Kulturen skal fylde mere i Tivoli

»Kombinationen af ubekymrede gæster og professionelle kunstnere, der yder deres ypperste, er en uvurderlig del af Tivolis DNA,« siger havens nye kulturchef, Nikolaj Koppel, der ser frem til opførelsen af et nyt Tivolihus som kulturelt kraftcenter og ønsker at gøre den klassiske musik tilgængelig for flere.

Efter fem år som studievært og kanalchef i DR er Nikolaj Koppel tilbage i Tivoli – nu med ansvaret for alle havens kulturelle aktiviteter. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var to ting, der især optog Nikolaj Koppel under hans samtaler før jul med Tivoli-direktør Lars Liebst om jobbet som ny underdirektør i den 172 år gamle forlystelseshave.

Det ene var at ændre navnet på det område, han skulle have ansvaret for, fra »Underholdning« til »Kultur«. Det andet var planerne om opførelse af et nyt 4.500 kvadratmeter stort Tivolihus med trænings- og prøvefaciliteter til såvel Tivoli Garden og Tivolis Balletskole som udefrakommende kunstnere på gæstespil.

»Når man ser på den vifte af kulturtilbud i alle mulige afskygninger, vi beskæftiger os med her, fra balletskolen og Tivoli Garden, som uddanner nogle af landets bedste blæsere, til balletgæstespillene, symfoniorkestret, Fredagsrock, teaterforestillinger, revy o.s.v. – listen er virkelig uendeligt lang – hvorfor så ikke ranke ryggen og navngive os ud fra, hvad det er, vi producerer?« spørger han.

 

»Hvis man kigger hen over kulturlandskabet, så er det jo kulturinstitutioner som DR og Det Kongelige Teater, vi bliver sammenlignet med. Vi er også en kulturinstitution, som hele tiden skal finde på nye ting at fylde salene med som en del af den strategiske øvelse, der handler om i højere grad at gøre Tivoli til en helårsforretning. I den bevægelse ligger også, at vi opprioriterer det kulturelle.«

Hvad angår Tivolihuset, der efter planen sættes i gang i 2015, var det med Nikolaj Koppels ord »noget af det, der virkelig kunne få mit engagement til at stige, at man så helhjertet vil satse på at samle balletbørnene og musikbørnene under samme tag.«

»Jeg tilbragte selv en stor del af min barndom i Sydney Opera House, hvor min mor var sanger, og min far var operachef, og jeg syntes, det var fantastisk at gå op og ned ad de store stjerner og opleve, hvordan hele det store apparatur kunne samles og blive til et hele,« siger han. »Jeg håber meget, at vi kan skabe et hus, hvor små otteårige med talent og benvarmere kan blive del af sådan et kunstnerisk kraftfelt.«

Tivolihuset, der er tegnet af New York-arkitekterne Pei Cobb Freed & Partners, skal opføres i tilknytning til Tivolis Koncertsal og får store glasfacader både ud mod Tietgensgade og ind mod haven. Og det vil ifølge Nikolaj Koppel understrege det aspekt, at Tivoli ikke bare er en forlystelseshave, men også en kulturel have.

»Samtidig med at du spiser din is nede i haven, vil du kunne kigge op og følge med i husets aktiviteter, se børn, der danser og voksne, der træner til aftenens forestilling. Den dynamik, der ligger i kombinationen af ubekymrede gæster og professionelle kunstnere, der yder deres ypperste, er en uvurderlig del af Tivolis DNA,« siger siger han og tilføjer: »Det er alt det, jeg nu har fået lagt i favnen.«

Fat i den store grydeske

I fem år – fra 2005 til 2010 inden han kom til DR som studievært og kanalredaktør – var Nikolaj Koppel Tivolis musikchef med det kunstneriske ansvar for Koncertsalens klassiske repertoire. I det nye job får han det overordnede ansvar for al kultur i haven – bistået af fire programchefer: Balletmester Peter Bo Bendixen med ansvar for Tivolis Balletskole, Pantomimeteatret og balletforestillinger i Koncertsalen, Rune Erbs Ledet, der er programchef for den udendørs musik og underholdning, Helgi Sigurdsson, der står for alle de store musicalproduktioner, teater og revy, samt Maria Frej, der netop er ansat som programchef for den klassiske musik.

 

»Maria kommer fra et job som musikproducent ved Det Kongelige Bibliotek og har tidligere bl.a. været leder for Storstrøms Kammerensemble og Athelas Sinfonietta,« fortæller Nikolaj Koppel, som også får et nært samarbejde med Tivoli Gardens daglige leder, Lars Søgaard.

»Det er jo ikke meningen, at jeg skal blande mig i alle detaljer, men qua min baggrund vil jeg nok i højere grad, end det tidligere har ligget i kortene, stå med den store grydeske og sige: Jeg vil også være med!« siger han. »Men det er ikke sådan, at jeg skal udøve en revolution på samtlige punkter.«

Han har således ingen planer om at røre fundamentalt ved Fredagsrocken, der siden 1997 har udviklet sig til en grundfæstet tradition i Tivoli – »selv om man altid kan videreudvikle produktet og finde forskellige måder at optimere oplevelsen på,« siger han. »Fredagsrocken er jo et socialt produkt til alle danskere. Hvis du køber et årskort til Tivoli, har du 24 koncerter for under 300 kroner, navne som man må betale tre-fire cifrede beløb for at opleve andre steder. Det er faktisk helt unikt, så det koncept agter jeg ikke at røre ved.«

Programmet for den kommende sæson offentliggøres i dag.

Vi skal følge med tiden

Et andet koncept, han i første omgang ikke har tænkt sig »at kaste en håndgranat ind i«, er Musikugen, som siden 2012 har erstattet de koncerter med Tivolis Promenadeorkester og Tivolis Big Band, som tidligere kunne nydes i havens pavilloner flere gange dagligt.

