Kunst er et sværdhug gennem tiden

Det bedste råd, filminstruktøren Fenar Ahmad har fået, er, at han skal lave film, der kommer fra noget tæt på ham selv. I maj havde hans første spillefilm, »Ækte vare«, premiere.

»Det er vigtigt at lave noget, folk gerne vil se. Jeg laver på ingen måde film for mig selv. Men hvis du laver noget, der rammer tiden, så tror jeg, at rigtig mange vil forstå dig,« siger Fenar Ahmad. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»At sige jeg ville være filminstruktør, svarede for mig til at sige, jeg ville arbejde på NASA«.

Selv om Fenar Ahmad altid havde interesseret sig for film og som barn nemt kunne sluge tre spillefilm i ét stræk, hvor mandag var billigdag i Palads, så havde den tanke, at man kunne leve af at lave film, aldrig rigtig slået ham.

Det var først, da hans daværende kæreste søgte ind på Statens Scenekunstskole, at han overhovedet opdagede, at naboen til teaterskolen faktisk var en filmskole, man kunne søge ind på.

Til gengæld gik der så ikke så lang tid fra opdagelsen, til han lavede sin første film med hjælp fra Filmværkstedet – og videre til et møde med DR2 han en dag blev kaldt ind til. De ville gerne købe hans dokumentarfilm »Nice to meet you«.

»Dér fandt jeg ud af, at filmen kunne være en levevej, og at det måske var noget, jeg var god til,« fortæller Fenar Ahmad.

Han blev uddannet på den alternative og meget respekterede Super 16-uddannelse. I maj 2014 havde hans første spillefilm, »Ækte vare«, premiere.

»Jeg havde egentlig haft en ambition om at lave min første spillefilm, inden jeg blev 30, men jeg regner jo med, jeg skal lave film de næste 30 år, så hvad betyder to år ekstra? Jeg er glad for, at jeg har ventet. Jeg kan i hvert fald altid se tilbage og vide, at jeg var tro mod mig selv. »Ækte vare« har fået udmærkede anmeldelser, og den er også blevet set.«

Det ægte miljø

Fenar Ahmad er af irakisk afstamning, men er selv født i Tjekkoslovakiet. Han kom hertil med sine forældre som femårig og voksede op i et betonbyggeri på Amager. Det er det miljø, »Ækte vare« trækker på: At være en dreng med en drøm i en boligblok. I filmen personificeret af et ungt musiktalent, der gennem sit møde med og arbejde for en kendt rapper får adgang til musikbranchen. En »socialrealistisk musical« kalder Fenar Ahmad den selv med et skævt smil.

»»Ækte vare« skulle ikke være en historie som dem, vi læser i Ekstra Bladet. Vi hører aldrig om det nære og det bløde, om familierne og de menneskelige relationer. »Ækte vare« er en film om at finde ind til kernen af det, du har i dig,« siger Fenar Ahmad:

»Egentlig ringede Zentropa og spurgte, om jeg ville lave min kortfilm »Megaheavy« om til en spillefilm. Men jeg fik afslag på støtte til at lave den. I stedet sagde filmkonsulenten til mig, at når jeg skulle lave en spillefilm, var det vigtigt, at den kom fra noget, der var tæt på mig. Det er det bedste råd, jeg har fået. Når jeg caster til mine film, handler det også om, at personerne har en personlig aktie i den historie, jeg vil fortælle. Marijana Jankovic i »Ækte vare« er professionel skuespiller, men hun har også prøvet at være en ung pige med en drøm i et boligbyggeri. Det er den personlige aktie.« Men kan man blive ved med at hente historier fra sig selv at lave film ud af? »Livet er så svært, at man er nødt til at gøre ét eller andet for at bearbejde det. Når jeg mødes med mine venner, tænker jeg på, at vores problemer er lidt større nu. Arbejdsløsheden er et større problem nu, vores identitet er bundet så meget op på vores arbejde. Mit forhold til mine forældre er også et andet nu. For nylig blev min mor opereret, og det at gå op ad hospitalsgangen med hende, at se hende have ondt bagefter – det kan der også være en inspiration i,« siger Fenar Ahmad og fortsætter:

»Jeg har mere ro med mig selv, jo flere film jeg laver. Der er en generel uro i mig, og det er den, jeg skaber på, men jeg bliver lidt klogere på mig selv for hver film, jeg laver.«

Men det er ikke for hans egen skyld, Fenar Ahmad laver film. Eller for kunstens. Tværtimod skulle der ikke mere til end et glimt af nogle publikummer, der kastede et skævt blik ned på deres ur under en visning af en af hans film, førend han erkendte, at filmen var for lang. Og lovede sig selv, at den næste film ikke måtte vare over 16 minutter.

»Det er vigtigt at lave noget, folk gerne vil se. Jeg laver på ingen måde film for mig selv. Men hvis du laver noget, der rammer tiden, så tror jeg, at rigtig mange vil forstå dig,« siger Fenar Ahmad.

Derfor undrer det ham også, hvorfor der ikke er flere, der laver film om det, der sker lige nu og her i Danmark. For der er nok at tage fat på, mener han selv:

»Dansk film laver utrolig mange film om gamle dage. Vi lever i en utrolig spændende samtid: globaliseringen, opbruddet i klasser, flygtningestrømmen, der har ændret Europa, demografien. Kunst er et sværdhug gennem tiden. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke bliver lavet flere film om vores tid?«