Kunst-direktører: Kvalitet går forud for køn

Mandlige kunstnere dominerer museerne, og det får Akademiraadet til at opfordre museerne til at give plads til flere kvinder. »Hvis man begynder at prædefinere, hvordan kunstværker skal se ud, så hører alting op,« siger f.eks. Christian Gether

»Er kvinder nødt til at være nøgne for at komme ind på Metropolitan Museet?« spørger den feministiske newyorker-gruppe Guerrilla Girls på denne plakat og giver følgende bonus-oplysninger om det berømte museums samlinger: Under fire procent af kunstnerne i den moderne afdeling er kvinder, men 76 procent af nøgenbillederne er af kvinder. Anledningen til plakaten var en udstilling på museet, hvor kun 13 ud af 169 kunstnere var kvinder. Guerrilla Girls, der blev etableret af syv kvinder i 1985, kæmper mod kønsdiskrimination og racisme i kunstverdenen. Foto: guerrillagirls.com Fold sammen
Læs mere

Det billede, vi får af kunsten på landets museer, er »skævvredet«, mener Akademiraadet, som rådgiver staten i kunstneriske spørgsmål.

Museerne indkøber langt flere værker af mandlige end af kvindelige kunstnere, f.eks. indkøbte kunstmuseet Arken i Ishøj i perioden 2002-2012 147 værker, hvoraf kun 27 var af kvindelige kunstnere. Hertil kommer, at mænd langt oftere end kvinder får særudstillinger.

»I museernes nye samlinger er der fortsat langt mellem værker udført af kvindelige kunstnere. I Danmark bliver der uddannet og præmieret lige mange kvindelige og mandlige kunstnere. Så vi må spørge os selv om, hvorfor der stadig er en klar overvægt af mandlige kunstneres værker i museernes nyerhvervelser,« skrev Akademiraadet 16. december i et brev til landets museer.

Her opfordrede rådets formand, Johnny Svendborg, museerne til at repræsentere kvindelige kunstnere bedre.

Direktør for Arken Christian Gether siger, at det altid er kvalitet, der er afgørende for udstillinger og indkøb.

»Kunstnerisk kvalitet kan ikke styres ud fra en statistik om køn. Man køber ikke ind efter en talrække. Kunstnerisk kvalitet er jo karakteriseret ved, at det undsiger sig alle regler og er uforudsigelig. Hvis man begynder at prædefinere, hvordan kunstværker skal se ud, så hører alting op,« siger Christian Gether, som dog har forståelse for rådets synspunkt.

»Når fordelingen er så skæv, er museumsfolk opmærksomme på det, og når Akademiraadet bringer spørgsmålet op, så lytter man,« siger Christian Gether.

Stor og fin samling af Damien Hirst

Han forklarer, at Arken i perioden 2002-2012, som Akademiraadet henviser til, har opbygget en af verdens største og fineste samlinger med 13 værker af den mandlige engelske kunstner Damien Hirst.

»Det er vi lykkelige for. Det har gjort Arken kendt over hele verden. Vi har også fået støtte til at købe Grayson Perry og Antony Gormley, begge store navne. Så prøv at se på, hvad vi har købt. Vi har bidraget til, at Arkens samling af samtidskunst er en af de bedste i Danmark. Vi har købt kvalitet,« siger Christian Gether.

Han tilføjer, at der findes masser af kvindelige kunstnere af høj kvalitet. Det dyreste kunstværk, museet har købt for egne penge, er en installation af den libanesiske kunstner Mona Hatoum, og de seneste år har man haft flere kvinder på programmet, bl.a. Frida Kahlo og en udstilling med indisk kunst.

I øjeblikket viser museet en stor installation af de to kvindelige kunstnere Randi og Katrine. Til sommer vises en udendørs skulpturudstilling, hvor der er ligevægt mellem mænd og kvinder, og til foråret næste år er der planlagt en stor udstilling med Nikki de St. Phalle, en stor international kunstner.

»Så kvinderne er repræsenteret,« siger Christian Gether.

Fokus på kvindelige kunstnere

På kunstmuseet Ordrupgaard siger direktør Anne-Birgitte Fonsmark, at Akademiraadets opfordring er »fornuftig i det omfang, at der er et problem«.

»Men udgangspunktet må altid være kvalitet, aldrig en kønskvotering. Og hvem ville i øvrigt bryde sig om at sidde på det mandat?« spørger hun.

Anne-Birgitte Fonsmark siger, at Ordrupgaard for længst har sat fokus på de kvindelige kunstnere.

»Vi har gennem en årrække haft en linje i vores udstillingsprogram, der fokuserer på kvindelige kunstnere. Vi har derfor vist udstillinger af kunstnere som Berthe Morisot, Mary Cassatt, Helene Scherfbeck, Nelli Palomäki m.v. Vi er meget bevidste om kvindelige kunstneres indplacering i historien og lægger stor vægt på at præsentere de gode, kvindelige kunstnere, som af samfunds­historiske grunde har været undertrykt og haft vanskelige vilkår. Men det afgørende for os er kvaliteten, ikke kønnet som sådan,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

På Randers Kunstmuseum var 70 procent af de indkøbte værker i 2013 af kvindelige kunstnere, og sidste år kunne museet glæde sig over erhvervelse af værker af de fremtrædende kvindelige kunstnere Lene Adler Petersen og Kirsten Justesen.

Men også her mener direktøren, Lise Jeppesen, at kvalitet går forud for køn.

»Som museumsinspektør og kunsthistoriker skeler jeg ikke til køn, men til gode kunstværker. Den kunst, der udstilles, og de værker, der anskaffes til museets samling, skal simpelthen være af god kvalitet. En kunstner bliver aldrig inviteret til at udstille på baggrund af køn eller politisk observans,« skriver Lise Jeppesen i den netop udkomne udgave af Udsyn, der er museets blad.

Også i Sverige har man fokus på de kvindelige kunstneres repræsentation på landets museer. I 2006 bevilgede den svenske regering 50 millioner kroner til Moderna Museets indkøb af værker af kvindelige kunstnere fra første halvdel af 1900-tallet, så kvinderne kunne få en mere »retfærdig« præsentation.

Og på museet, der ligger i Stockholm og Malmø, er ligestilling en bevidst del af museets strategi.