Endnu en gang censurerede Facebook et kunstværk.
Den københavnske kultur- og historiefestival Golden Days har de seneste måneder oplevet en del problemer med censurering af et foto af en statue på Facebook. Senest i tirsdags, da festivalens Facebook-side blev lukket –angiveligt fordi festivalen viste et billede af bagenden på en statue skabt af billedhuggeren H.W. Bissen (1798-1868).
Det skete, på trods af at Golden Days ikke brød Facebooks retningslinjer. I det sociale medies egne retningslinjer står der nemlig følgende: »Vi tillader også billeder af malerier, skulpturer eller anden kunst, der afbilder nøgne personer.«
Alligevel var det ikke første gang, Golden Days oplevede problemer med censurering fra Facebook. Og det var i det hele taget langtfra første gang, at Facebook censurerede kunst.
Blandt andre Glyptoteket har oplevet samme problemer, men også turistorganisationen The Copenhagen Book har fået afvist annoncer af Facebook, hvor det sociale medie senere har erkendt fejlen.
Jesper Tække, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, kalder tendensen for et problem.
»Den bibelbæltemoral, som mange amerikanske medier indretter sig efter, kolliderer med kulturen herhjemme. Vi overtager en kultur, som slet ikke er vores, men en mere politisk korrekt og forskrækket kultur. Det er problematisk,« siger han.

»Et demokratisk problem«
Kulturfestivalen Golden Days havde tidligere måttet tage kampen op med Facebook på grund af statuen. I september betalte Golden Days for Facebook-annoncer med billeder af statuens bagende. De blev dog ikke godkendt af Facebook, fordi de ikke levede op til firmaets annonceringspolitik. Radio24syv tog sagen op, og Facebook indrømmede, at det var en fejl fra deres side.
Denne gang var det dog ikke annoncer, festivalen oplevede problemer med, men hele deres Facebook-side, som blev lukket ned uden yderligere forklaring. Det skete, en uge efter at direktøren for Golden Days', Svante Lindeburgs, personlige Facebook-profil også blev lukket.
Svante Lindeburg er bekymret for tendensen og kalder det et »demokratisk problem«.
»Jeg mener – Facebook er blevet en del af det offentlige rum. Og når man ikke kan vise kunst i det offentlige rum, er det altså et demokratisk problem. Især når vi lever op til Facebooks egne retningslinjer,« siger han og påpeger, at festivalen godt kunne leve med, at den ikke måtte lave annoncer.
»Men når hele Facebook-siden bliver lukket, er det altså en anden sag,« siger han.
Vores kommunikative infrastruktur er i vid udstrækning ejet af private amerikanske firmaer, som indebærer et moralkodeks fra det sted, hvor de fysisk hører til. Det finder jeg problematisk.Jesper Tække, lektor
Det er på Facebook, man orienterer sig, og det er på Facebook, Golden Days har den største kontakt med sine gæster, fortæller Svante Lindeburg.
»Vi er dybt, dybt afhængige af Facebook. Fremover vil jeg ændre adfærd, for når vi oplever så mange problemer med censurering, er det jo ikke uden omkostninger. De truer med at lukke os ned permanent, og hvis det skete, ville det være katastrofalt. Jeg væmmes ved tanken, men når vi skal afholde festivalen igen, vil vi nok tøve med at lægge billeder op af noget, som Facebook kan tolke som værende i strid med deres retningslinjer, selv om det egentlig ikke er det.«
I kølvandet på at Golden Days' Facebook-side blev lukket, var Svante Lindeburg igen i Radio24syv. Dagen derpå, fredag, skrev han en privatbesked til en kommunikationschef på Facebook. Et par timer senere blev Golden Days' side åbnet igen.
»Jeg ved ikke, om det gør sagen bedre eller dårligere. Men det er påfaldende, at der først sker noget, når vi har været i Radio24syv, og jeg begynder at skrive til en chef på FB. Det kan jo ikke være meningen. Og min personlige paranoia er ikke blevet mindre,« siger han.
Skal reglerne ændres?
Facebook udtalte tidligere til norske NRK, at firmaet på grund af de mange klager, som retningslinjerne medfører, ønskede at forny sin politik.
»Vi ønsker, at museer og andre institutioner skal kunne dele deres mest ikoniske billeder, og vi vil derfor forny vores syn på nøgenhed, der optræder i malerier, når det drejer sig om Facebook-reklamer,« sagde en talsperson for Facebook til NRK.
Det ser dog ikke ud til at have hjulpet endnu. Og desuden er det ikke kun på Facebook, at kunsten bliver udsat for censur.
Kunstneren Suste Bonnén oplevede for nylig samme problem, da hun som reklame for sit nye foredrag ville have et foto af sit ansigt med en tegnet penis på kinden sat på siden af en bus. Den bad Movia om at få fjernet, inden bussen rullede gennem København.
Lektor Jesper Tække påpeger, at vi med et kommercielt amerikansk socialt medie taber spontanitet, men vinder refleksivitet. Vi får trukket et nyt moralkodeks ned over os. En ny form for politisk korrekthed. Det betyder, at vi uden selv at tage stilling til det bliver rykket et nyt sted hen. Det er blandt andet også derfor, at busreklamen for eksempel blev et problem, mener lektoren.
»Vi skal passe på med, hvordan vi viser os, og hvordan vi agerer. Vores kommunikative infrastruktur (f.eks. Facebook, red.) er i vid udstrækning ejet af private amerikanske firmaer, som indebærer et moralkodeks fra det sted, hvor de fysisk hører til. Det finder jeg problematisk,« siger Jesper Tække.