Kropsækvilibrisme i Maskinhallen

Lene Boels »Dreamtime« byder på et dreamteam af dygtige franske og spanske kunstnere fra hiphop- og streetkulturens univers.

Den franske parkour-artist Edwin Condette i Lene Boels »Dreamtime«.
Læs mere
Fold sammen

For første gang nogensinde kan man nu opleve dans i Maskinhallen i Botanisk Have. Det er koreografen Lene Boel, der har indtaget det store, flotte, åbne rum i den gamle Polytekniske Læreanstalt med sin nye forestilling, »Dreamtime«, hvor streetdance, parkour, akrobatik, ny dans og rulleskøjteløb forenes.

Flot ser det ud med de store sølvgrå træningsbolde, som publikum sidder på, og som farvemæssigt matcher dansernes kostumer. Men for at se dansen, der folder sig ud i gulvhøjde, er boldene ikke optimale siddepladser. Og det er synd. For selv om de oprindeligt annoncerede syv dansere er blevet reduceret til fem og et navn skiftet ud, er det fortsat et dreamteam af urbane dansere, Lene Boel har samlet.

Galleriet af dansere

Meget fascinerende er åbningen med den nytilkomne franske popping-mester Sofiane Tiet. Han kan bølge slangeagtigt med både arme og torso og lave flot gestisk dans med fingre, hænder og arme til de østerlandske klange i Rex Casswells pulserende elektroniske musik. Med sin præcision og overlegne isolationsteknik er Sofiane Tiet aftenen igennem den, der fænger øjet mest i den stemningsfulde, nummerstrukturerede forestilling med indslag af rituel karakter.

Den fransk-spanske breakdanser Anthony Yung excellerer ikke bare i ækvilibristike breakmoves, men kan også danse blid og følsom duo med den supersmidige spanske danser og rulleskøjteløber Mireia Piñol.

Muskelstyrke og kraftfuld kropsækvilibrisme ser man ikke mindst hos den franske parkour-artist Edwin Condette, der ubesværet snurrer rundt i luften og laver backflip og saltomortaler. Og i stridbar duo med Mireia Piñol fører han hende triumferende ud stående opret på sine skuldre.

Fin dynamisk variation

Forestillingens rituelle islæt kommer bl.a. frem i sekvenser med alle fem artister, og når den elegante, mørke spanske danser Nadia Pesarrodona Rovira i en solo løber og snurrer rundt. Men hun kan sandelig også folde sig ud i energisk hiphop sammen med Sofiane Teit.

Ikke alle overgange i »Dreamtime« fungerer lige godt koreografisk og musikalsk, og visse indslag var til premieren søndag aften præget af lidt usikkerhed. Men både musik- og dansemæssigt er der fin dynamisk variation i forestillingen, som først og fremmest fascinerer med dansernes kropslige virtuositet. Og aftenen igennem fortryller Jesper Kongshaug rummet med sit flotte farvede lys.

 

Hvad: »Dreamtime«.

Hvem: Idé og koreografi: Lene Boel. Komponist: Rex Casswell. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Kostumer: Dorte Thorsen.

Hvor: Maskinhallen, Øster Farimagsgade 2D, sidste dag 19. april.