Kunst 2007

Danske kunstmuseerlægger op til provokation,udsyn og sortsyn.

Kunstnerens Yang Yongs værk »Ungdommens grusomme dagbog - Gudernes formørkelse« kan opleves på Louisiana. Foto: Estella Collection Fold sammen
Læs mere

Made in China hedder forårets store udstilling på Louisiana.

Moderne kinesisk billedkunst har allerede i nogle år været genstand for betydelig opmærksomhed på den internationale kunstscene. Med lån fra en af verdens største samlinger af kinesisk samtidskunst præsenterer museet i Humlebæk et udvalg af værker inden for de fleste medier og materialer; maleri, skulptur, fotografi, installation, video osv.

Derudover afholder Louisiana en tematisk udstilling om arkitekturens grænser, som museet kalder det sted, hvor i hvert fald en del af bygningskunsten befinder sig. Udstillingen, der efterfølges af flere tilsvarende, »undersøger og synliggør hvilke potentialer, nye tanker og billeder den hastige teknologiske udvikling genererer.«

Dertil kommer præsentationer af såvel en klassisk fotograf, Richard Avedon (født 1923), som en moderne klassiker, Cindy Sherman (født 1954), der er en af foregangsskikkelserne i det såkaldt iscenesatte fotografi. Og endelig er der udstillinger med malerne Lucian Freud og Tal R. For nu blot at nævne nogle af højdepunkterne.

Kunstmuseet Arken

På Kunstmuseet Arkens program står bl.a. en udstilling med Duane Hanson, der åbner allerede i slutningen af januar. Duane Hanson (1924-96) er den amerikanske skulptør, der arbejdede med menneskefigurer i naturlig størrelse. Nogle af dem er så livagtige, at man i hvert fald på afstand kan forveksle dem med levende mennesker. Og disse mennesker er så optaget af dagligdags gøremål i almindelighed og overdrevent forbrug i særdeleshed. Senere pååret udstiller museet blandt andet ung dansk kunst i private samlinger - og dermed en af forklaringerne på, at det går ufatteligt godt for de kunstnere i den yngste generation, der ikke blot er talentfulde, men også er knyttet til de rigtige gallerier.

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst lægger ud med en udstilling af billeder af Alain Derain. Alain Derain (1880-1954) var en kendt skikkelse i fransk kunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Sammen med blandt andre Matisse introducerede han fauvismen i maleriet. Men under Anden Verdenskrig blev han anset for tyskervenlig og blev efterfølgende glemt i adskillige år.

Senere pååret viser nationalgalleriet bl.a. nordisk landskabsmaleri fra perioden 1840-1910 og dermed kunstnere som J.C. Dahl, Christen Købke, J.T. Lundbye, Thomas Fearnley, Carl Larsson, Anders Zorn, Akseli Gallen-Kallela, August Strindberg, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi og Edvard Munch.

Kunstmuseet forsøger sig med en nyopstilling af skulpturer i den lange gade, der ligger, hvor den ny og den gamle bygning mødes. Og det kan stort set også kun blive bedre end i hvert fald tidligere forsøg på at stille skulpturerne på række tæt ved muren. Som noget nyt inviteres en Årets Billedhugger til at skabe en udstilling med egne værker i gaden. I 2007 bliver det (født 1934), der da også er en af sin generations mest betydelige skulptører. Hans værker, der er sanseli ge, rå og brutale og undertiden udfordrer selve kunstens grænser, vrimler med kastraktionssymboler og overskårne tunger. Skulpturerne dirrer et sted mellem genkendelighed og noget, der er genkendeligt i sjælens baggård, hvor det ubevidste huserer. Man kan se på et af hans arbejder og i glimt genkende et fragment af virkeligheden. Men blinker man med øjnene, er det genkendelige forandret, og en ny form tegner sig for øjnene. Mange af hans skulpturer består af flere dele, der synes som placeret i tilfældig orden i forhold til hinanden, hvor det er i dialogen mellem de tilsyneladende fragmenter, at dynamikken og fortællingen opstår. Verden anskues som en slagtehal. Der er en betydelig smerte i hans ofte stærkt ekspressive former, hvad enten det er leret, han vrider, eller det er i granitten, han beskriver de frygtelige ting, mennesker er i stand til at gøre ved hinanden. Materialet er som flænset eller sprængt, men undertiden er figurerne sammensat på overraskende måde eller med uventede materialer, så der i mange af hans værker opstår en stor humor.

