Kulturministeren freder livsvarige kunstnerydelser

Kulturminister Brian Mikkelsen har på et samråd med Folketingets kulturudvalg sat en midlertidig stopper for debatten om, hvorvidt staten fortsat skal give livslang støtte til udvalgte kunstnere.

Lars von Trier, Anne Linnet, Bjarne Reuter og Per Kirkeby – får fortsat støtte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Efter en måneds debat om statens livsvarige ydelser til 300 danske kunstnere, hvor blandt andre Venstres og Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordførere har plæderet for en afskaffelse af ordningen, har kulturminister Brian Mikkelsen (K) i et samråd med Folketingets kulturudvalg erklæret, at hverken han eller regeringen har nogen planer om at afskaffe ordningen.

Dermed er lægger kulturministeren sig på linie med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i sidste weekend på et forfattermøde på forlaget Gyldendal erklærede, at ordningen er fair, og at han personligt ikke mener, at det er en særlig vigtig opgave at ændre de nuværende regler.

»Ydelserne er vigtige, fordi vi bruger dem til at hædre store kunstnere, der har ydet noget værdifuldt og spektakulært for det danske samfund, og derfor skal de bevares,« sagde Brian Mikkelsen.

På mødet med kulturudvalget sagde kulturminister Brian Mikkelsen dog også, at han er parat til en drøftelse af eventuelle justeringer i tildelingen af de livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond. Ordningen er senest blevet ændret i 1978.

I februar bebudede Dansk Folkeparti og dele af Venstre, heriblandt Venstres kulturordfører Troels Christensen, at de helst så ordningen afskaffet eller ændret, så ydelserne i højere grad blev brugt til at hjælpe unge kunstnere.

Ifølge to eksperter i kulturstøtte, betyder hverken statsministerens eller kulturministerens udmelding, at der er sat endeligt stop for diskussionen.

Professor i dramaturgi ved Århus Universitet, Jørn Langsted, siger til Kristeligt Dagblad, at diskussionen om kulturstøtten kun lige er begyndt. Han mener, at der indtil for få år siden har været nogenlunde enighed om kulturpolitikken blandt Folketingets partier, men at det nu er slut.

»Det opgør, der ligger neden under den aktuelle debat, handler om nyliberalismens opblomstring herhjemme. Markedet er blevet Gud, og det, der ikke kan klare sig på markedsvilkår, må dø. Man plæderer blandt andet for, at ingen områder af staten må friholdes for markedets invasion, heller ikke kulturen. Den retorik og den holdning vil stille kulturpolitikken i nogle dilemmaer i årene frem,« siger Jørn Langsted.

Kulturdebattør Hans Hauge, der er dr.phil. og lektor ved Nordisk Institut ved Aarhus Universitet, er enig med Jørn Langsted i, at debatten om kunststøtte langtfra er færdig med kulturministerens fredning af de livsvarige ydelser på samrådet i går. Han mener, ifølge Kristeligt Dagblad, ikke at der eksisterer det samme grundlag for statslig kunststøtte, som der var dengang, støtten blev etableret.

»I dag kan det meste kunst klare sig på markedsvilkår på nær lyrik og kompositionsmusik. Der er ingen modsætning mellem folk og kunst og derfor heller ingen modsætning mellem kunst og marked. Skellet mellem finkultur og lavkultur, god og dårlig kunst er ophævet,« siger Hans Hauge, der mener, at man bør gentænke hele kunststøttesystemet.

Formanden for Statens Kunstfonds repræsentantskab, Søren Møller, er tilfreds med kulturministerens udmelding, samtidig med at han pointerer, at debatten om kunststøtten formentlig aldrig stopper endeligt.

»Debatten er ikke lukket, og kunsten tåler enhver form for debat. Til gengæld må man så også - i alle kredse - tåle kunsten,« siger Søren Møller til Berlingske Tidende.