»Jeg troede, at vi havde ytringsfrihed i Sverige, og at vi levede i et demokrati, men dommen minder om noget fra et DDR-lignende diktatur, og jeg er i tvivl om, hvilke udstillinger jeg må vise fremover. Risikerer jeg nu at komme i fængsel?« siger Henrik Rönnquist.

Han ejer Galleri Rönnquist & Rönn­quist i Malmø, der 5. juli under politibevogtning åbnede en udstilling med værker af den omstridte svenske gade-, punk- og provokunstner Dan Park, som i sine værker beskæftiger sig med emner som indvandring, racisme, nazisme, Israel og integration.

Ferniseringen blev uden for galleriet mødt af en antiracistisk demonstration, og kunstneren selv gjorde sit til at spille op til medier og demonstranter ved at løfte et skilt med teksten »Entartete Kunst« (nazisternes udtryk for kunst, de ikke brød sig om) over hovedet.

Kort efter åbningen anholdt politiet Dan Park og beslaglagde ni værker, fordi man mente, at de både indeholdt motiver, som var i strid med loven om hetz mod befolkningsgrupper, og bagvaskelse af privatpersoner. Forleden blev Dan Park ved byretten i Malmø dømt til seks måneders fængsel og betaling af 60.000 svenske kroner i erstatning. Henrik Rönnquist, der udstillede billederne, blev dømt for at have udbredt værkerne, men slap med en betinget dom. Begge har besluttet at anke dommen til landsretten.

»Det er, som om myndighederne har besluttet, at man vil knække mig og Dan Park,« siger Henrik Rönnquist.

Dan Park (46), der lige nu afsoner sin dom, er en kontroversiel kunstner, kendt for at provokere voldsomt. Et af hans første gadekunstværker, fra 1988, var en plakat med billedet af en kendt morder, der poserede med et gevær, og teksten »A Mans Gotta Do What a Mans Gotta Do«. I 2009 opsatte han på et vejskilt i Malmø tæt ved en synagoge et hagekors og en dåse med teksten »Zyklon B«, som var det stof, som nazisterne brugte til massemord på jøder. Selv mente han, at dåsen var en påmindelse om nazisternes forbrydelser, mens andre fandt hans kunstværk forargeligt.

Hans værker, der indtil udstillingen i Malmø har været gadekunst, er omdiskuteret. Er det kunst, usmageligt, tankevækkende, infantilt, racistisk eller..?

Dan Park er flere gange blevet straffet for hetz mod en befolkningsgruppe – en lovgivning som Sverige indførte efter Anden Verdenskrig, hovedsageligt for at stoppe udbredelsen af antisemitisk propaganda. Han er bl.a. dømt for en plakat med billedet af en sort mand med en kæde om halsen og teksten »Vores negerslave er løbet væk« og for at have vist et skilt med teksten »Zigøjnerforbrydelse er noget godt« under en demonstration mod politiets ulovlige registrering af romaer.

Vil have folk til at se realiteterne i øjnene

Spørger man Henrik Rönnquist om de værker, han viste på sit galleri, ikke er krænkende, så får man følgende svar:

»Dan Park laver billeder om alt muligt. Han er en samfundsdebattør og en joker. Han sidder på stadsbiblioteket hver dag og læser aviser – når han altså ikke er i fængsel. Han ønsker ikke at gøre nogen til grin, men han vil have folk til at sætte sig ind i tingene og forstå dem. Mange af dem, der besøgte udstillingen, havde f.eks. ingen anelse om, hvem østrigeren Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i 24 år, er, eller hvem nazilæge Josef Mengele, der udførte medicinske eksperimenter med kz-fanger, var. Nogle vidste knap, hvem Anders Breivik er.«

Udstillingen indeholdt bl.a. billeder af netop de tre. Mengele i SS-uniform og med teksten »Jeg er her«. Et billede af en kaffekop med et billede af Fritzl og teksten »Verdens bedste far«. Et billede af Breivik i Lacoste-trøje og teksten »Unconventional chic«. Andre værker var f.eks. et billede af en gris med en påtrykt davidsstjerne, der skider på Gaza-striben, og teksten »Shit to Gaza«.

Et billede af tre sorte mænd med løkke om halsen og teksten »Hang on afrofobians« refererer til overfaldet på en sort svensker, der blev mishandlet af tre mænd. Svensk presse antog, at overfaldet var racistisk motiveret, og at gerningsmændene var hvide, indtil politiet anholdt tre kurdere for ugerningen. De tre mænd på billedet er voldsofferet selv, en amerikaner, der i 2012 skød og dræbte 12 på en flådestation, og en talsmand for Afrosvenskernes Rigsforbund, der havde kaldt overfaldet for en racistisk hatecrime.

»Billederne kan måske føles provokerende, men Dan Park, der er superintelligent, har en mening med hvert billede. Det kedelige er, at han blev anholdt ved åbningen af udstillingen 5. juli. Meningen var oprindelig, at han skulle skrive en lille tekst til hvert eneste billede på udstillingen, men det nåede han ikke, og tanken var, at han i stedet skulle komme på galleriet og fortælle om billederne,« siger Henrik Rönnquist.

