte at skrive klummer til personalebladet i den virsomhed, hvor han dengang var ansat. Han skrev også en krimiføljeton, som kollegerne var vilde med. Det tændte forfatterdrømmene, og siden har han skrevet og skrevet og skrevet.

Nu har hans udholdenheden givet gevinst. Den 4. september debuterer han med romanen »Libri di Luca« på forlaget Aschehoug. Og ikke nok med det. Nordisk Film har allerede købt rettighederne til at dreje en film ud af romanen, og forlaget tror så meget på den, at det har sat det store litterære agentur Andrew Nurnberg Associates til at sælge bogen internationalt. Den slags er ikke hverdagskost for en dansk debutant.

»Inden Aschehoug sagde ja til at udgive bogen, havde jeg sendt manuskriptet til fire andre forlag, bl.a. Modtryk og Lindhardt og Ringhof, men fået afslag. Processen med at sende bogen ud til forlag var faktisk langt værre end at skrive den, for man går og venter i rigtig lang tid. Men så en formiddag ringede Aschehoug og sagde, at de syntes, bogen var vildt god. Det var utroligt at få den besked. Jeg arbejdede hjemme, men jeg fik vist ikke lavet mere den dag,« siger Mikkel Birkegaard.

Vi møder ham hjemme i lejligheden påØsterbro i København, hvor han har udsigt til Melchiors Plads med lindetræer, gutterne på bænken og brostensbelægning. Her i den tjekkede og ryddelige lejlighed fire etager over Cafe Nordlys har han siddet og skrevet. Han ser glad ud, når kigger på sin nytrykte roman, hvis omslag viser et foto af en bog i flammer, men han er ikke typen, der bruger store ord.

Usædvanlig krimi
Til gengæld slår han i den grad ud med de litterære arme i »Libri de Luca«. Bogen er en usædvanlig krimi. Normalt er genren kendt for sin strenge realisme måske tilsat heltefigurer. Mikkel Birkegaard tager godt nok udgangspunkt i et hverdagsagtigt og stærkt genkendeligt København, men han tilsætter historien en ordentlig dosis - skal vi kalde det - voksen fantasy.

Historien handler om antikvarboghandleren Luca Campelli, der dør under mystiske omstændigheder i sin hyggelige antikvarboghandel Libri di Luca. Hans advokatsøn Jon arver butikken og finder ud af, at der er noget mystisk omkring boghandelen og Bibliofilselskabet, som hans far var medlem af. Da nogen forsøger at sætte ild til boghandelen og endnu et medlem af selskabet dør under mystiske omstændigheder, får Jon til opgave at finde ud af, om der er tale om mord. Det bringer ham i kontakt med selskabets medlemmer, de såkaldte Lettorer (italiensk = læsere), som har ét til fælles: De besidder en overnaturlig egenskab, som gør dem i stand til at påvirke andre mennesker igennem oplæsning eller ved lytte til tekster, der bliver læst op. De kan endda bringe andre mennesker så meget i affekt, at de kan dø af det.

Fem års arbejde
Det har taget Mikkel Birkegaard fem år og mange omskrivninger, at få bogen udgivet. For otte år siden blev han færdig med ungdomsromanen »Download«. Den blev aldrig udgivet, men til gengæld gav den ham en god skriveoplevelse og lysten til at skrive en ny roman. I 2002 tog han et halvt års orlov fra jobbet som systemudvikler for at skrive »Libri di Luca«.

»Jeg skrev meget disciplineret, gjorde romanen færdig og begyndte så igen på jobbet. To måneder senere, da jeg havde fået den på afstand, læste jeg den igen, men blev utrolig skuffet. Virkelig skuffet. Meget mere, end jeg havde regnet med, skulle skrives om. Det endte med, at jeg i de efterfølgende to år skrev den fuldstændig om. Det var ikke sjovt, og det første år skulle jeg virkelig tage mig sammen, men derefter kunne jeg mærke, at teksten virkelig blev bedre. Historien er den samme, men der er vel kun ti sider tilbage af den oprindelige tekst,« siger Mikkel Birkegaard.

Hans bog er gennemsyret af, at han selv holder af bøger. I teksten er der masser af referencer til litterære værker, og hans beskrivelse af Lucas antikvarboghandel er så farverig og levende, at det må være forfatterens egen kærlighed til bøger, der skinner igennem.

»Jeg elsker selv bøger og at gå ind i en boghandel eller et antikvariat. Jeg er vokset op omgivet af bøger, og jeg har altid holdt af at læse. Min mor har arbejdet på forskellige biblioteker, bl.a. patientbiblioteket på Sankt Hans, som er helt utroligt hyggeligt. Jeg har været med hende på arbejde, og hun er kommet hjem med bøger til mig - også lydbøger, som jeg elsker at høre,« siger Mikkel Birkegaard.

Måske er det netop fascinationen af lydbøger, som har været hans inspirationskilde til fantasy-plottet i romanen, hvor lettorerne igennem oplæsning kan påvirke andre mennesker.

»Jeg er selv dårlig til at læse op, men jeg beundrer dem, som virkelig kan det. Jeg er meget fascineret af, at man som lytter kan forsvinde ind i et litterært univers. Det er jo i virkeligheden en slags mysterium. Min mor gav mig nogle gange lydbøger, f.eks. med Alistair MacLean, og når jeg hørte dem, var jeg helt væk. Jeg kom ikke ud fra mit værelse, før jeg havde hørt alle båndene,« siger Mikkel Birkegaard.

Til daglig arbejder han som systemudvikler hos DataPharm, der leverer software til de danske apoteker. Man kan undrer sig over, at en mand, der elsker romaner så højt, som han gør, har valgt IT som levevej, men Mikkel Birkegaard var som dreng vild med computere, og derfor var det naturlig for ham at tage en IT-uddannelse.

»Jeg havde måske en forventning om, at IT er mere kreativt, end det egentlig er. Det er kreativt, men kun til en vis grænse. Det er lige som at lege med Legoklodser, men jeg fandt ud af, at jeg også har lyst til at lave frihåndstegninger,« siger Mikkel Birkegaard.

Det er svært at sætte genre på hans bog. Selv kalder han den en krimi tilsat »det fantastiske eller eventyrlige«. Noget mange ikke umiddelbart ville tro passer ind i en spændingsroman, siger han.

»Jeg har prøvet at skrive en bog, jeg selv ville have lyst til at læse. Hvis jeg skulle pege på en god læseoplevelse i den samme genre, så må det være Michael Endes »Den uendelige historie«, som handler om en dreng, der stjæler en bog hos en antikvarboghandler og sætter sig op på skolens loft for at læse. Den foregår også på flere planer og var en af de rigtig gode læseoplevelser, jeg havde som barn.«