Kritik: DR er handicap-fobiske

Folk med handicap er sjældent på skærmen, og derved svigter DR sin forpligtigelse til at afspejle hele befolkningen. Det mener en tidligere studievært, der bakkes op af kulturministeren. DR medgiver, de kan gøre det bedre. »Men det er ikke et mål at få en rullestol på skærmen bare for at vise en rullestol,« siger virksomhedens mangfoldighedsredaktør.

DR svigter sin forpligtigelse til at afspejle hele befolkningen, når de aldrig viser mennesker med handicap som andet end eksperter på deres sygdom - eller grinagtige narre. Det mener en kronikør i Berlingske. DR medgiver at de kan gøre det bedre
DR svigter sin forpligtigelse til at afspejle hele befolkningen, når de aldrig viser mennesker med handicap som andet end eksperter på deres sygdom - eller grinagtige narre. Det mener en kronikør i Berlingske. DR medgiver at de kan gøre det bedre Fold sammen
Læs mere

Selvom mindst 10 procent af Danmarks befolkning lever med et synligt fysisk handicap, har DR aldrig haft en studievært , der sad i rullestol, havde muskelsvind eller levede med et andet synligt, fysisk handicap. Og derved svigter DR sin forpligtigelse til at afspejle hele befolkningen.

Det skriver forfatter og tidligere studievært Ditte Guldbrand i en kronik i Berlingske i dag.

Ifølge Ditte Guldbrand ses handicappede kun i DR-regi, hvis de skal tale om deres handicap. Eneste undtagelse er de gange, hvor de får lov til at optræde i »nar-funktioner«; hvor man kan grine af dem.

»De seneste to eksempler på dette sås i serierne »Doggystyle« og »Klaphat«, hvor der i begge optræder folk i kørestol. I begge serier har man valgt at gå all-in på klichéerne, blandt andet ved at cementere, at folk med et handicap selvfølgelig kun kan have venner og kærester, der også har handicaps – hvis de da overhovedet har en seksualitet,« skriver Ditte Guldbrand, der kritiserer det aktuelle DRs-program »Danmarks lækreste spasser« for at forsætte den tradition. Ifølge Ditte Guldbrad er det slet ikke godt nok. Tværimod er DR »handicap-fobisk«.

»Når man er en public service station, skal man repræsentere samfundet. Man må ikke sætte barren for lavt. DR har ikke sat barren for lavt for mennesker med handicap, for de har slet ikke sat nogen barre.«

Kulturminister opfordrer DR til handling

Kritikken af DRs indsats kommer efter længere tids debat om netop DR2-programmet Danmarks Lækreste Spasser, hvor værten, Mulle Skouboe, forsøger at lave en skønhedskonkurrence for folk med handicap.

Programmet er blevet diskuteret flere steder. Ikke kun på grund af titlen, men også fordi det endelige dommerpanel og programmets egentlige vært er personer uden handicap.

Ditte Guldbrand, forfatter og tidligere studievært

»DR har ikke sat barren for lavt for mennesker med handicap, for de har slet ikke sat nogen barre.«


Kulturminister Mette Bock (LA) har ikke selv set programmet, men hun medgiver, at der mangler folk med »funktionsnedsættelser på DRS flader«.

»DR har en forpligtelse til af afspejle mangfoldigheden i samfundet. Hvordan det præcis skal gøres, vil jeg dog ikke blande mig i,« skriver Mette Bock i en mail til Berlingske.

»Til gengæld deler jeg ikke kronikørens opfattelse af, at kvoter er en god idé. Vi kan opfinde kvoter for alting, og jeg kender ikke mange, der gerne vil deltage i noget, fordi de tilfældigvis tilhører en bestemt kvote. Uanset om det er kvinder, indvandrere, mennesker med funktionsnedsættelse eller gamle«.

Rullestole er ikke et mål i sig selv

Heidi Sivebæk er ansat som mangfoldighedsredaktør i DR.

Dermed er det hendes opgave at sikre, at DR afspejler hele befolkningen - også når det gælder forskellige etniciteter, seksualiteter og geografiske tilhørsforhold. Og hun mener, at det arbejde går fremad.

»Du kan finde masser af huller i vores arbejde, men du kan også finde masser af gode ting,« siger Heidi Sivebæk og medgiver, at Ditte Guldbrand har ret, når hun peger på, at DR ikke har ansat personer med synlige, fysiske handicap som værter.

»Der var en vært til de paraolympiske lege, som brugte kørestol. Jeg ville gerne kunne fremhæve et eksempel på et program, der ikke handlede om handicapidræt, men det kan jeg ikke. Men jeg vil sige, at det skal nok komme,« siger Heidi Sivebæk, der mener, at »samtalen flytter sig helt enormt i de her år. Og vi får en bredere forståelse af, hvad man kan se på en TV-skærm og på en film.«

Direkte adspurgt mener Heidi Sivebæk ikke, at man kan lave opslag, der direkte søger efter værter med handicap. Det er ikke »et mål i sig selv« at få en kørestol på skærmen, men en bredere afspejling på mange parametre.

»Jeg vil gerne se en bred afspejling i vores værtskorps, men jeg vil dælme også gerne have,at vi har de bedste værter. Tingene kræver kvalifikation. Det bliver ikke en kvalifikation i sig selv, at man sidder i en kørestol, men det kan være, at  man er en god vært og så sidder i en kørestol. Vi skal være dygtige til at se bredt på kvalifikationer og træffe modige valg.«