Kunstmuseer i strid om Matisse

Statens Museum for Kunst (SMK) og Louisiana åbner i de kommende dage hver sin Matisse-udstilling. Museerne burde have samarbejdet om billetter og markedsføring, siger SMKs direktør, Allis Helleland, men hendes kollega på Louisiana siger nej. »Museerne skal have deres egen profil,« siger Poul Erik Tøjner.

Kunstmuseer i strid om Matisse - 1
Direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, fotograferet foran Matisses »Dansen«, som museet viste på sin Matisse-udstilling i 1999. Helleland mener, at de to museer burde have samarbejdet om billetsalg og markedsføring, fordi de to Matisse-udstillinger supplerer hinanden. Det kan Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner (billedet til venstre), absolut ikke se: »Jeg kan ikke se andet end, at Statens Museum for Kunst viser ni Matisse-værker, som man til daglig kan se i museets samling.«<br>Fotos: Bjarke Ørsted Fold sammen
Læs mere

Forud for åbningen af to udstillinger med værker af den verdensberømte franske kunstner Henri Matisse, er landets to førende kunstmuseer havnet i en hidsig og ubekvem polemik.

Både Statens Museum for Kunst (SMK) og Louisiana åbner i de kommende dage store Matisse-udstillinger, som har været planlagt igennem de sidste to-tre år.

Direktøren for SMK, Allis Helleland mener, at de to museer burde have samarbejdet om billetsalg og markedsføring, fordi de to udstillinger - som handler om henholdsvis den unge og den aldrende Matisse - supplerer hinanden. Dét afviser Louisianas direktør Poul Erik Tøjner. Han kalder det lige lovlig smart, at SMK markedsføringsmæssigt forsøger at koble sig på Louisianas store udstilling.

»Det er smart tænkt, at Statens Museum for Kunst placerer en lille udstillingsmæssig præstation, samtidig med at vi laver en stor omfattende udstilling, og på den måde formoder at kunne trække publikum til,« siger Poul Erik Tøjner.

Han siger, at Louisianas udstilling af den aldrende Matisses værker, hvor museet har lånt en lang række enestående værker fra museer og privatsamlere over hele verden - flere af dem fra Statens Museum for Kunst, ikke kan sammenlignes med SMKs udstilling af den unge Matisse.

»Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at de to udstillinger supplerer hinanden. Jeg kan ikke se andet end, at Statens Museum for Kunst viser ni Matisse-værker, som man til daglig kan se i museets samling, suppleret med tre samtidskunstneres formodentlig udmærkede replikker til Matisse. Jeg synes, det måske er lige lovlig smart at forsøge koble sig markedsføringsmæssigt på en stor, dyr og velresearchet udstilling, som den vi laver,« siger Poul Erik Tøjner.

Allerede sidste år gav SMKs direktør Allis Helleland udtryk for, at et samarbejde ville være til gavn for alle: museerne, publikum og turismen. Hun kommenterer Tøjners påstand om, at SMK kobler sig på Louisianas større »udstillingsmæssige præstation« på følgende måde:

»Vi ser det slet ikke som et problem, at der er to udstillinger. Jeg kan ikke forstå, at det ikke bare er positivt, at der er to udstillinger. Spørg turistorganisationerne - København trænger til begivenheder, der kan tiltrække folk fra hele Europa.«

Poul Erik Tøjner siger, at han fra starten har haft en fornemmelse af, at Statens Museum for Kunst har forsøgt at lægge sin udstilling »oven i« Louisianas, men det afviser Allis Helleland.

»Vi råder over en af verdens fineste Matisse-samlinger, og det ville være kritisabelt, hvis vi ikke lige som alle andre Matisse-museer ude i verden markerede 100-året for den unge kunstners gennembrud - noget vi har planlagt siden vores seneste Matisse-udstilling i 1999,« siger Allis Helleland.

Oprindeligt havde Statens Museum for Kunst planlagt en omfattende udstilling i anledning af 100-året for Matisses gennembrud som kunstner. Museets enestående samling af 30 Matisse-værker skulle have været suppleret med et tilsvarende antal centrale værker lånt hos udenlandske museer i bl.a. USA og Rusland, men det måttet opgives, fordi museerne selv ville have deres billeder hjemme i jubilæumsåret. I stedet udstilles ni Matisse billeder fra den permanente samling sat i ny optik med værker af tre samtidige kunstnere.

»Jeg har foreslået et samarbejde på mange måder, men Louisiana har ikke været interesseret. Det betyder, at begge museer nu hver især må bruge betydelige midler på markedsføring - plus at gæsterne skal købe billetter begge steder,« siger Allis Helleland.

Poul Erik Tøjner siger, at Louisiana uden held har prøvet at samarbejde med et andet dansk museum.

»Vi har tidligere lavet et samarbejde med Ordrupgaard, da Øresundsbroen åbnede, og det havde vi ikke gode erfaringer med, og det var ikke Ordrupgaards skyld. Der var ikke mange, der benyttede sig af dobbelttilbuddet,« siger Poul Erik Tøjner, som også mener, at den slags samarbejder er med til at fremme ensartetheden mellem kunstinstitutionerne.

»Der er mange museer, der ligner hinanden, og jeg synes ikke, at det er den rette vej for dansk kultur at fremme ensartetheden. Jeg ville hellere have, at der var lidt mere forskel. Jeg ser det som min opgave at skærpe museets identitet i folks bevidsthed ved at fortælle, hvem vi er vi, hvad vi laver, og hvad vi står for. Vores identitet vil ikke blive styrket af at lave fælles markedsføring med andre museer,« siger Poul Erik Tøjner. www.smk.dk

www.louisiana.dk

Læs mere om udstillingerne