Kutur på spidsen

Om præcis en måned den 17. september kl. 12.00 udløber fristen for at søge en af de vigtigste, måske endda den vigtigste stilling i dansk kulturliv: Stillingen som teaterchef på Det Kongelige Teater.

Foto: Toben Pedersen Fold sammen
Læs mere

Var det noget for Dem? I hvert fald er det nu kommet frem, hvad der lægges vægt på, når ansættelsesudvalg og bestyrelse for institutionen skal sortere i bunken og til sidst stå med den ene, der skal udpeges til jobbet. I opslaget på Det Kongelige er det formuleret således:

»Der vil ved besættelsen af stillingen blive lagt vægt på:

- Dokumenterede lederevner.

- Erfaring fra virksomhedsledelse inden for offentlig og evt. privat regi.

- Forståelse af de særlige vilkår, der er forbundet med de kunstneriske aktiviteter, som det er nationalscenens opgave at gennemføre, forenet med en evne til at inddrage forretningsmæssige principper i ledelsen af teatret.

- Evne til åbent og tillidsfuldt samarbejde såvel internt med medarbejdere, som eksternt med teatrets forbindelser i såvel indland som udland.

- Forståelse for de særlige ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i konfliktrummet mellem den kunstneriske skabelsesproces og de nødvendige tekniske og administrative rammer.

- Medmenneskelig indsigt og overskud.

Hver gang en stilling af denne kaliber skal besættes, gisnes der i kulisserne om, hvorvidt der lægges mest vægt på de administrative evner eller på den kunstneriske indsigt og ekspertise. Det sker på hospitaler, hvor lægeverdenen i årevis har skumlet og hvislet »djøf-isering« med sammenbidte tænder, men tilbage står, at hospitalerne nu oftest styres af økonomer og jurister, der er uddannet til at jonglere med millioner og milliarder og som kan drible i politiske minefelter.

Det kan derfor heller ikke være nogen overraskelse, når ministre, bestyrelser og ejere ønsker stærke administratorer i højere grad end karismatiske fagfolk, når kulturlivets direktørposter skal besættes.

Der skal være orden i bøgerne, og skrækeksempler er der jo nok af; ingen ønsker et nyt Danmarks Radio-mareridt.

Omvendt er der i et jobopslag trods alt også visse signaler at sende. Institutionen med tusind medarbejdere og et aktivitetsbudget på 700 millioner kroner har kunstneriske chefer for balletten, operaen, skuespillet og Det Kongelige Kapel, som har ansvaret for den faglige ekspertise. Det er i og for sig fint nok; men signalet om, at den øverste chefs kunstneriske indsigt ogsåønskes i top, kunne være stærkere.

Måske findes den person ikke, der kan både det økonomiske og det kunstneriske, men i et jobopslag kunne man jo problemfrit lægge ud med en fantombeskrivelse, der omfatter det hele.

Da departementschef Michael Christiansen, Forsvarsministeriet, i 1992 blev udnævnt til teaterchef, var det netop, fordi der var brug for en stærk mand fra centraladministrationen, der kunne skære igennem. Når han efter årsskiftet forlader teatret efter 16 år, er meget forandret, mange interne opgør er taget, der er bygget nye kulturhuse, meget er sket. Men der er naturligvis også nye udfordringer, kunstneriske og administrative, og hvordan kan institutionen som et hele fastholde sin position, når den fremover skal operere fra tre hovedadresser, operaen på Holmen, fra det nye skuespilhus på den anden side af havneløbet og fra det gamle teater på Kgs. Nytorv.

Det bør De overveje, inden De søger stillingen. Hvis den altså er noget for Dem.