Kritik af De Gyldne Laurbær

Formanden for BoghandlerKlubben kritiserer bogprisen De Gyldne Laurbær, som uddeles i dag, for at være blevet for kommerciel. »Man fokuserer på salgstal i stedet for at kigge på forfatterskabet,« siger Anders Mejlberg. Formanden for Danske Skønlitterære Forfattere er enig.

Der er gået for meget salgstal i De Gyldne Laurbær, som er en af landets mest omtalte og betydningsfulde bogpriser, mener formanden for BoghandlerKlubben, der selv står bag prisen.

»Den har taget en drejning fra at være en semi-litterær pris til at blive en pris, der fokuserer de bøger, som sælger bedst. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men det er en udvanding af de oprindelige formålsparagraffer,« siger Anders Mejlbjerg.

Han peger på, at prisen de sidste fire år er gået til forfattere, som var debutanter eller næsten-debutanter: Jakob Ejersbo, Jette A. Kaarsbøl, Christian Jungersen og Morten Ramsland. Det er alle gode forfattere, understreger Anders Mejlbjerg, men han synes, at det er synd, at man i stedet for at gå efter forfattere med et forfatterskab bag sig, nu går efter salgstallene.

BoghandlerKlubben offentliggør i dag, hvem der får årets pris. Det er de ca. 2.500 ansatte i landets 350 boghandler, der via en afstemning afgør, hvem prisen går til. Anders Mejlbjerg beklager også, at stemmeprocenten er så lille. Sidste år stemte kun 600 - altså under en fjerdel.

»Det er ærgerligt, at ikke alle boghandlere skynder sig at stemme af ren og skær interesse. Det er en skidt udvikling, at de ikke går mere op i det,« siger Anders Mejlbjerg.

Han peger på, at De Gyldne Laurbær er den litterære pris, der udløser det største salg af bøger, idet den overgår både Det Danske Akademis pris og Nordisk Råds litteraturpris.

BoghandlerKlubben ændrede for nogle år siden selv betingelserne for prisen. Indtil da, skulle prisen gå til en forfatter, som havde et vist forfatterskab bag sig, men den betingelse fjernede man, så altså også debuttanter kunne få prisen. Netop det får direktøren i Den Danske Boghandlerforening, Olaf Winsløw, til at undre sig over kritikken.

»Prisen er altid blevet givet i forbindelse med et værk, der har været markant i den pågældende sæson, og den har også tidligere været givet til unge forfattere. Hverken Leif Davidsen, som fik prisen i 1992, eller Peter Høegh, der fik prisen i 1994, havde omfattende forfatterskaber bag sig,« siger Olaf Winsløw, som ikke kan pege på en entydig grund til, at mange boghandlere ikke deltager i afstemningen.

»Men jeg kan kun være enig i, at vi i boghandlerforeningen kan være interesseret i at skabe så stor interesse som muligt for bøger,« siger Olaf Winsløw.

Peter Legård Nielsen, der er formand for foreningen Danske Skønlitterære Forfattere, er der imod helt enig i kritikken.

»Det har altid været en form for kommerciel pris, men i de senere år er den blevet en tand mere kommerciel, fordi man virkelig er gået efter årets bestseller. Det er der for så vidt ikke noget problem i, men man har en opfattelse af, at De Gyldne Laurbær er en hædring af et stort forfatterskab. Ved at gå efter bestsellerne bliver det en anden form for pris. Den får mindre litterær pondus,« siger Peter Legård Nielsen, som også beklager den lave interesse for at stemme.

»Når så få stemmer, er det ikke et repræsentativt udsnit af boghandlere, der bestemmer, hvem prisen går til. Hvis man skulle være grov, kunne man sige, at det siger noget om, hvor lidt interesse for litteratur boghandlere efterhånden har,« siger Peter Legård Nielsen.