Kai Normann Andersen er ikke til at komme udenom. Hans mangfoldige melodiøse melodier til fordums film og revyer står stærkt i den store danske sangbog, hvorfra 12 stykker da også i 2006 blev optaget i den såkaldte Kulturkanon. Otte af disse samt tre andre gode af slagsen har skuespilleren og sangerinden Ann-Mari Max Hansen så valgt at fortolke på nærværende udgivelse, og kombinationen af velrenommeret scenekunstner og musikalsk folkeeje giver umiddelbart en forventning om en ganske traditionstro fortolkning. Men det er så her, man godt kan forvente om igen.

Sangerinden har nemlig allieret sig med de to fortræffelige musikere, Hans Find Møller og Henrik Silver, som begge – med sikkert håndelag – kan spille lidt af hvert, og triumviratet har så sandelig en overraskende indgang og udgang til Kai Normann Andersen. Ja, er man til de »klassiske« fortolkninger, så kan resultatet undertiden grænse til den skinbartlige helligbrøde, men åbner man sind og ører, så er der absolut noget forfriskende over den originalitet, der bliver lagt for dagen.

Overrumplende er det i hvert fald, at pladens åbnings- og titelnummer, »I dit korte liv«, som har livsfilosofiske ord af Poul Henningsen og er uløseligt forbundet med sangerinden Liva Weel, indrammes af en gang fanfareagtig heavyguitar, og af at teksten først dukker op efter tre minutter, tilmed i et sært distancerende slowrock-arrangement.

Der er både stønnen og gammeldags orkesterlyd omkring »Alle går rundt og forelsker sig«, inden vi tager en tur på Café Intime, hvor Ann-Mari Max Hansen giver en ekstraordinært tilbagelænet jazzversion af »Gå med i Lunden« med både autentisk og kreativ ledsagelse af pianisten Esben Just og tenorsaxofonisten Jakob Dinesen. Vi bliver i den tilbagelænede afdeling i »Musens sang«, der med diverse melodiske manipulationer lister en mørk distance i foretagendet, og herefter swinger det bare let og liftligt i »Er København den samme som den var engang«, som sangerindens far, den tyskfødte skuespiller Max Hansen, lancerede i filmen »Wienerbarnet« i 1941.

Mens der bare er den helt rigtige tango-bittersødme i »Du gamle Måne«, er der en særegen dybde, tyngde og dramatik i såvel »Man binder os på mund og hånd« som »Pige træd varsomt«. Men mest sær i dette sære univers er dog versionen af »Lille du«. Mange husker jo supercharmøren Poul Reichhardts dybt romantiske og strygeromspundne udgave af denne dybt romantiske vals i filmen »På tro og love« fra 1955. Men her får vi vel nærmest det stik modsatte. Blot en staccato-tromme og en omkringfarende banjo, ja, hen ad vejen to banjoer! og hertil en Ann-Mai Max Hansen, som uhyre nonchalant formidler ord og toner. Når man lige har vænnet sig til denne skamløse version, må man overgive sig.

Hvem: Ann-Mari Max Hansen/Hans Find Møller/Henrik Silver.

Hvad: »I dit korte liv«. Gateway Music.