Kunstnere møder hadet

Få danske kunstnere har fået så megen kritik som Ole Bornedal og »1864«. Det vækker minder hos Peter Aalbæk Jensen og Jørgen Leth.

Nogle henkastede bemærkninger om Hitler fra Lars von Trier vakte en vis opsigt under en pressekonference i Cannes i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHANNES EISELE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er meget få danske kunstnere, der har oplevet at få så megen kritik på så kort tid, som Ole Bornedal har i den mediestorm, der rejste sig omkring »1864«. Det vækker visse minder hos Zentropa-direktøren og filmproduceren Peter Aalbæk Jensen, der i 2011 så en hel verden rette sin vrede mod Lars von Trier efter dennes kommentarer om Hitler.

»Alle kunstnere er så sindssygt selvoptagede og har et stort behov for at blive hyldet. Man synes, at man er verdens bedste og håber og forestiller sig, at man træder op på en piedestal og modtager laurbærrene for sit fuldendte værk. Når man så i stedet bliver lagt for had, er man bare ikke i stand til at forstå, hvad der sker,« siger Peter Aalbæk Jensen.

I tilfældet med Lars von Trier var der i første omgang ingen, der rigtigt opdagede, hvad der var sket. Nogle henkastede bemærkninger om Hitler fra Lars von Trier vakte en vis opsigt under pressekonferencen i Cannes, men da pressemødet var overstået, syntes Zentropa-folkene egentligt, at det var gået meget godt. Først da nyheden om Triers forståelse for Hitler breakede en halv time senere, gik det op for filmfolkene, at noget var under opsejling.

»Tre løsrevne udsagn hopper fra den ene ende af jordkloden til den anden og kommer retur i fuldstændig uigenkendelig form, og på et splitsekund har du en hel verdensopinion imod dig. Det fører i første omgang til en slags lammelse, siden bliver man vred,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Ramt på karrieren

En anden dansk kunstner, der har oplevet at stå i centrum for en tilsvarende mediestorm, er Jørgen Leth.

I nogle måneder i 2006 var Jørgen Leth en af de mest forhadte mennesker i Danmark på grund af bogen »Det uperfekte menneske«, hvori han beskrev sit forhold til en 17-årig haitiansk pige.

På grundlag af denne bog blev Leth mål for en voldsom hadebølge, der havde karakter af lynch-stemning med dødsønsker og grove karikaturtegninger. Som en yderligere konsekvens af hadkampagnen mistede Jørgen Leth sin faste stilling som kommentator på Tour de France. I dag har Jørgen Leth dette råd til kunstnere i samme situation:

»Den bedste måde at komme igennem det er ved at komme i gang med sit næste værk. Gøre det bedste, man kan,« siger Jørgen Leth, der i månederne efter mediestormen arbejdede på en ny film, samtidig med at han optrådte med koncerter og oplæsninger.

Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, er en af dem, der har kritiseret Bornedal og »1864« skarpest. Han tager det ganske roligt, at instruktøren føler sig udsat for en hetz.

»Jeg er ligeglad med, at han synes, det er hårdt. Når man stikker næsen frem, må man forvente at få nogle slag over den. Han skal holde op med at gebærde sig som et barn, man skal have ondt af. Vi taler om en serie, der har kostet de danske skatteydere næsten 180 mio. kroner, som forvansker historien og laver karaktermord på en af de største politikere gennem tiden,« siger Søren Espersen.