Kulturkommentar: »Pandemiens helte kan tælles i titusinder. De er frivillige i testcentrene, og de tager ekstravagter på hospitalerne«

Helte slås for det, de tror på. Nu springer de ud af reolen og gør en forskel i skoler og på arbejdspladser, skriver Kresten Schultz-Jørgensen i denne kulturkommentar.

»Pandemiens helte kan tælles i titusinder. De holder sammen på virksomheder, familier, uddannelsesinstitutioner. De er frivillige i testcentrene, og de tager ekstravagter på hospitalerne. Nogle er blevet hyldet med klapsalver fra altanerne, nogle ved slet ikke, hvor meget vi respekterer dem.« Sådan skriver Berlingskes klummeskribent om coronakrisens helte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Helte gør en forskel. Det ligger i ordet: En helt er en, der udfører en heroisk handling for at redde andre.

Engang hørte de mest hjemme i de bøger, man læste i skolen. Gøngehøvdingen. Niels Kjeldsen, der med en såret arm kæmpede mod tre tyske dragoner. Anders Lassen, der som 23-årig ledede de allieredes landgangsoperationer i det græske øhav. Citronen i ildkamp med tyskerne midt på Østerbrogade.

Helte slås for det, de tror på.

Nu springer de ud af reolen og gør en forskel i skoler og på arbejdspladser. For mig har corona ikke handlet om politik og lommevirologer. Corona har handlet om titusinder af ukendte danskere, hvis mod og handlekraft har gjort en forskel for os andre.

Helte søger ikke en særlig status. De er ligeglade med at være kendte. Helte er helte, fordi de på et særligt tidspunkt tilsidesætter egne behov og gør det, de mener er nødvendigt. De tager bestik af situationen og handler uselvisk.

Pandemiens helte kan tælles i titusinder. De holder sammen på virksomheder, familier, uddannelsesinstitutioner. De er frivillige i testcentrene, og de tager ekstravagter på hospitalerne. Nogle er blevet hyldet med klapsalver fra altanerne, nogle ved slet ikke, hvor meget vi respekterer dem.

»Krise kommer af græsk og betyder vendepunkt. Coronakrisens helte gik forrest.«


Der er Philip Faber, der hver morgen har sunget med 200.000 danskere foran skærmen. Puk Espersen, der livetegner på Facebook med tusindvis af børn. Skoleleder Steffen Lawetz fra Urbanskolen, der med et særligt brev til alle forældrene på sin skole tog presset af den helt umulige hjemmeundervisning.

Der er Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, som ingen af os nogensinde glemmer.

Der er alle de mennesker, hvis navne vi aldrig får at vide, men som har trukket i trådene i virksomheder og offentlige organisationer.

»Helte søger ikke en særlig status. De er ligeglade med at være kendte. Helte er helte, fordi de på et særligt tidspunkt tilsidesætter egne behov og gør det, de mener er nødvendigt. De tager bestik af situationen og handler uselvisk.«


På teatrene, der har fået alle rettighedshaveres opbakning til at vise forestillinger hjemme i stuen. Kunsterne, der gav virtuelle koncerter. Tivoli, der tilbød, at Københavns Kommune kunne bruge Tivolis faciliteter til børnepasning.

Den ny folkebevægelse, hvor børn og familier samler skrald.

Zetland, der gav tre måneder gratis adgang til alle de hjemsendte højskoleelever.

Grundfos, der normalt producerer vandløsninger, men hvor man bad en produktionsafdeling finde ud af, om man kunne producere ansigtsvisirer. Det kunne man.

Rema 1000, hvor kunderne har købt ind og leveret varerne til andre kunder.

Dansk Røde Kors og COOPs hjælpenetværk, hvor flere end 10.000 danskere har tilbudt hjælp til andres indkøb og rengøring.

Brugsen, der stillede deres crowdfundingplatform til rådighed for lokale fødevareproducenter, som ikke længere havde mulighed for at sælge deres varer til restauranter og cafeer. Matas, der uddelte gratis håndsprit til lærere og pædagoger, efter at skoler, børnehaver og vuggestuer åbnede igen.

Og de helt usynlige, der skaffede os mad på bordet – hver dag. Landmænd af alle slags, gartnere, ægproducenter, mejerier, fiskere. Hele fødevarebranchen, der kløede på som altid, og som stort set aldrig nævnes.

Krise kommer af græsk og betyder vendepunkt. Coronakrisens helte gik forrest.