Kulturkommentar: Vi har mere end nogensinde brug for stærke danske medier – også DR

Lad os håbe, at de hjemlige private medier forstår, at de med en dansk public service-medspiller står så uendeligt meget stærkere end uden, skriver Morten Hesseldahl i denne kulturkommentar.

»Der peges korrekt på, at betingelserne for den fælles samtale er ved at glide almenvellet af hænde for i stedet at ende hos de overnationale datajægere, der aldrig har keret sig synderligt om hverken demokrati eller dannelse. Kun penge,« skriver Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Op til medieaftalen i 2019 var der enighed om, at techgiganter og transnationale mediekoncerner udgjorde en trussel mod et land med et lille sprog og en trods alt særegen kultur som den danske.

Der var således både grund og vilje til handling, da politikerne satte sig sammen.

Da resultatet så forelå, skulle man tro, at forhandlerne undervejs havde glemt, hvad det var, der oprindeligt havde været opgaven. DR skulle nu beskæres med en femtedel, og den idérige Radio24syv skulle af svært forståelige grunde kvæles.

»Lad os håbe, at de folkevalgte nu faktisk vil stille sig bag public service-tanken.«


Samtidig fortsatte dagbladene deres triste tilbagegang, præcis som i lande uden konkurrerende public service-medier.

Nu lader det så til, at der er sket en slags forbrødring blandt private og offentligt ansatte danske mediechefer, som i et fælles – og lidt sent – opråb advarer mod konsekvensen af blandt andre Google, Facebook og YouTube.

Der peges korrekt på, at betingelserne for den fælles samtale er ved at glide almenvellet af hænde for i stedet at ende hos de overnationale datajægere, der aldrig har keret sig synderligt om hverken demokrati eller dannelse. Kun penge.

I opråbet siger mediecheferne det på denne måde: »Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne.«

I det lys virker den gentagne diskussion om DRs politiske slagside ligegyldig. Selv Venstre er med en ny mand på området, Jan E. Jørgensen, kommet i tanke om, at public service har noget for sig:

»Det er lige så vigtigt, som at vi kan komme på hospitalet eller i skole. DR er en del af den fælles fortælling om os som nation,« siger han og topper op: »Jeg synes, DR er meget bedre end sit rygte.«

Ligesom engelske politikere har plejet egne snævre interesser ved gennem årtier at hamre mod EU, så har også danske dagblade og politikere konstant haft DR som prygelknabe fremfor at adressere de virkelige problemer.

Og ligesom engelske politikere til sidst betuttet måtte konstatere, at befolkningen faktisk lod sig påvirke, så har massiv lobbyisme og billige markeringer fra politikere også ført til en svækkelse af DR på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde har brug for stærke, danske medier – heriblandt DR.

Lad os håbe, at de folkevalgte nu faktisk vil stille sig bag public service-tanken.

Lad os håbe, at de hjemlige private medier forstår, at de med en dansk public service-medspiller står så uendeligt meget stærkere end uden, og lad os håbe, at DR gør op med sin historiske magtfuldkommenhed og faktisk rækker ud mod den øvrige branche og for eksempel stiller sit indhold til rådighed for andre.

Det vil være til gavn for den danske samtale. Lidt ærgerligt, hvis den i fremtiden alene skulle føres på engelsk.