Han mener, at det er svært at sige, hvor langt en kunstner kan gå, før vedkommende overskrider grænserne for ytringsfriheden og den kunstneriske frihed.

»Dan Park laver værker om sorte mennesker, om nazilægen Josef Mengele, om Breivik og den svenske kunstner Lars Vilk tegning af Muhammed som hund. Hvor grænsen går, kan man kun gætte på, men jeg ville f.eks. aldrig vise billeder, der indeholdt børneporno,« siger Henrik Rönnquist, som synes, at det er helt ude af proportioner, at Dan Park er blevet idømt fængsel i seks måneder.

Dommen, der ikke er blevet slået stort op i store svenske medier, fik i denne uge det danske Trykkefrihedsselskabet til at arrangere en demonstration med omkring 100 deltagere foran den svenske ambassade i København, og her i Berlingske skrev juristen og debattøren Jacob Mchangama, at dommens præmis om, at man ikke unødigt må krænke andre, er dybt problematisk – i dommen hedder det bl.a., at Parks og galleristens formål med udstillingen ikke har været at føre en saglig debat, men mere at provokere.

»Det er sørgeligt, at lande, der under Den Kolde Krig forstod faren ved at kriminalisere meninger, har overtaget logikken fra deres ideologiske modstandere. Det forhold, at Sveriges begrænsninger af ytringsfriheden i modsætning til Sovjetunionens tager udgangspunkt i gode intentioner, er i den forbindelse en ringe trøst,« skrev Jacob Mchangama.

Overvåges døgnet rundt

»Dommen er helt forkert, og jeg angrer ikke noget,« siger Henrik Rönnquist.

»Sverige er i en slags forfald. Da Lars Hedegaards bog om islam skulle præsenteres i sin svenske udgave, måtte man gøre det i Danmark. Kunstnere som Lars Vilks og Dan Park må have bevogtning døgnet rundt – og Dan Park har altid et ekstra par briller på sig, fordi han flere gange er blevet overfaldet. Jeg har selv fået en overfaldsalarm, efter jeg har vist en udstilling med værker af Dan Park. Nogle har lagt syv sten i min postkasse, hvilket betyder forbandelse ifølge islam, og man har kastet sten gennem mine vinduer. Hvorfor bruger folk tid på at ødelægge mit liv? Jeg udstiller Dan Parks billeder, som intet andet galleri i Sverige har turdet vise. Det samme gælder for Lars Vilks. Jeg planlagde sidste år en udstilling med hans kunst, men intet galleri i Stockholm turde vise det, så jeg måtte leje et lokale i tre uger. Mit mål er et åbent galleri for alle mulige slags kunstnere, og jeg troede, vi kunne stole på, at vi har ytringsfrihed og kunstnerisk frihed, men det kan vi åbenbart ikke,« siger Henrik Rönnquist, der understreger, at han hverken er nazist eller racist, at han har venner af forskellig religion og nationalitet, og at han har udstillet værker af kunstnere fra så forskellige lande som Iran, Pakistan, Japan og USA.

»Jeg spørger mig selv, om jeg mentalt kan klare at blive ved med at gøre det, jeg gør. Medierne tier om det her, og de ønsker at lukke munden på Lars Vilks, Dan Park og mig selv. Medierne i Sverige er meget politisk korrekte, og de tier om det her,« siger Henrik Rönnquist.

Kommentator: Kunst for Sverigedemokraterne

Svenske medier er kritiske over for Dan Park og ser ikke rigtigt nogen problemer i hans anholdelse og dom. Da Park blev anholdt, skrev Aftonbladets kommentator Martin Aagård under overskriften »Racisternes favoritkunstner«: »Kunsten skal ikke være god. Kunsten skal være fri.« Og han fortsatte: »Jeg ville gerne kunne forsvare Dan Park med, at han ikke går andre ærinder end sine egne. At han ikke hetzer mod svage og udsatte minoriteter som en del af et politisk program, men jeg ved ikke, om det stemmer længere. Hvis man følger de meninger, Park ytrer på sin twitterkonto, og læser de entusiastiske kommentarer fra hans højreekstreme tilhængere, så bliver det så meget desto mere tydeligt – Dan Park laver kunst for Sverigedemokraterne.«

Samme synspunkt har Sydsvenskans kulturredaktør, Patrik Svensson, givet udtryk for i en kommentar: »Han (Dan Park, red.) er blevet en helt blandt Sveriges nynazister. Hyldet og elsket på deres største sites.«

Da dommen var faldet, kaldte Martin Aagård dommen for »ret og rigtig« og slog fast, at ytringsfriheden altid – og ikke kun i Sverige – er begrænset af loven mod bagvaskelse og loven om hetz mod befolkningsgrupper.

I Sydsvenskan skrev kommentatoren Karin Arbsjö om dommen:

»Vi lever i et samfund, hvor ytringsfriheden råder, og hvor staten går langt for at beskytte for eksempel kunstnere, som trues på livet efter at have benyttet sig af den. Men vi lever også i et samfund, som efter Anden Verdenskrig besluttede sig for, at loven skulle beskytte udsatte grupper. Man havde set, hvad der ellers ville ske. Der er ikke noget usundt eller udemokratisk i det.«