Kulturen kan miste millioner

Skatteindgreb kan sende millioner til Sverige i stedet for til dansk kultur. Skatteministeren er åben over for at se på hele fondsområdet igen, men der skal stadig findes 200 mio. kroner, understreger han.

Nordeafonden støtter blandt andet projektet »Mestersangerne«, hvor pensionerede operasangere tager ud og synger for og med børn. Det er sådanne projekter, som der fremover vil være færre penge til. Foto: Mestersangerne Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Først troede regeringen, at de ændrede skatteregler ville koste de almennyttige fonde 200 mio. kr. Men det viste sig at være mere end en milliard. Penge, som ville gå fra uddelinger til blandt andet forskning og kultur.

Og i går dukkede der atter uventede konsekvenser op af finanslovens skatteindgreb over for fondene.

Denne gang i form af oplysninger fra Nordeafonden om, at skatteændringerne kan føre til, at fonden kommer til at betale 105 mio. kr. i skat – til Sverige. Og dermed som udgangspunkt har 105 mio. kr. mindre at give til kulturelle og andre almennyttige formål i Danmark.

Oplysningerne kom frem på et samråd i Folketingets kulturudvalg, hvor Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, havde indkaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) og kulturminister Bertel Haarder (V).

Mogens Jensen finder hele det forberedende arbejde bag lovforslaget både sjusket og forhastet.

»Regeringen har ingen konkrete tal – kun et skøn, som man allerede har ændret én gang. Man har hverken styr på provenuet eller på konsekvenserne for fondenes fremtidige uddelinger. Det er simpelthen ikke tilfredsstillende,« siger han.

Regeringens oprindelige finanslovsforslag indebar to afgørende ændringer i beskatningen af de almennyttige fonde. Nemlig afskaffelse af den såkaldte transparensregel, der betyder, at indkomsten i fondsejede selskaber er skattefri, hvis den overføres til en fond, hvor pengene bliver uddelt til almennyttige formål, og af konsolideringsfradraget på 25 pct., der betyder, at hver gang en fond udbetaler 100 kr. til et almennyttigt formål, kan den trække 125 kr. fra i skat.

Ifølge regeringens beregninger skulle de to ændringer tilsammen indbringe staten 200 mio. kr. Men efter at 29 af de største almennyttige fonde havde gjort indsigelse og påvist, at ændringerne ville koste dem mere end én mia. kr., trak skatteministeren sidste uge forslaget om afskaffelse af transparensreglen tilbage.

Men også ændringen af konsolideringsfradraget skaber altså uforudsete problemer. Det er blandt andet tilfældet for Nordeafonden, der har aktiver placeret i svenske aktier.

»Det er jo helt hul i hovedet, hvis 105 mio. kr. går i den svenske statskasse i stedet for til kultur i Danmark,« siger Mogens Jensen.

Mindre attraktivt med fondsmodel

I Nordeafonden ønsker direktør Henrik Lehmann Andersen ikke at udtale sig nærmere om sagen.

»Vi er i god dialog med skatteministeren nu og forventer en snarlig løsning på udfordringen,« siger han.

Han ser dog gerne, at skatteministeren indkalder fondene til dialog – »så vi kan sikre, at beslutninger træffes på et velundersøgt grundlag.«

Også Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher, mener, at der er grund til tænke sig bedre om, før man ændrer på fondsbeskatningen.

»De erhvervsdrivende fonde betyder rigtig meget for det danske samfund, de er en garanti for, at virksomheder bliver på danske hænder. Med den ændrede beskatning sender man et signal om, at det er mindre attraktivt at lave en fondsmodel,« siger han og foreslår, at regeringen nedsætter et udvalg, der kan lave mere gennemsigtig fondslovgivning, som giver flere lyst til at bruge fondene.

»Man skal også huske på, at hvis man ændrer fondsbeskatningen, tager man ikke penge fra fondene, men der kommer færre penge til kunst, kultur og forskning,« understreger han.

På samrådet understregede Karsten Lauritzen, at man allerede har været i dialog med fondene, men at han vil overveje, om man generelt kan se på hele fondsområdet.

»Vi vil gerne have flere fonde,« sagde han. »Men jeg ville ønske, at fondsverdenen ville anerkende præmissen om, at vi altså skal hente 200 mio. kr. Det kan man ikke lige få til at forsvinde igen.«