Kulturverden!

For nylig havde vi besøg af et ungt par fra Danmark og deres baby på seks måneder.

Det er ikke altid lige let at efterleve de jødiske regler for mad og drikke. Her et ritual med et æselføl, som dog ikke slagtes, men byttes til et dyr, der kan spises med god samvittighed som kosher. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

At rejse til Jerusalem, der på manges nethinde er en by fuld af selvmordsbombere og soldater med maskingeværer, var i sig selv en overvindelse. Og at bringe vogn, baby og tæpper op og ned ad krogede veje i Den gamle By og på Oliebjerget var ikke mindre strabadserende. Men den virkelige udfordring opstod først, da det gik op for parret, hvor kontroversielt varm babymælk er i Det hellige Land. I danske og mange udenlandske cafeer og restauranter er det en snild sag at få varmet en flaske mælk til et sultent spædbarn. Ikke i Jerusalem.

Ansigtsudtrykkene hos servitricer og tjenere varierede fra mørk skepsis til desperation, når det kom til at varme mælk i den hellige bys mikrobølgeovne, hvor mælk og kød ifølge kosher-love bør holdes adskilt. Forbuddet mod at blande kød sammen med mælk nævnes tre steder i Torahen, f.eks: »Du må ikke koge et kid i dets moders mælk.« Nogle steder lykkedes det opfindsomme servitricer at anvende blus eller kar med kogende vand frem for ovn andre gange forblev mælken kold.

Og forbuddet mod at blande mælk og kød er langt fra det eneste, der kan volde en udlænding vanskeligheder i Det hellige Land. Tag noget så enkelt som en flaske vin. Vin er i sig selv en hellig drik, kunne man fristes til at tro, idet den nævnes talrige steder i bibelen. Men for at være hellig i jødisk kosher-forstand skal druerne høstes og forarbejdes under autoriseret opsyn. Mange fredage er vi i sidste øjeblik stormet af sted for at finde en flaske kosher-autoriseret vin at tage med til sabbaten (fredags-middagen,) så man ikke forpester værtsparret eller de øvrige gæster med urene druer.

Kosher-lovene er en raffineret videnskab, man som udlænding i Israel hele tiden bliver lidt klogere på. Omgivet af ortodokse jøder med slangekrøller og sorte formelle hatte lænede jeg mig forleden fortrøstningsfuldt tilbage i et fly fra det israelske luftselskab El Al. Her måtte maden givetvis overholde diverse hellige madkulturer. Men nej, just som jeg var halvvejs gennem den smørløse kartoffelmos og tørre kylling, gik det op for mig, at sidemanden var endnu ædlere. Han havde bestilt en særlig autoriseret Glatt kosher bakke, som han nu begærligt slugte indholdet af. Glatt betyder groft sagt »ekstra-kosher« og indebærer, at strengere standarder af kashrut er overholdt i udvælgelse og tilberedelse af maden. Hans lille bakke kom da også med en særlig garanti om, at alle tænkelige religiøse love var overholdt.

Udvælgelsen af kødet er et kapitel for sig. Forleden besluttede min mand og jeg at tilberede lammekølle til en middag for vores lokale venner gris ville selvsagt være bandlyst, det samme gælder enhver form for skaldyr, som vi ellers havde overvejet. Men ak, slagteren indviede os i, at lammekølle heller ikke er kosher med mindre man fjerner iskias-nerven. Jacob fik nemlig et slag på hoften ved iskias-nerven, da han kæmpede med Gud. Til gengæld kan køllen erstattes af en lammeskulder.

Når man har overkommet alle disse komplekse omstændigheder, kan man som udlænding fra et land, hvor intet er helligt, til gengæld læne sig tilbage og misunde jøderne deres sabbat. Fredagsmiddagen, som indebærer, at alt liv suges ud af byen og pustes ind i hjemmene omkring middagsbordene, er en opvisning i tradition og civilisation over alt på kloden. Sætter man i Jerusalem sin ske i kyllingesuppen og brækker sit sabbat-brød omgivet af familie og venner, kan man forvisse sig om, at jøder over alt på jorden foretager sig den præcis samme manøvre. Det siges, at det i højere grad er sabbaten, der har bevaret Israel end Israel, der har bevaret sabbaten. I jødedommen er sabbaten det vigtigste ritual at overholde. Det er det eneste ritual, som står nævnt i De ti Bud. Jøderne bliver befalet at huske og helligholde sabbaten.

Men at huske sabbat rækker langt videre; det er en påmindelse om skabelsen og frigørelsen fra slaveriet i Egypten. Sabbaten er en påmindelse til jøderne og andre Sabbat-spisere om at de er frie.