Kunstner går i rette med de danske museer: »Museerne kommer til at give et billede af vores tid, som ikke er sandfærdigt«

Der er alt for meget træghed, når det kommer til at bryde det mønster, der gør, at kvinder forbliver underrepræsenterede i kunstverdenen. Det mener kunstneren Dorte Jelstrup, der også har en bemærkning til kulturminister Joy Mogensen.

»Det er stadig nemmere for en dansk mandlig kunstner at opnå visninger og få deres arbejde solgt til danske kunstmuseer, end det er for kvinder. Jeg står hundrede procent ved udsagnet, for der skal meget mere til, før museerne erhverver værker af danske kvindelige kunstnere,« siger Dorte Jelstrup. Anders Sune Berg

For 14 år siden udtalte Dorte Jelstrup sig til Berlingske i en artikel, der handlede om kvindelige kunstnere. Dengang mente hun, at kvindelige kunstnere skal være verdensberømte, før de kommer ind på de danske museer. Mændene kan nøjes med at være kendte i Danmark.

»Det er stadig nemmere for mandlige danske kunstnere at opnå visninger og få deres arbejde solgt til danske kunstmuseer, end det er for kvinder,« siger hun i dag.