Kunstdirektør overvejer sagsanlæg på grund af firmareklame

3.500 redningsveste anbragt på Kunsthal Charlottenborg bliver nu brugt i et reklamefremstød for Folkevogn. Kunsthallens direktør kalder sagen »usmagelig« og overvejer at anlægge sag. Flere juridiske eksperter bakker op.

Må Folkevogn bruge Ai Weiweis værk til at sælge en Polo? Ifølge kunsthal Charlottenborgs direktør er svaret et klart nej! Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

De fleste, der er vandret forbi Kunsthal Charlottenborg de seneste måneder, har nok bemærket de 3.500 orange redningsveste, der siden juni har prydet kunsthallens facade.

Vestene er del af Ai Weiweis værk, »Soleil Levant«, der skal sætte fokus på de flygtninge, der risikerer livet, når de rejser over havet for at undslippe krig og fattigdom. Men sådan tænker Folkevogn vist ikke helt.

I en ny reklame har bilfirmaet til gengæld haft øje for det flotte sammenspil mellem vestenes orange nuancer og lakken på den Polo, der holder lige nedenunder. Billedet, der er blevet bragt i reklamebladet View, viser også en prisliste. Fremstødet er lavet uden kunsterens vidende, og det falder i den grad kunsthallens direktør for brystet.

»Udover det usmagelige i at bruge netop denne baggrund som opfordring til europæisk merforbrug tvivler jeg på, at det er lovligt at bruge et kunstværk som en integreret del af en kampagne uden at spørge om lov først,« siger Michael Thouber, der er i gang med at undersøge, om der er grundlag for at føre sag om krænket kunstnerisk ophavsret mod Folkevogn.

»Det er min opgave at vise den bedste samtidskunst i København, men jeg skal også varetage kunstnernes interesser.  Det er ikke os, der har solgt Ai Wei Weis værk til Folkevogn, og det er vigtigt at sige, at vi ikke bruger kunsten i kommercielle sammenhænge«.

Selvfølgelig må man ikke bare fremvise kunstværker i reklamer. Det fremgår af ophavsretsloven. Men efterhånden som kunsten skifter form og præger byrummet på mange måder, sker det stadig oftere, at sagerne bliver diskuteret.

Netop nu er der flere sager om såkaldt »Freedom of Panaroma« i EU. Det er sager, der handler om varer, der bliver vist foran særlige bygninger og værker. Når det skaber diskussion, er det fordi, loven skal fortolkes ud fra den unikke situation. Eller som professor Jørgen Blomqvist fra det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet siger: »Jura er anvendt kaos-teori«.

»Der er en masse ting, der skal tages stilling til, før sådan en sag kan afgøres. Er kunstværket hovedmotiv på billedet og bliver det brugt erhvervsmæssigt? Er det varigt placeret i bybilledet?« opremser Jørgen Blomqvist, der dog mener, at den gældende sag er ret klar.
»Her er der bestemt grund til at diskutere de ophavsretslige problemer,« som han siger.

I Billedkunstnernes Forbund (BKF) er man endnu mere skråsikker. Et firma af denne størrelse må ikke bruge et kunstværk til reklame, siger sekretariatsleder og jurist Klaus Pedersen fra BKF.

»Vi taler ikke om, at en lille lokal automester har taget et billede uden at tænke sig om. Her er vi oppe i en skala, hvor man godt ved, at man skal tage sine forholdsregler. Det er fuldstændig på samme måde, som når man laver en film. Også her sidder et hav af jurister klar til at deklarere de ting og steder, der bliver brugt,« siger Klaus Pedersen, der understreger, at kunstneren skal have et vederlag, når hans værk bliver brugt.

Det er Michael Thouber enig i.
»Jeg synes i den grad, at det ville klæde Folkevogn at komme med en undskyldning og en erstatning til kunstneren,« siger Kunsthallens direktør, der understreger, at det er »virkelig dårlig stil«, uanset hvordan det juridiske ender.«

Sagen undrer Michael Stein, der er marketingschef hos Vollswagen. Han understreger, at firmaet på ingen måde har ønsket at krænke Ai Weiweis ophavsret.

»Jeg kan garantere dig for, at vores fotograf ikke har vidst, at der var tale om et kunstværk. Billedet indgår i en samling af fotografier, der er taget på forskellige adresser i København, så det er selvfølgelig beklageligt, hvis Michael Thouber føler sig gået for nær, men det har på ingen måde være vores hensigt at genere ham,« siger Michael Stein og tilføjer, at Kunsthal Charlottenborg bare kan ringe, hvis de synes, at der er et problem.

»Jeg er ikke jurist, men jeg synes, at det er lidt søgt, hvis man synes, at vores brug af facaden er problematisk. Vi har vel højst skabt lidt opmærksomhed om udstillingen,« siger Michael Stein, der dog gerne diskuterer sagen over en kop kaffe.