Kulturens statusopgørelse

Jesper Beinov, kulturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kunst og kultur har i sjælden grad optaget danskerne i 2014. Som folk skal vi ikke kun have noget at leve af i materiel forstand, vi skal også have noget at leve på, og her er kunst, kultur og historie væsentlig for vores orientering i verden. Når det gælder den kunstneriske statusopgørelser inden for kunstarterne, har Berlingskes anmeldere samlet årets anbefalinger på b.dk/kultur, så her kommer den kulturpolitiske:

1. Kulturminister Marianne Jelved (R) har hovedrollen i dansk kulturpolitik. Kritikken kommer fra højre og venstre: Konkurrenceforvridende medieforlig, fedtet støtte til Kulturby Aarhus 2017, nærigt filmforlig, det aflyste møde med den systemkritiske Ai Weiwei da hun lancerede det danske kulturinitiativ i Kina og samarbejdsaftalen med Rusland om kulturudveksling. Men alle disse kritikpunkter ufortalt har hun fastholdt VKs bevillingspolitik i en krisetid.

2. Kulturpolitisk sætter Jelved to aftryk, der viser hende som uforfærdet grundtvigiansk folkeoplyser. »Danmark læser« hedder det ene af Jelveds initiativer. Først var det symbolpolitik uden penge. Det kritiserede Berlingske bl.a. på lederplads, men siden skaffede Jelved pengene. Jeg håber, at det kan virke som øjenåbner over for dem, der ikke læser. 23. april næste år uddeles i hvert fald 100.000 bøger, og der dystes om at blive den bedste læsekommune. Fremme af læsefrugter understøtter, at vi fortsat er en kulturnation.

3. Tillige skal børn og unges møde med kultur fremmes. Jelveds initiativ er ikke flip, men skal opvække nye generationer, så de siden kan oplyses. Det er vigtigt, at vi rækker ud, så kunst og kultur ikke forbeholdes en snæver elite. Hvis kulturfagene og det alment dannende så også får andet end et retorisk løft i uddannelsessystemet, er vi kommet et stykke vej.

4. Lukningen af DR UnderholdningsOrkestret blev sammen med pengegriseriet i forbindelse med Eurovision årets to kulturpolitiske enkeltsager. Orkestersagen handler dybest set om, hvad der vægtes, når vi taler public service. Mens sagen om Eurovision handler om det uacceptable i, at sjusket styring slog bunden ud af kassen på Wonderful Copenhagen ved det festlige, populærkulturelle arrangement. Vi venter fortsat på, at rigsrevisoren placerer ansvaret.

5. Serier har fortsat potentiale til både at samle og splitte nationen, som forløbet om Ole Bornedals »1864« også viste. Selvom det gik fra flotte seertal over et dyk til en lille stigning, var serien noget de fleste havde en mening om. Anakronismerne var mange, men selvom der var påklistret en noget udmattende kulturradikal morale, foruden mange sælsomme replikker, var den værd at se. Bornedal er poetisk, voldsom i billedsproget og ingen dyrker af det subtile og uudtalte kunstnerisk udtryk. Med serien rettedes fokus også på, at det nok så meget er i TV-serierne, at de mere spændende ting sker i disse år.

Glædelig jul & godt nytår!