Årets første udstilling i X-rummet bliver med Ann Lislegaard. Ann Lislegaard, der er født i 1962, er uddannet på Kunstakademiet. Hun har i de senere år navnlig arbejdet med video og vakt en både betydelig og berettiget interesse internationalt. I 2005 var hun blandt de kunstnere, der repræsenterede Danmark på biennalen i Venedig.

Ny Carlsberg Glyptotek

På Ny Carlsberg Glyptotek kan man endnu et par uger se udstillingen om kvindebilledet i impressionismen, Fra næste måned og frem til maj vises en udstilling af billedhuggeren Sophia Kalkau (født 1960), der hyppigt arbejder med nogle meget enkle og afdæmpede, smukke og æteriske, hvide skulpturer. Senere på foråret viser Erik A. Frandsen nye værker. Erik A. Frandsen (født 1957) var blandt de såkaldt vilde malere, der under stor opmærksomhed erobrede kunstscenen i begyndelsen af 1980erne. Siden har Erik A. Frandsen arbejdet med mange forskellige former for maleri og installation og hyppigt med familie og seksualitet som temaer i et rigt kunstnerisk sprog.

Ordrupgaard

En anden af de store kunstnere, der fik et gennembrud i 1980erne, udstiller på Ordrupgaard. Mikael Kvium (født 1955) har i sine billeder hyppigt beskrevet og analyseret de utilpassede og de udskudte, han maler det perverterede og det skræmmende, og som få andre har han diagnosticeret de mørke sider af 1970erne. Han forholder sig til det, vi i reglen helst vil glemme, og resultaterne er - og her passer klicheen for alvor - uafrystelige. Uden tilsyneladende at være udtryk for en bestemt moralsk opfattelse er det i udpræget grad etiske billeder. Tvetydige måske, men båret af krav om stillingtagen. I deres grusomhed er de smukke - også fordi Kvium sååbenlyst er god til sit fag - men først og fremmest synes billederne at undersøge, hvad det at være menneske er.

På det seneste er hans billeder blevet mennesketomme, men til gengæld arbejder han på nogle på samme tid meget skræmmende og meget smukke billeder af natur; eksempelvis træer.

Nivaagaard

Nivaagaard viser - med åbning den 28. januar - malerier af Ulrik Møller (født 1962). Udstillingen, der i efteråret har været vist på Skovgaard Museet i Viborg, består af nogle umiddelbart meget smukke malerier forestillende landskaber eller udsnit af byer. Billederne er mennesketomme, men der er spor af mennesker i dem. Vi er gerne ude på landet, og nok er der smukt, men den moderne virkelighed presser sig på i form af moderne ejendomme og højspændingsmaster. I andre billeder ser man melankolske stemninger fra storbyer som Berlin, og i nogle af undertegnedes personlige favoritter ser man gengivelser af en færge undervejs mellem to kyster. Med alle de symbolske tolkninger man nu kan lægge i det. Fælles for billederne er, at de ofte er holdt i en monokrom tone, der er med til at forlene dem med en fornemmelse af tab.

ARoS

Forårets store udstilling på Aarhus Kunstmuseum bliver en delvist retrospektiv præsentation af værker af Paul McCarthy (født 1940). Den amerikanske billedkunstner er et endog meget stort navn inden for navnlig omfattende installationer, og han har haft vidtrækkende betydning for kunsten i flere årtier. Hans ofte groteske og humoristiske værker angriber de sidste tabuer ved ofte at beskæftige sig med kroppens væsker og funktioner, ligesom flere af dem udleverer underholdningsindustrien og desuden debatterer kunstnerrollen.

Efterårets store begivenhed på ARoS tager udgangspunkt i det omfattende arkiv, Per Kirkeby (født 1938) har overdraget til museet. I arkivet befinder sig blandt meget andet hundredvis af eksempler på de inspirationskilder, Kirkeby anvender til sine billeder, af hvilke der også vises et større udvalg.