Den dybe bekymring, som de centrale aktører i den danske filmbranche tirsdag udtrykte i Berlingske for EU-Kommissionens kommende forsøg på at etablere et blokeringsfrit indre marked for digitale varer og ydelser, vakte kulturministerens opmærksomhed.

Blandt andre Nordisk Film og Det Danske Filminstitut frygter, at det digitale indre marked i værste fald kan betyde en underminering af den måde de fleste danske film i dag finansieres, og at kun meget store engelsksprogede filmselskaber vil kunne klare sig på fremtidens marked. Det fik Dansk Folkeparti til at stille krav om en folketingshøring, der snarest muligt skal undersøge konsekvenserne af EUs tiltag for de små nationale filmindustrier.

Bør undgå skadevirkninger

I går sagde kulturminister Marianne Jelved (R) til Berlingske, at der er grund til særlig opmærksomhed for at undgå skadevirkninger på dansk film.

»Jeg deler ikke DFs generelle skepsis over for EU, men i det her tilfælde kan der være grund til at være opmærksom på kommissionens foreløbige meldinger. Filmfinansiering er en kompliceret størrelse, og det vil være uheldigt, hvis det kommende forslag går ud over mangfoldigheden i europæisk film,« skriver Kulturministeren i en e-mail til Berlingske.

EUs to »digitale« kommissærer, Andrus Ansip og Günther Oettinger, har i nylige udtalelser plæderet for en afskaffelse af hindringer på det digitale marked, således at forbrugerne eksempelvis kan se den samme film eller TV-serie på nettet, uanset hvor de befinder sig i Europa. Det kan ikke i dag lade sig gøre, da filmproducenterne i høj grad lever af at sælge deres kunstneriske rettigheder til distributører i separate lande. Såfremt der kun findes et enkelt marked, frygter de små filmindustrier som den danske, at det ikke længere i samme grad vil kunne lade sig gøre at skaffe sig finansiering af de enkelte film og serier.

På Christiansborg deler partiernes kulturordførere ikke i samme grad Dansk Folkepartis og Kulturministerens frygt for konsekvenserne af et fremtidigt digitalt enhedsmarked.

En gevinst for dansk film

Kulturordfører for Liberal Alliance Mette Bock siger, at det er »fint med en høring« og noterer sig også branchens store bekymring.

»Men i stedet for at være bange for alt nyt ville jeg ønske, at branchen også arbejder med på de muligheder, der ligger i udviklingen af et digitalt, indre marked. Der er altid modstand mod ny udvikling. Men enhver udvikling rummer også muligheder,« siger Mette Bock.

Heller ikke Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, ser grund til nervøsitet.

»Tværtimod ser jeg det indre digitale marked som en gevinst for dansk film. Dansk film og TV er så stærkt et brand, at vi kun har godt af en åben og klar konkurrence,« siger Michael Aastrup Jensen, der også påpeger fordelene for forbrugerne ved et kommende blokeringsfrit Europa.

»Jeg får mange henvendelser fra borgere, som er trætte af de usynlige grænser, der er, når de skal handle på nettet, eller som forhindrer, at de kan se DR på tablet, mens de er på ferie. Det er svært at se, hvorfor vi skal have et frit indre marked for alle andre varer, på nær de digitale,« siger Michael Aastrup Jensen.

En af de varmeste fortalere for EU-Kommissionens planer er Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn, der ser forøget vækst og beskæftigelse i et indre digitalt marked.

»Det gør naturligvis indtryk, at store dele af filmbranchen giver udtryk for bekymring i forhold til et digitalt indre marked i EU. En høring vil kvalificere debatten, men emnet skal ses i et større perspektiv end blot ud fra et film-perspektiv,« siger Troels Ravn, der også gerne så, at danskere skulle kunne få adgang til at se danske serier på deres laptops, mens de er på ferier i udlandet.

De Konservatives Lars Barfoed påpeger også forbrugernes fordele ved et indre digitalt marked, som vil føre til større udbud og lavere priser.

»Men det må ske inden for nogle rammer, der sikrer, at det ikke underminerer den nationale filmproduktion, der er en vigtig del af vores kultur. Derfor skal vi lytte meget grundigt til filmbranchens bekymringer og tage dem alvorligt,« siger Lars Barfoed.