»Kronprinsen har givet mig mere, end jeg måske havde regnet med«

Mandag morgen lå forfatter Jens Andersens nye portrætbog med og om Danmarks kronprins stablet i sirlige bunker på forlaget Gyldendal, klar til at blive udleveret til pressen. Vi har talt med forfatteren om arbejdet med bogen.

Mandag morgen på slaget ni lå Jens Andersens nye 50 års portrætbog med og om Danmarks kronprins stablet i sirlige bunker på forlaget Gyldendal, klar til at blive udleveret til pressen. Fold sammen
Læs mere

I halvandet år har journalist og forfatter Jens Andersen tilbragt en stor del af sin tid sammen med Danmarks kronprins. Hver måned har de mødtes til lange samtaler, Jens Andersen har ledsaget Kronprinsen på flere rejser og har derudover interviewet et stort antal af Kronprinsens familiemedlemmer og nære venner.

Resultatet, biografien »Under bjælken – Et portræt af Kronprins Frederik« blev præsenteret for pressen mandag morgen på slaget ni. Og det var en glad Jens Andersen, der bl.a. har portrætteret dronning Margrethe, Astrid Lindgren og H.C. Andersen, som få minutter senere fortalte Berlingske om arbejdet med bogen.

Hvad har du lært om Kronprinsen, som vi ikke vidste i forvejen?

»Meget. Det ville ikke være sjovt at udgive denne bog, hvis ikke der var en masse nyt om ham. Jeg vil ikke pege på en enkelt ting, men der er mange nye brikker til puslespillet om, hvem kronprins Frederik er. Der er kommet mange nye vinkler fra de nærmeste venner, jeg har talt med, fra familien og fra kronprinsesse Mary, ikke mindst.«

Hvad betyder bogens lidt mærkelige titel, »Under bjælken«?

»Under bjælken er betegnelsen på det ritual, der afslutter den ni måneder – bemærk tallet! – lange frømandsuddannelse. Den lille håndfuld elever, der har klaret sig igennem alle strabadser, står i vand til brystet ude i Isefjorden og synger »I østen stiger solen op«. Oppe på stranden ligger en lang 300-400 kilo tung egetræsbjælke med det moderlige navn Maren. Den har frømandseleverne slæbt rundt på gennem alle ni måneder, og nu skal de med de bare næver grave sig gennem sandet ned under Maren og ud på den anden side. Fødselssymbolikken er jo indlysende, og frømændene kalder da også ritualet for deres genfødsel.

Kronprisen betragter selv det at blive frømand som sin genfødsel – et turning point i livet. For mig er det også et symbol på de andre kampe, han har taget i sit liv. At han har villet gøre noget ved egen kraft, ikke kun i kraft af, at han er kronprins. Jeg opfatter ham som enormt stærk, både fysisk og mentalt. Han har mod til at vove ting, vi andre aldrig turde gøre. F.eks. kaste sig ud i faldskærm eller gennemføre en Ironman. Men han har også mod til at vise sårbarhed, som da han stillede sig op og spillede på mundharpe foran et fyldt Pumpehuset. Så titlen hentyder både til hans genfødsel som frømand og er et symbol på den særlige kraft, han har i sig.«

Hvad har betingelserne fra kongehuset været for dit arbejde med bogen?

»Der har ikke været nogen. Jeg har haft fuldstændigt frie hænder. Ved mit første møde med Kronprinsen gjorde jeg det meget klart, at når jeg skriver biografier, kan jeg ikke på forhånd sige, hvad vi skal snakke om, og hvor det ender. Men selv om han snart bliver 50, har kronprins Frederik stadig en stor umiddelbarhed, også i sådan en proces. Han har ikke på noget tidspunkt sagt, at han gerne ville vide, hvad vi skulle snakke om næste gang eller ønsket at se spørgsmålene på forhånd, som det ellers er meget almindeligt i det kongelige univers. Men som i enhver biografisk proces er det jo hovedpersonen, der selv bestemmer, hvad han eller hun vil sige. Selvfølgelig har jeg ikke fået alt ud af kronprins Frederik, men det har været min ambition at få så mange og så fyldestgørende svar som muligt.«

Har hoffet skullet se det, du lavede?

»Overhovedet ikke. Ingen har set noget, før det var færdigt. Så har der selvfølgelig været kommentarer og nogle rettelser, men jeg har ikke på noget tidspunkt – og så ville jeg også være bakket ud – følt mig underlagt censur.«

Så der er ikke ting, du gerne ville have skrevet, som du er blevet forhindret i?

»Det synes jeg faktisk ikke – udover hvad jeg selv på forhånd havde vurderet, at jeg nok ikke ville få svar på. Man må prioritere sine ressourcer og vælge sin kampe.«

Du har fulgt Kronprinsen tæt i halvandet år. Hvordan har jeres forhold været?

»Der har været en stemning af fortrolighed, som selvfølgelig ikke kom lige med det samme. Men han er et meget umiddelbart menneske, som man meget hurtigt føler, man bliver gode venner med. Man skal selvfølgelig ikke bilde sig ind, at man bliver ven med kronprins Frederik, fordi man laver en bog om ham. Og som biografiskriver mener jeg også, det ville være et problem, hvis vi blev alt for meget bonkammerater.

Men der har været et privat rum, hvor han har følt sig sikker på, at det, han sagde, ville blive behandlet ordentligt. Omvendt har jeg også følt, at han har givet mig mere, end jeg måske havde regnet med. Blandt andet har Kronprinsen – og det, mener jeg, er noget helt særligt ved denne bog – udvalgt 160 af sine yndlingsnumre fra 1968 til i dag, der løber som en playliste, gennem hele bogen. Det er tydeligt, at musikken har været et af hans frirum.«