Kristian Haagens rigdomme er samlet i etuier i en bankboks – og priserne er eksploderet: »De stiger i værdi hvert eneste sekund«

51-årige Kristian Haagen har gemt sine rigdomme i en bankboks, hvis indhold har forhekset, forblændet og fortryllet mennesker gennem årtier. Få et indblik i en verden, der byder på alt fra Rolex-kommunister til helt særlige spilleregler og desperate købere. Samt de bedste råd fra Danmarks førende urekspert, der anbefaler tre specifikke modeller.

Kristian Haagen er Danmarks førende urekspert. Aldrig har eksklusive, schweiziske armbåndsure fra mærker som Rolex, Patek Philippe og Audemars Piguet været i så høj kurs som nu, fortæller han. Thomas Lekfeldt

Kristian Haagen har været i bankboksen her til formiddag.

Han har nu et saligt blik i øjnene bag de kraftige Ray-Ban-briller, for i hænderne har han et af sine hjembragte etuier, dette af tykt læder.