»Jeg ved, at mange stadig begræder tabet af Promenadeorkestret og Big Bandet,« siger Nikolaj Koppel. »Men de er her jo stadig, bare i mindre omfang. Folks behov og vaner ændrer sig, så i stedet for at spille for et lidt undertalligt publikum flere gange hver dag, har vi med Musikugen – hvor man kan opleve verdensmusik om mandagen, nostalgi og fællessang tirsdag, pop om torsdagen, rock om fredagen, swing om lørdagen og sjov for børn søndag – tilgodeset mange flere genrer og forskellige musikpræferencer.«Beslutningen om at beskære især Promenadeorkestrets spilletid har ellers mødt hård kritik fra mange af Tivolis mest trofaste gæster. Men det får ikke Nikolaj Koppel til at ændre kurs.

 

»Omlægningen var ikke kun en kommerciel, men også en kunstnerisk øvelse, og jeg vil hævde, at vi tilgodeser flere mennesker i dag, end vi gjorde tidligere,« siger han.

»Det er også en del af Tivoli, at vi skal følge med tiden, og hvis du kigger på havens udvikling fra 1843 til i dag, har den jo aldrig stået stille. Det værste, der kan ske for en institution som Tivoli, er at størkne i egne traditioner. Og jeg er mere interesseret i en samlet kvalitativ vurdering end i at tilgodese et højtråbende mindretal.«

Uafhængig af vejr og sæson

Mens Fredagsrock og Musikugen er gratis for alle havens gæster i sæsonen, løste tæt på 300.000 publikummer sidste år selvstændig billet til forestillinger i Tivolis Koncertsal og Glassalen også uden for sæsonen – bl.a. musicalen »Grease«, lystspilfarcen »Den grønne elevator«, den nye sommerrevy »Tam Tam« i Glassalen foruden flere store balletgæstespil og Tivolis egen opsætning af »Nøddeknækkeren«. I den kommende sæson sættes hele 410.000 billetter til salg – heraf 260.000 til egenproduktioner som musicalen »Dirty Dancing«, der på forhånd har solgt 115.000 billetter, genopsætning af »Den grønne elevator«, en ny omgang sommerrevy og endelig en særlig Tivoli-edition af Nikolaj Cederholms Beatles-teaterkoncert »Come Together« til efteråret.

»Vi er allerede godt på vej til at opfylde strategien om at gøre Tivoli mere sæsonuafhængig. Det er kun få år siden, alle gik og rystede for, hvordan sommeren mon blev. For man vidste godt, at hvis det regnede, blev det ikke verdens bedste sæson,« siger Nikolaj Koppel. »Ved at øge antallet af egenproduktioner i salene får vi et forretningsområde, der er mindre afhængigt af både vejr og sæson.«

»Opsætningen af »Come Together« har han selv – som noget af det første i det nye job – været med til at sætte i søen.

»Teaterkoncerten har vist sig at være en teaterhistorisk nyskabelse, som det er naturligt også at bringe inden for murene her i Tivoli,« siger han. »Koncertsalen er et prægtigt rum med højt til loftet, som det vil give god dynamik at kombinere med Nikolaj Cederholms forestilling med flyvende mennesker osv. Jeg tror, vi har begrundet håb om at kunne fylde salen hen over en julemåned.«

Han har også haft fingrene dybt i næste sæsons store event, der skal på scenen til februar 2016. Et »meget spændende projekt,« som imidlertid først præsenteres om godt en måned.

Klassisk for flere

Hvad angår den forestående sæsons klassiske program i koncertsalen, herunder den prestigefulde Tivoli Festival med flere end 50 klassiske koncerter fra maj til september, var det allerede lagt fast, da Nikolaj Koppel tiltrådte 1. januar. Men fra 2016 er det hans ambition at nytænke strategien for at gøre den klassiske musik mere relevant for almindelige Tivoli-gæster.

»Jeg er ikke blåøjet, og jeg forestiller mig ikke, at jeg kan få alle Tivolis godt fire millioner gæster til pludselig at høre klassisk,« siger han. »Men jeg håber at kunne nå en del flere af de cirka 15 procent, som ifølge diverse undersøgelser har en potentiel interesse for det klassiske, men bare ikke aner, hvor de skal starte. Dem vil jeg gerne tage i hånden ved at formidle, forklare og skubbe den klassiske musik frem på nye måder. Tage musikken ud af elfenbenstårnet og gøre den mere tilgængelig.«

Én af de målgrupper, Nikolaj Koppel især sætter sin lid til, er børnene.»De sidder lige derude i karussellen bare 80 meter fra koncertsalen med dens violiner, celli og blæsere. Hvordan kan vi gøre endnu mere for at eksponere den klassiske musik for dem? Vi ved jo alle, hvordan sådan et Tivolibesøg for børn er et overload af høj puls, sukker og karusselture, men kunne vi bare lirke en lille smule kultur ind i de besøg – måske ved at dele symfoniorkestret op i mindre »guirillaenheder«, der går ud i haven og spiller nogle små 12 minutters koncerter rundt omkring. Det er noget af det, min nye programchef og jeg taler meget om,« siger han.

»Det kan også være, vi skal lave et pædagogisk materiale til de større skolebørn, måske i samarbejde med nogle fonde. Eller lade symfoniorkestret inspireres af f.eks. Los Angeles Philharmonic og deres Hollywood Bowl sæson. Ikke at jeg mener, vi skal spille filmmusik og børnekoncerter hele tiden, men vi kan måske få noget ud af at justere lidt, så det, vi laver, kan blive til glæde for flere.«