Kunstpriser kender ikke til grænser

Kunstkøbere fra nye verdensdele presser prisen på de største værker op. Der er ingen grund til, at vi har set de højeste priser endnu, mener ekspert.

Amedeo Modiglianis »Nu Couche«, der gik for godt 170,4 millioner kroner på Christie's mandag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: TIMOTHY A. CLARY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alting stiger, men der er få ting, der stiger så voldsomt, som priserne på de store klassiske kunstværker. De tre højeste hammerslag på international kunst er alle faldet i 2015, senest mandag aften hos Christie's i New York, hvor Modiglianis »Nu Couché« fra 1917  blev det næstdyreste kunstværk solgt på auktion nogensinde til 170 millioner dollars (ca 1,2 mia.kroner).

Tidligere i år indtog Pablo Picassos »Kvinder fra Algier« førstepladsen med en pris på 174,9 millioner dollars. Prisernes fortsatte himmelflugt hænger sammen med, at stadigt flere verdensdele blander sig i budkrigen, mener Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

»Tidligere sad kunstsamlerne i Europa og USA, som er velspækkede med kunst i forvejen. Men siden er nye verdensdele kommet til. Først fra Rusland, hvor oliemilliardærerne begyndte at byde, og siden er også kineserne og Mellemøsten kommet til,« siger Kasper Nielsen.

»Nu Couché«  er jo også netop en eksponent for den klassiske pariserkunst, som man kender fra  Toulouse-Lautrec og andre. Her er den fattige kunstner på loftværelses med sin smukke muse - det er alle kunstnermyterne par excellence - og samtidig et af Modiglianis bedste værker,« siger Kasper Nielsen.

Vinderbuddet mandag aften kom ifølge Christie's selv fra det kinesiske Long Museum, der også tidligere har haft det store betalingskort fremme for at købe klassisk verdenskunst.

Men hverken det eller Picassoen er i øvrigt årets dyreste kunsthandel. Den stod Qatar for, da det stenrige olieland først på året købte et af Paul Gauguins billeder fra Tahiti til angiveligt 300 millioner dollars - altså godt to milliarder kroner.

»Qatar ønsker at skaffe landets museer status og prestige, og derfor går man efter de største værker, den bedste kultur,« siger Kasper Nielsen. Og når det er det, kampen står om, så er det forholdsvist få kunstværker i den klasse, der kommer på markedet hvert år.

»Så selv om priserne er astronomiske, så er det faktisk også forståeligt,« mener Bruun Rasmussens vurderings- og salgsdirektør.

De meget høje priser på de eksklusive kunstvarer smitter til gengæld ikke af på den mere almindelige kunst. Nærmest tværtimod.

»Tendensen er den samme over hele auktionsverdenen - markedet er blevet kræsent. De eksklusive ting stiger i pris, men den almindelige vare, som man tænker, den kan man nok også købe på et senere tidspunkt, den får det sværere,« siger Kasper Nielsen.

Det gælder også den danske kunst, der dog opererer på et lidt mere overskueligt niveau. Tidligere på året blev et billede af Hammershøi fra 1905 solgt til 21,3 millioner kroner i London - rekordpris for et dansk værk.

»Der kom et dyk efter de meget høje priser i starten af 0erne. Men nu er interessen tilbage for de internationalt konkurrencedygtige kunstnere - som Hammershøi, Guldalder, Skagensmalere, Cobra og lignende kendte navne,« mener Kasper Nielsen, der langt fra tror, at man har set de højeste hammerslag endnu.

»Når den officielt højeste pris på kunst er en Gauguin til 2 milliarder, og det højeste auktionskøb er 1,2 milliarder, så er der jo luft op. Og der er status i at have de dyreste værker.«