"Kunsten er en legeplads og en fornøjelse, ikke en aktie der stiger"

I weekenden løber årets Chart Art Fair af staben, og festivallen inviterer publikum til en række samtaler om aktuelle udfordringer i kunsten. Berlingske er tyvstartet og har talt med tre af paneldeltagerne.

Kan man have ejerskab over kunst, eller skal den tilhøre alle? Kan et værk både have høj økonomisk værdi og bevare sin integritet? Og hvad betyder det for kunstnerens arbejde, at kunstværker i stigende grad bliver set som investeringer?

Det er bare et udvalg af de store spørgsmål, en række kunstnere og kulturpersonligheder vil diskutere i løbet af septembers to første dage på Charlottenborg, hvor Chart Art Fair i samarbejde med kunstmagasinet ArtReview har arrangeret en håndfuld talks under overskriften »Ejerskab, udbytte og tyveri.«

Kunst som curlingsten

Billedkunstneren John Kørner er en paneldeltagerne. Han har malet faldne Afghanistan-soldater på Amalienborgs vægge, skabt tredimensionelle skibsinstallationer og netop udstillet farverige malerier af tog og planeter i Helsinki.

John Kørner er ikke i tvivl om, hvor ejerskabet ligger i hans kunst: Hos ham selv.

»Jeg føler i høj grad, at jeg ejer mine værker. Det kan skifte hænder mange gange, men det er mit. Men jeg er også meget bevidst om, at der er en modtagergruppe, der oplever mit arbejde,” siger han.

En anden deltager i weekendens talk er kunstneren FOS, hvis borgerlige navn er Thomas Poulsen. Han arbejder ofte med et rum eller sted med det formål at bevidstgøre sociale processer mellem mennesker. Han har blandt andet indrettet en butik for luksusbrandet Celine og re-designet Mændenes Hjem.

I modsætning til John Kørner er FOS mere flydende i sin forståelse af, hvem der er ejeren af hans arbejde.

Han tager en sportsmetafor i brug for at beskrive processen.

»Det er lidt ligesom en curlingsten, der bliver sendt afsted. Jeg slipper værket, stenen, når jeg er ret sikker på, hvor jeg gerne vil have det hen. Men jeg ved ikke, hvordan modtagelsen vil blive, hvilke koste, der står foran og varmer isen, hvordan publikum eller omgivelserne vil reagere og forstå værket. Så ejerskabet over værket kan nogle gange ændre sig på stenens bane over isen,« siger han.

Den ustyrlighed gør, at FOS somme tider kan se tilbage på sit arbejde og blive overrasket over, at det er hans. På samme måde bliver han ejerskab også fejet i baggrunden, hvis kunstens kvaliteter er stærke nok.

»Hvis værket er stærkt nok, så kan det i virkeligheden blive sin egen ejer,« siger han.

Kunst må aldrig blive en aktie

Udover debatterne om ejerskab er der lagt op til, at paneldeltagerne skal tale om kunst og værdi på Charlottenborg. For faktum er, at kunst er et investeringsområde og en levevej. Men kan de økonomiske interesser påvirke eller styre kunstnerens arbejde og mudre kunstens morale?

Ifølge FOS må kunstens udgangspunkt aldrig være den økonomiske værdi, selv om kunst aldrig må være værdiløst. Men værdibegrebet kan bredes ud.

»Værdi er mere end en økonomisk gevinst. Det er et tåget farvand af overraskelser, psykologisk tilfredsstillelse og eksistentielle berigelser. Jeg taler i de høje nagler her, men den økonomiske værdi er meget specifik – kroner og øre – hvor den anden form for værdi er mere almen,” siger han.

Alligevel anser FOS det for umuligt, at man fjerner forventningerne fra potentielle købere og investorer fra kunstens ligning.

Den holdning deler John Kørner. Ifølge ham bliver udviklingen i kunsten opretholdt, fordi den bliver vurderet, købt og solgt. Og kunstnere skaber kunst, fordi de kan leve af det.

Men på trods af overvejelserne om økonomi, mener John Kørner, at kunstens vigtigste værdi ligger i budskabet og den mere uhåndgribelige ende af værdiskalaen.

Der ligger en frihed i at ignorere finansielle argumenter, forklarer han. Og kunsten fungerer som et frirum i en verden, hvor stort set alt andet bliver målt, vejet og prissat.

»Kunst er følelsesmæssig og poetisk. For mig er kunsten en legeplads og en fornøjelse, ikke en aktie der stiger. Det skal den heller aldrig blive. Økonomien er i bund og grund hamrende uinteressant,« siger John Kørner.

En evig dobbelthed

For museerne er det umuligt at ignorere, at kunsten både har en kulturel og en økonomisk værdi. Det mener direktøren for Glyptoteket, Christine Buhl Andersen, der også deltager i et af Charts talk-arrangementer.

»Dobbeltheden i kunstens værdi er grundlæggende og vil altid være der. Derfor er det så vigtigt at diskutere den og have den for øje, så vi har en bevidsthed omkring den,« siger hun.

Hun håber, at weekendens arrangementer kan sætte tanker i gang hos publikum.

»Uanset om man selv samler eller benytter sig af de offentlige samlinger, så håber jeg, at publikum går derfra med en stor fornyet kunstglæde og en tilsvarende inspiration,« siger Christine Buhl Andersen.

Chart Art Fair begynder fredag 31. August, og festivalens gratis talk-arrangementer finder sted 1. og 2. september.