Kunstner sætter spørgsmålstegn ved den danske lovgivning

Bygger den danske lovgivning på borgernes ønsker og behov? Et nyt, dansk kunstprojekt sætter spørgsmålstegn ved de regler, der styrer os. »Jeg vil gerne vise, at almindelige borgere også kan skrive gode love. At der findes en borgenviden, som vi aldrig må glemme,« forklarer initiativtageren.

»Det, vi laver her, er en slags borgerservice, selvom det lyder forkert, når man taler om kunst,« forklarer Stine Marie Jacobsen, der er inspireret af Thomas Hobbes’ politiske hovedværk »Leviathan« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I Nikolaj Kunsthal kan man skrive sin egen lov.
Når teksten er formuleret, bliver den suget ind i en høj, støvgrøn maskine og givet til et team af advokater og dommere, der oversætter forslaget til juridisk sprog.

I sidste ende ender alle de indsendte love på hjemmesiden  www.law-shifters.eu Initiativtager, performancekunstneren Stine Marie Jacobsen, sammenligner maskinen med et gigantisk tarmsystem, der producerer lovgivning. Hun opfordrer, til at man tager projektet meget alvorligt.

»Det, vi laver her, er en slags borgerservice, selvom det lyder forkert, når man taler om kunst,« forklarer Stine Marie Jacobsen, der er inspireret af Thomas Hobbes’ politiske hovedværk »Leviathan«.«Ifølge Hobbes er alle love udtryk for et behov. Men jeg har en stigende fornemmelse af, at lovgivningen bygger på administrative behov og ikke menneskelige. Jeg vil gerne vise, at almindelige borgere også kan skrive gode love. At der findes en borgenviden, som vi aldrig må glemme«.

Stine Marie Jacobsen har beskæftiget sig med lovgivning siden 2013. Det begyndte med en fascination af de love, der gav borgere og myndigheder store beføjelser. Som den danske lømmelpakke, der betød, at politiet kunne lave såkaldt »præventive anholdelser« og tilbageholde folk i op til 12 timer uden bevismateriale. Eller den belgiske lov, G.A.S. (Gemeinde Administrative Sanction), der giver borgere ret til at foretage civile anholdelser på løst grundlag.

Fascinationen fik Stine Marie Jacobsen til at studere de tekster, der styrer os og undre sig over, at det ikke i højere grad er os, der styrer dem.
»Når man administrerer et samfund, kan man ikke altid kende det fra brugersiden. Men det er dem, der bliver berørt af lovene, der ved mest om dem. Hvis borgerinddragelsen skal give mening, handler det om at lade folk tale om de ting, der påvirker  deres hverdag,« siger Stine Marie Jacobsen.

Skulle hun selv skrive en lovtekst, ville hun skabe bedre arbejdsbetingelser for danske kunstnere. At tage udgangspunkt i sin egen situation, er netop hele pointen med borgerinddragelse. Alternativet er love, der kun gavner systemet.  Hun nævner racismeparagraffen som eksempel.

»Det vigtige er jo ikke om en eller anden får en bøde for at tale grimt om andre mennesker. Det vigtige er, at vi reagerer på racistisk adfærd og opfører os anstændigt,« siger Stine Marie Jacobsen og understreger, at lovene jo heller ikke gælder os alle. Store firmaer omgår ofte lovgivningen og undgår retssale ved at indgå forlig. Er du stor nok, tæller reglerne ikke.

Borgerinddragelse er et stigende grad et tema i det politiske verden. Ved årsskiftet begyndte Folketinget således et toårigt forsøgsprojekt, der betyder, at alle danskere kan skrive lovforslag på en særlig portal. Hvis forslaget får 50.000 underskrifter, og et folketingsmedlem fremlægger det i salen, kan det blive vedtaget og gjort til lov. Men projektet bekymrer Stine Marie Jacobsen.

»Det lyder som en god ide, men jeg er sindssygt bange for om det kommer til at virke. Hvordan sikrer vi, at det ikke bare drukner? Det er meget svært at få 50.000 underskrifter, og jeg kan godt frygte, at projektet ikke får den omtale og effekt, der var tiltænkt,« siger Stine Marie Jacobsen og påpeger, at projektets hjemmeside slet ikke kører endnu selvom forsøgsperiode er gået i gang.

»Det er et kæmpe problem, fordi vores muligheder for at påvirke lovgivningen er ret begrænsede,« fastslår hun og understreger, at folk også selv er bange for at gå ind i det tunge arbejde. Der er en juridisk berøringsangst blandt de fleste danskere.

»En lov kan fortolkes som et grimt digt. Når jeg præsenterer folk for en lovtekst, siger de tit, at de ikke forstår, hvad der står. Det er samme reaktion, du får, når du viser dem poesi. En lov har også mange kommaer og udeladelser og mellemrum, men det er jo dem, man fortolker og bruger i en retssag. Det er i udeladelserne, at den egentlige lovgivning finder sted«.